fredag den 24. november 2017

C. J. Redwine; Ønskemageren [Sponsoreret]

C. J. Redwine; Ønskemageren [Sponsoreret af Turbine]

Bagsidetekst:
Legenden siger, at Ønskemageren er en magtfuld magiker, der kan få dine inderste ønsker til at gå i opfyldelse. Men den fortæller intet om, at efter 10 år vil han vende tilbage. Efter din sjæl ...

Thad og Ari Glavens verden er blevet vendt på hovedet, efter at deres mor blev myrdet, og resten af den kongelige familie er døde på mystisk vis. Som uægte tvillinger af den afdøde konge af Súndraille må de nu træde til, og Thad bliver indsat på tronen. Men langsomt går det op for Ari, at det aldrig var hendes brors skæbne at blive konge.

Det er i stedet Ønskemageren ved navn Alistair Teague, der har lokket That til at opgive både sin sjæl og folkets sikkerhed i bytte for tronen. Ari tager kampen op mod Ønskemageren, men hvis hun ikke kan overvinde den snu og magtfulde Teague, vil hun miste både sin bror og sin egen sjæl ...

Jeg ved ikke hvad der er med gendigtning af eventyr, men C. J. Redwine gør det virkelig fantastisk! Jeg er ret pjattet med hendes eventyrinspirerede univers, hvor også "Skyggernes dronning" foregår - hovedpersonerne i den historie, er også med til fest i denne. Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Dette er også noget af det mørkere fantasy jeg har læst og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Handlingen er mere dyster, der er er en mere deprimeret stemning og sorg fylder en del i begge bøger. Sorg over at have mistet nogen man holder af. Sorg over at føle sig ubetydelig og usynlig. Sorg over at indse hvad man skal opgive for at redde alle. Samtidig skal hovedpersonerne i begge historier igennem rimelig grumme ting for at komme ud på den anden side. Det er bestemt ikke småting!

Sproget passer rigtig godt til handlingen, og fortællestilen ligeså. Vi skifter mellem de tre hovedpersoner, og det giver bare et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser. De har alle sammen mistet en (eller flere) som de elsker og det har været med til at gøre dem til dem de er - nogle har selvfølgelig klaret sig bedre end andre, men de er alligevel fælles om ønsket om en form for hævn. Det er det der driver dem. Hævnen for at være blevet forrådt af en man stolede på. At hævne sig på en forældre, der aldrig har været venlig og kærlig, men derimod voldelig og hård. Hævn over drabet på ens familie, så man selv var i sikkerhed. Ari og Sebastian opdager dog at der er mere end blot hævn. Der er også noget smukt og livsbekræftende, der gør livet værd at leve: nemlig kærlighed! For selvom de befinder sig på to forskellige sociale skel, så er de alligevel mere ens end i hvert fald Sebastian, vil indse. Ari har været nederst i hierarkiet, og nu, hvor hun er højest, forsøger hun stadig at behandle alle ens. Med samme ånd og indstilling, og det synes jeg er utrolig fint, eftersom hun faktisk er en hård nyser og godt kan tage vare på sig selv.

Samtidig behandler bogen på fineste vis, det at gøre alt for dem man elsker. At man vil opgive sin sjæl for at de skal være i sikkerhed. At man endda vil rejse langt væk hjemmefra, fordi man har indset at det er den eneste måde at man kan redde sig selv. Både Ari og Sebastian kæmper med voldsomme svigt, men sammen lærer de også at kærlighed er med til at gøre en stærk og at den kærlighed giver en noget at kæmpe for.

Hvis men er til eventyr og fantasy, vil jeg helt klart anbefale disse to bøger - og jeg håber virkelig der kommer flere, for jeg er slet ikke færdig med det univers!


Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Wish Granter
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 388
5 ud af 5 stjerner

onsdag den 22. november 2017

Julie M. Day; Den halves arv [Sponsoreret]

Julie M. Day; Den halves arv (Grænsen til Trafallas, #1) [Sponsoreret af forfatter og Skriveforlaget]

Bagsidetekst:
"Hvad er jeg?" gentog jeg. Denne gang lød jeg vredere end planlag. Men jeg var vred! Jeg var vred og frustreret.
"Du er halv," sagde han så.
De tre ord virkede voldsomme og på samme tid befriende. Og pludselig havde jeg svært ved at synke.

Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl - den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt.

Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på?

Jeg indrømmer at dette er en bog jeg har valgt at takke ja til, ud fra bagsideteksten og ikke forsiden. Jeg kan godt lide forsiden, det er ikke det, jeg synes bare ikke den er på højde med indholdet. Beklager meget! (og håber ikke at jeg har gjort en illustrator sur nu!) Forsiden viser to af personerne i bogen, men jeg synes det er mærkeligt at Grace holder sin hold op, som for at beskytte sig - skal det ligne at hun udfører magi eller? Tigeren virker også unaturligt stor i forhold til Grace og lidt underligt placeret - bagved, men det er kun hovedet vi kan se? Nåh, ligegyldigt - man skal ikke dømme en bog på dens cover!

Som sagt synes jeg ikke at forsiden matcher indholdet - for indholdet er en rigtig god fantasyfortælling! En enkelt ting vil jeg dog lige sige, inden jeg fortsætter med roserne. Det tog mig lidt tid at vænne mig til sproget i bogen. I starten synes jeg det virkede meget staccato-agtigt, med mange forholdsvis korte sætninger efter hinanden. Det stressede mig faktisk lidt at læse, fordi jeg ikke følte der var nogle oplagte pauser, men at det hele skulle overstås hurtigt. Samtidig synes jeg også at sproget var lidt kedeligt.

Efterhånden som historien skred frem, gled disse irritationsmomenter dog i baggrunden og til sidst lagde jeg slet ikke mærke til dem, da handlingen begyndte at tage fart. Det var som om sproget og handlingen blev mere frit og levende så snart Grace kom til Trafallas. Der skete i hvert fald et eller andet og jeg blev virkelig grebet af historien. Jeg begyndte at føle med Grace, over tabet af sin moster derhjemme, over at finde ud af, at hun er halvt elver, at mærke frustrationen over sine manglende evner og mange flere ting. Dog blev forholdet til Zachos lidt en torn i mit øje, da han irriterede mig grænseløst. Nogle gange var han total wimpy og andre gange mega macho. Jeg håber det bliver bedre i næste bind!

Det er - trods disse - en virkelig god, velfungerende og spændende historie. Jeg skulle lige ordentligt i gang med den, men så var den også svær at lægge fra mig igen. Der er god balance mellem drama og ro, mellem glæde og sorg. Det fungerer rigtig godt og jeg vil klart anbefale den til fantasysultne læsere! Det er fedt at der er så mange gode danske fantasyforfattere derude og jeg nyder virkelig at læse det - det her, er helt klart noget af det bedre jeg har læst og jeg glæder mig meget til næste bind, for altså, jeg er ikke fan af cliffhangerslutninger!

Tak til forfatteren og Skriveforlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Skriveforlaget
Udgivet i: 2017
Antal sider: 466
4 ud af 5 stjerner

mandag den 20. november 2017

Maggie Stiefvater; Ravnedrengene [Sponsoreret]

Maggie Stiefvater; Ravnedrengene (The Raven Cycle, #1) [Sponsoreret af Turbine]

Bagsidetekst:
Jeg er nødt til at sige til ham, at han ikke må kysse mig ...

Lige så lang tid, Blue Sargent kan huske tilbage, har hendes synske familie advaret hende om, at hun vil komme til at slå sin store kærlighed ihjel. Der er blevet tydet runer og tolket drømme, læst teblade og udført seancer, men alle kvinderne i hendes familie er kommet frem til samme barske og uforklarligt specifikke konklusion: Hvis Blue kysser sin store kærlighed, vil han dø.

I en alder af 16 år har Blue besluttet sig for aldrig at blive forelsket, så spådomme ikke bliver et problem. Men alting ændrer sig, den dag Blue for første gang ser en ånd.

Som den eneste i sin familie er Blue ikke clairvoyant, men alligevel ser hun ånden af en ung mand, der snart skal dø. Hans navn er Gansey, og han er en af de såkaldte Ravnedrenge - rige og privilegerede studerende fra den lokale privatskole Aglionby. Ravnedrenge er lig med ballade, og Blue holder sig normalt langt væk fra dem. Men Gansey og hans venner, Adam, Ronan og Noah, er anderledes, og snart er Bue dybt involveret i de mystiske drenges søgen efter ældgammel magi.

Blues familie er langt fra enige i, at det er en god idé, at Blue er sammen med Ravnedrengene. Ikke mindst, fordi der kun kan være én forklaring på, at en ikke-seer som Blue har kunnet se Ganseys ånd: Enten er hun hans store kærlighed ... eller også kommer hun til at slå ham ihjel.

Endelig! Endelig har jeg fået læst denne bog. Jeg siger dette fordi jeg SÅ længe har set andre rose den til skyerne. Jeg købte den på engelsk, men henblik på at læse den, og ja, det blev så ikke til noget. Da jeg så at Turbine skulle udgive den på dansk, kunne jeg næsten ikke få armene ned. Da den kom til mig med posten dansede jeg en lille dans. Nu var det endelig min tur til at læse den!

Og hvilken oplevelse det var! Fuldstændig fantastisk. Jeg er blæst omkuld. Jeg er hungrende efter mere. Mere!

Denne bog er et sammensurium af alt det bedste indenfor fantasy - i min optik. For det første foregår handlingen i en verden der ligner vores, blot med et strejf af noget mystisk. Noget magisk. Uforklarligt. Blue har, til trods for sine manglende evner, adgang til denne magiske del af vores verden, og derfor bliver hun så vigtig for Ravnedrengene. Disse drenge er nemlig på jagt efter noget der kan opfylde ønsker. Heraf kommer vi til grund nummer to; kærlighedsdramaet mellem Blue og Ravnedrengene. For selvom hun begynder at føle noget for Adam, er det klart at der også er noget mellem hende og Gansey - noget som de ikke vil reagere på eller acceptere (og jer der har læst alle bøgerne, shh!). Selvom kærlighedsdramaer ikke nødvendigvis behøver at være et must i fantasy, har jeg på fornemmelse at netop dette kærlighedsdrama er vigtigt for resten af historien. Grund nummer tre, er alle hemmelighederne der skal afdækkes. Blue er blevet ført bag lyset, og er, måske, mere magisk end hun lige går og tror. Den fjerde grund er den fængslende skrivestil historien er skrevet i. Vi hører fra flere af personerne, og til at starte med, er det lidt forvirrende, men jo længere man kommer ind i historien, jo dybere bliver den. Som læser får du forståelse, medfølelse og sympati for personernes bevæggrunde og valg, fordi du netop kender til deres tanker og motiver. Samtidig er naturbeskrivelserne fantastiske, detaljerede og så livagtige at jeg sagtens kan forestille mig Fox Way 300, Cabeswater og lejligheden hvor drengene bor. For mig er det virkelig fedt når forfatteren kan skrive så virkelighedstro at man ser stederne klart og tydeligt for ens indre blik.

Samtidig er det bare en helt afsindig spændende historie! Flere gange sad jeg med kæben på brystet og tænkte "Hvad...?!" og "Wow....!!". Jeg har en klar fornemmelse af, at sådan vil det også være i de næste bøger i serien. Jeg var virkelig fanget fra første side, og havde meget svært ved at lægge den fra mig. Og slutningen? Nej nej, helt ærligt. Den måtte jeg lige læse et par gange, for havde jeg nu forstået det rigtigt. Og ja, det havde jeg.

Jeg vil have mere!!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakat:
Forlag: Turbine
Original titel: The Raven Boys
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 435
5 ud af 5 stjerner

fredag den 17. november 2017

Bent Haller; Grænsebørn

Bent Haller; Grænsebørn

Bagsidetekst:
Det var spændende, helt vildt spændende, her kunne hverken fodbold, ishockey eller Ringenes Herre være med. Det var virkelig noget, der kildede i maven og fik hjertet til at slå. Det var så specielt, at når man havde prøvet det, så ville man prøve det igen og igen, man kunne ligesom ikke få nok. Selvfølgelig var det farligt. 

Jeg kendte ikke denne novellesamling før jeg hørte om den på en konference jeg var på. Jeg har heller ikke læst så forfærdeligt meget af Bent Haller, så jeg tænkte at jeg ville prøve denne også fordi skrivestil, opsætning og tematik lød spændende.

Skrivestilen heri er meget speciel. I bogen er 41 små noveller, ikke længere end 1 side. Det er utroligt hvad Bent Haller kan fortælle på blot én side. Alle historierne starter in medias res (midt i handlingen) og det gør at man som læser ikke kender noget som helst til personerne i historien, hvordan de er endt hvor de er, hvem de er, hvor gamle de er osv. Samtidig forlader vi historien lige så brat som vi kom ind i den og det giver en helt speciel læseoplevelse. Du får selv muligheden for at digte videre på handlingen, og flere af novellerne er svære at slippe. Især den med pigen der finder sin lillebror efterladt uden for en cafe af sine alkoholiserede forældre - årh gys og ondt i maven.

At historierne kun fylder én siden gør også at sproget er hårdt, kontant og stramt. Det er dog stadig meget billedrigt og som læser står oplevelserne og personerne knivskarpt. Til trods for dette meget kontante sprog, bliver problemerne ikke nævnt ved navn. De ligger truende i skyggerne og mellem linjerne, men aldrig udtalt højt. Det gør historierne endnu mere rørende og rammende at læse.

Jeg fik ondt i maven over næsten dem alle sammen. For det er forfærdelige problemer de 41 historier gemmer på. Det værste er, at størstedelen af de problemer, er de skjulte problemer. Dem som ingen ser og som er svært at gøre noget ved. Tematik som alkohol, fraværende forældre, vanrøgt, misbrug og andet tages op og jeg synes ikke det er for sarte sjæle.

Dog er der også et par stykker der fik mig til at smile. Den med bison/hamsterkødet, var god og viser også at selvom børnene i historierne er kuede, så kan de godt sige fra - i hvert fald en lille smule, og det er vel bedre end ingenting.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2008
Antal sider: 58
4 ud af 5 stjerner

onsdag den 15. november 2017

BogForum 2017

BogForum 2017

I weekenden var jeg med til BogForum for tredje gang - de første to gange har jeg kun været der om fredagen, men i år havde jeg lørdag med. Det er jeg glad for, for denne gang følte jeg at jeg havde rigtig god tid til at komme rundt og se en masse stande og snakke med en masse dejlige mennesker! Jeg fulgtes med tre kollegaer og det var en skøn weekend i bøgernes tegn! Jeg synes dog ikke programmet var så spændende som sidste år, men der var da et par ting som jeg bare ville se, bl.a. Adam Silvera og Siri Pettersen - og de var begge to fantastiske!



Fredag var der luft i programmet, så der blev tullet en del rundt og kigget på stande. Min kollega fik signeret bøger af Benni Bødker og John Kenn Mortensen, vi fik hørt Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel fortælle om "Skæbnemageren" - som var virkelig spændende og inspirerende. Jeg har hørt Kenneth før og han er altid god! Jeg fik signeret "Ilttyv" af Nicole Boyle Rødtnes, vi hørte Anders Johansen fortælle om "Krigshemmeligheder", som i stemning lader til at minde meget om de andre bøger jeg har læst af ham. Vi hørte Maren Uthaug fortælle om sine striber og romaner. Det var virkelig underholdende og jeg fik lyst til både at læse flere af hendes striber og andre romaner. Vi hørte også min kollega Michelé der interviewede Nanna Storr-Hansen om debutdigtsamlingen "Spetakel".



 


Lørdag stod den på Adam Silvera og Siri Pettersen og meget mere. Jeg fik signeret et eksemplar af "Vildheks" af Lene Kaaberbøl, hvor der var mega lang kø. Jeg hørte Sissel-Jo Gazan fortælle om sin nye bog, "Blækhat". Derefter gik vi over for at få pladser til Siri Pettersen der skulle fortælle om sin serie "Ravneringene" som jeg er ret betaget af. Jeg var bange for at jeg ikke ville kunne forstå hvad hun sagde, men det var faktisk ikke så slemt. Hun fortalte om hvad fantasygenren gør for os og hvor meget vi kan trække ud af de historier og bruge i vores hverdag. Samtidig fortalte hun om hvor beæret hun var over at vi alle elsker hendes bøger og om hendes store drøm om at få Mads Mikkelsen til at spille med i filmatiseringen af bøgerne. Hun fortalte med stor indlevelse og jeg forstod det meste - bare ikke når det gik for hurtigt. Efterfølgende var jeg heldig at få en autograf i sidste bind i serien. Herefter var der lidt tid til næste store punkt, nemlig Adam Silvera. Der var godt fyldt foran Tranescenen, men fik heldigvis en plads. Han fortalte om temaerne i sine bøger, om at han skrev om det han gerne ville have læst om da han var ung og om hvor stor en rolle teknologi har i vores hverdag og måde at binde os mennesker sammen på. Det var virkelig spændende at høre. Bagefter signerede han bøger og jeg stod i kø i over 45 minutter! Men det var det hele værd! Jeg nåede lige at smutte forbi Alvilda og ønske Nicole Boyle Rødtnes tillykke med de 50 bøger, efter jeg havde stået i kø.


Så kunne jeg godt være kørt hjem, men det gjorde jeg ikke. I stedet tog mine to kollegaer og jeg Metroen ind til midtbyen og gik på bar. Vi var nemlig inviteret med til et lille VIP arrangement med Nicole Boyle Rødtnes, hvor vi fik drinks og mulighed for at snakke og stille hende spørgsmål. Samtidig blev vi forkælet med bog nr. 50, "Udstillet" og nr. 51, "Genfærd" - som endnu ikke er udkommet!! Det var virkelig hyggeligt og jeg føler jeg kender Nicole meget bedre end før - i hvert fald når det kommer til hendes måde at skrive bøger på.



Da vi var færdige her, tog vi metroen tilbage til hotellet hvor bilen stadig stod. Bagagen blev omrokeret så der blev plads til den lange køretur hjem. GPS'en sagde at jeg var hjemme 01:51 og da jeg lidt over 02 lå i min seng, var jeg meget træt og kørte faktisk stadig en smule bil, men jeg var glad, for det havde været en skøn weekend!

mandag den 13. november 2017

Jenn Bennett; Alias Alex

Jenn Bennett; Alias Alex

Bagsidetekst:
Bailey har fundet sin drømmefyr. Alex er filmnørd som hun, og de kan snakke sammen i timevis. Han er intet mindre end perfekt ... de har bare aldrig mødt hinanden i virkeligheden.

Da Bailey flytter til Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde Alex, som bor i samme by. Men det viser sig at være sværere end som så, og da den karismatiske surfer Porter med tiden får hende på andre tanker, begynder hun at tvivle: Vil hun nogensinde møde den mystiske Alex?

Selvom denne bog godt kan blive lidt for klichefyldt er det alligevel en kærkommen kærlighedshistorie, der fik mig til at tænke på en film jeg har set et utal af gange, "You've got mail". Jeg ved der er andre der også har nævnt dette, og nu hvor jeg har læst den, er det endnu tydeligere. Jeg ved godt at filmen måske ikke er det der kan betegnes som stor kunst, men jeg husker den følelse den gav mig. At finde den der ene person, man kan betro alt til, bortset fra sit navn. Den ene person der lytter og forstår. Samtidig viste filmen hvor stor en betydning bøger og læsning kan have hos folk, og det sætter jeg stor pris på - nok mere nu, end da jeg var yngre.

"Alias Alex" er ligesom "You've got mail", to personer snakker sammen over internettet og forelsker sig, men da Bailey flytter til Californien, hvor Alex bor, bliver hun først frastødt, derefter tiltrukket af Porter, som viser sig være god til at få Bailey til at åbne sig og fortælle om begivenheder hun ikke har fortalt andre - heller ikke "Alex".

Nu håber jeg ikke at jeg spoiler for meget, men jeg kunne rimelig hurtigt lugte lunten, det ødelagde dog på ingen måde min læseoplevelse og jeg nød virkelig bogen. Selvom jeg har læst flere kærlighedshistorier siden "Anna og det franske kys", minder den her om den. Både i sprog, i stemning og i naivitet. Det er dejligt med en uskyldig kærlighedshistorie med unge personer - har lige læst "Kollision" og det er jo nogle helt andre oplevelser og følelser sådan en historie sætter i gang. Det var faktisk dejligt at læse læse en "simpel" kærlighedshistorie - giver det mening? Det håber jeg.

Denne bog har fået mange rosende ord med på vejen og det er fuld fortjent! Jeg nød hvert kapitel, som har overskriften af forskellige filmcitater. Jeg nød den følelse bogen gav mig. Jeg nød at kunne mærke sand mellem tæerne (jo, det kunne jeg faktisk) og dufte hav og kanel. Jeg nød de følelse Porter vækker i Bailey og omvendt. Jeg nød at se dem blive fortrolige og hygge sig sammen. Selvom historien ikke er stor kunst eller nyskabende, er det en sød og dejlig historie, der holder hvad den lover: nemlig at gøre sin læser varm om hjertet!

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Alex, Approximately
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 364
5 ud af 5 stjerner

torsdag den 9. november 2017

Livet som mor #19: Frustrationer

Livet som mor #19: Frustrationer

Jeg ved godt at jeg er sprunget en måned med mine tanker om at være mor over, men der har virkelig bare været så meget andet, og så havde jeg ikke lige noget klogt at skrive. Det ved jeg som sådan heller ikke om jeg har nu, men jeg har i hvert fald noget jeg bliver nødt til at komme af med - så bær over med mig.

Som jeg skrev i det sidste indlæg er Iris begyndt at have meninger, og disse meninger er der ikke blevet færre af. Hun er begyndt at sige meget nej til ting, også selvom hun nok egentlig gerne vil. Samtidig er hun begyndt ikke at ville spise bestemte ting, som hun før spiste med stor fornøjelse. Rugbrød og andet slags brød fx. Det skal helst slikkes fri for pålæg og smør og så vil hun ikke røre brødet. Ofte kan jeg tydeligt se på hende at hun selv synes det er mega sjovt, hvilket bare gør det endnu mere frustrerende for mig - for jeg ved jo godt at hun godt kan lide det. Hun er også begyndt ikke altid at ville spise aftensmad, hun er meget tøvende når hun skal smage på noget, selvom jeg godt ved at hun kan lide det. Så vil hun hellere "skabe" sig og blive ked af det. Hvilket igen bare gør mig frustreret, for hun er jo ikke ked.

Den anden aften - både Emil og jeg var syge - bagte vi boller, vi kunne få til aftensmad. Hun ville enten kun spise smørret på bollerne eller pålægget ovenpå, men ikke selve bollen. Da vi på diplomatisk vis havde prøvet flere gange at overtale hende, endte det med at hun stort set ikke fik noget aftensmad. Vi er begge af den holdning at man ikke kan få de søde ting, før man har spist det man skal - i dette tilfælde, hun kunne ikke bare spise pålæg, men hun skulle og spise bollerne. Igen er det også en ting hun godt kan lide.


Er vi bare onde? Utålmodige? Strenge?

Jeg føler det ikke sådan. Jeg føler virkelig at vi prøver. Det nytter jo heller ikke noget at hun, så snart hun begynder at pive det mindste, får sin vilje og derved kun de søde ting - sådan fungerer livet jo bare ikke. Er det for tidligt at lære det når man ikke engang er fyldt to? Jeg frygter bare, at hvis vi giver efter nu, så vænner hun sig til at vi giver efter og så vil det fortsætte sådan - alt for længe endnu. Det ved jeg ikke om jeg orker.

Det er lidt det samme når vi er ude og gå. På et tidspunkt gider hun bare ikke mere, og vil hellere bare stoppe og glo ud i luften, end gå videre. Når jeg så holder hende i hånden, holder hendes ben på magisk vis op med at virke. Og jeg nægter at bære hende - for igen, så vænner hun sig bare til det. Og jeg gider ikke bære rundt på hende når hun bliver 3 år og vejer betydeligt mere end hun gør nu.

På den anden side kan jeg så også godt føle mig som verdens dårligste forældre når hun er begynder at græde. Jeg ved jo inderst inde godt at hun ikke er ked af det, men det gør jo alligevel ondt. Jeg forsøger at bevare min mening, for nok får hun lov til meget nu, men hvis hun ender med at kunne sno mig fuldstændig om sin lillefinger, så bliver det da utåleligt til sidst. 

onsdag den 8. november 2017

Gail McHugh; Puls [Sponsoreret]

Gail McHugh; Puls [Sponsoreret boggave af Flamingo]

Bagsidetekst:
"Ved du, hvor skræmmende det er at ønske sig noget så meget, at man er villig til at ændre hele sit liv for det?"

Emily har forladt sin første kærlighed, aflyst deres bryllup og den fremtid, de havde sammen, for at vinde den mand tilbage, hun har indset, hun ikke kan leve uden.

Men i håb om at glemme hende er Gavin rejst til Mexico, og Emily må følge efter for at overbevise ham om, at deres kærlighed er værd at give en chance til - og at kæmpe for.

Jeg kan ligeså godt sige det fra start af: jeg var virkelig skuffet over denne bog. Ej, skuffet er faktisk ikke ordet, men jeg brød mig ikke om den - jo starten, men så blev det for meget.

Først vil jeg dog sige at jeg er virkelig vild med første del, "Kollision" - jeg synes den havde det hele. Humor, drama, kærlighed, venskab og karakterer jeg kunne forstå og relatere til. En handlingen der var spændende og som holdt mig fanget næsten fra første side. Desværre er anden del ikke nær så god. Selvom "Puls" er skrevet i samme stil som "Kollision". Vi skifter mellem at høre fra Emily og Gavin og det fungerer rigtig godt. Deres venner er stadig med og bringer god humor ind i historien, men så slutter det gode også. 

Bagsideteksten lægger op til at det meste af handlingen skal foregå i Mexico hvor Emily skal forsøge at vinde Gavin tilbage, niks. Det gør den ikke. De første 90 sider gør, og så er kampen afgjort. Der er mere drama i historien, men jeg vil ikke spoile for meget, så jeg vil ikke sige mere om det her. Jeg synes dog at bagsiden ikke passer til historien. Jeg havde forventet en større kamp, flere "slåskampe" mellem Emily og Gavin, men de kom bare aldrig rigtig.

Jeg er med på at det er en kærlighedshistorie om den altopslugende kærlighed, som man ikke kan glemme, ignorere eller leve uden. Men helt ærligt. Til sidst i bogen var jeg virkelig ved at brække mig over alle de søde ord Emily og Gavin sagde til hinanden. De kunne jo nærmest ikke sige goddag uden at skulle komme med den ene store kærlighedserklæring efter den anden. Det blev simpelthen for meget for mig. Jeg tvivler stærkt på at der er nogen forhold der er sådan. For mig var det i hvert fald meget urealistisk og alt for overdrevet. Ja, vi ved godt at I elsker hinanden og ikke kan leve uden hinanden, men det behøver ikke blive udpenslet på hver side. Beklager meget, Gail. Det er en ommer.

"Flyt sammen med mig, Emily. Bliv ved med at være vanvittig, 
farlig, hensynsløs og berusende sammen med mig. 
Bare gør det, og vågn op ved min side 
hver eneste morgen resten af dit liv."

Bogen er fyldt med fantasiske citater om kærlighed - og jo, jeg elsker en god kærlighedshistorie. Jeg elsker kærlighed. Jeg elsker når man viser hinanden hvor meget man holder af hinanden. Det bliver bare overgjort i den her bog.

Tak til Flamingo for boggaven!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Pulse
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 372
3 ud af 5 stjerner

mandag den 6. november 2017

Hjemmebiblioteket - før og nu

Hjemmebiblioteket - før og nu

Da vi skulle flytte i et større hus for tre år siden, var jeg vil ekstatisk over at få lov til at få helt rum til mine bøger! Min mand vil ikke have dem i stuen, så de må jo bo for sig selv. Det er måske også meget godt, for samlingen har været stødt stigende lige siden og jeg er begyndt at gå og overveje hvad jeg skal gøre når mine reoler er fyldt ud næste gang. Any ideas?


Dette var sådan det så ud til at starte med. Jo, der er da en del bøger, men ikke så mange igen. Og de tre øverste hylder helt til højre er fyldt med cd'er - de er væk nu!


Så kom der lidt flere reoler til - dog kun en lav, men det gav mere plads. På dette tidspunkt (for 2 år siden) tror jeg, at min bogsamling nok er tæt på at være blevet fordoblet. Efterfølgende kom der en lav reol mere til. Det gav igen lidt mere plads, men ikke nok.



Så i februar i år måtte jeg købe flere reoler, og denne gang blev de af den høje af slagsen. Jeg lagde ud med at skifte de to lave reoler ud med høje og sætte den ene lave overfor.


Nu begynder vi at være der hvor jeg er i dag, for jeg måtte jo indse at den lave reol skulle skiftes ud med en høj. Så jeg tog endnu en tur til byen for at købe reolender, og så flyttede jeg bøger - igen igen. Det er altså virkelig et hårdt job og jeg gør det ikke igen lige foreløbig!

Hver gang jeg ser andre flytte rundt på deres bøger får jeg lyst til det. Jeg har lyst til at sætte dem i farveorden. I genreorden. I orden efter forlag. Alt muligt. Det kommer dog ikke til at ske, for jeg er for meget bibliotekets skadet, så mine bøger bliver nødt til at stå i alfabetisk orden, ellers kan jeg ikke finde rundt. Jeg ved også med mig selv, at hvis jeg endelig flyttede det hele rundt, ville jeg fortryde og være irriteret over at have brugt tid og kræfter på det. Så jo, det ser så flot ud med en regnbuereol, men nej tak.


Mine reoler er indrettet således, at i den første reol til venstre står mine bøger på engelsk samt store bøger. Den øverste hylde er mine graphic novels/tegneserier/billedbøger, på engelsk og de næste tre er også bøger på engelsk. Den næstnederste hylde er til alle mine store bøger og den sidste hylde er til opbevaring. I den næste reol begynder vi med a (ta-daa) og kører nedefter. I den sidste reol helt ude til højre slutter vi så med å. Jeg har forsøgt at bibeholde plads på de fleste af hylderne så jeg ikke skal flytte så meget når nye bøger skal på plads.

 
På den lille reol aller yderst er stakken med anmeldereksemplarer på den øverste hylde, og et par hylder længere nede, er bøgerne jeg har modtaget i gave fra forlagene - altså bøger jeg ikke selv har spurgt efter. På den måde forsøger jeg at holde styr på hvad jeg skal læse næste gang og hvad der har ligget længst - det går ikke altid lige godt. Jeg er en meget lystbetonet læser, så der er nogle bøger der har ligget rigtig længe, og det beklager! Jeg forsøger ihærdigt at blive bedre til at få læst det der har ligget længst, men nogle gange kommer der noget nyt der bare frister lidt for meget.


Jeg forsøger også at blive bedre til at rydde op på mine hylder og sortere dem fra jeg ikke får læst eller genlæst. Jeg er dog ikke meget for at smide bøger væk, så jeg prøver at give dem væk i stedet.

Min største drøm med rummet er få lavet noget a la nedenstående billede, altså reol med læseplads. Det er simpelthen så hyggeligt! Tænkt at have reoler hele vejen rundt når du åbnede døren og så med en læseplads, mellem alle de fantastiske oplevelser bøgerne gemmer på? Det er min drøm! Jeg ved godt at min biblioteker er rimelig "hule-agtigt" nu, men i min optik, kunne det sagtens blive bedre. På den anden side, hvis det så sådan ud, er jeg ikke sikker på at jeg nogensinde ville komme ud af rummet, jo måske lige for at spise og gå på wc!

Billedet er fundet på Pinterest

Hvordan ser jeres drømme hjemmebibliotek/læsested ud?

lørdag den 4. november 2017

Gail McHugh; Kollision [Sponsoreret]

Gail McHugh; Kollision (Collide, #1) [Sponsoreret boggave fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Efter sin mors død rejser Emily til New York for at begynde sit nye post-college liv og komme tættere på sin kæreste Dillon. Ved et tilfælde møder hun Gavin - en rig og notorisk playboy, som er både ufattelig sexet og uventet charmerende. 

På trods af alle sine gode intentioner er det umuligt for Emily at slå ham ud af hovedet. Og da hun finder ud af, at han er en del af Dillons venneflok bliver tingene for alvor komplicerede ...

Flamingo udgiver virkelig nogle fantastiske serier for tiden! Jeg var total forelsket i "Papirprinsessen", "Off-Campus" er en af de bedste serier jeg læste sidste år og Simona Ahrnstedts serie er bestemt også nævneværdig. Derfor havde jeg rimelig høje forventninger til denne bog og jeg vil sige at den på ingen måde skuffer! Selvom der er ting der irriterede mig.

"Kollision" er en fortælling om kærlighed og om at turde gå ud af sine trygge og vante rammer, for at forfølge det man virkelig vil have. Den beskriver den altopslugende kærlighed, som egentlig er meget typisk for bøger og film. Kærligheden der opstår ved første øjekast og som man umuligt kan ignorere eller glemme. Den kærlighed der fylder ens sanser, hjerne og hjerte.

Problemet er bare at Emily har en kæreste da hun møder sin altopslugende kærlighed. En kæreste som hun dog inderst inde ikke er lykkelig med, og som hun fornemmer er ved at ændre sig fra noget fantastisk til noget hun skal væk fra hurtigst muligt. Langsomt indser hun fejlene, men hun tør ikke reagere på det og det er det der irriterer mig mest ved bogen - at hun godt kan se at hun skal væk, men ikke gør det. Jeg ved godt at det er svært at indse sandheden når man står i situationen, men Emily burde virkelig have åbnet sine øjne noget før og set hvor Dillon var på vej hen. Især fordi alle omkring hende bliver ved med at påpege det.

Derfor er det næsten også for sent da hun endelig giver efter og reagere på sine følelser for Gavin, som, på trods af sit rygte som playboy, er opmærksom, kærlig, vittig og får Emily til at føle sig værdsat på en måde hun aldrig har prøvet før.

Ligesom "Off-Campus" er det en bog fyldt med humor og som, samtidig med at den vil røre dit hjerte, vil få dig til at smile. Der er et godt sammenhold mellem Emily og hendes veninder. Samtidig er den skrevet i et sprog, der virkelig gjorde det let for mig at se det hele for mit indre blik og det er for mig, en vigtig egenskab ved en bog.

Jeg vil klart anbefale den til alle der var vild med de ovenstående titler. Til dem der trænger til en god kærlighedsbog at varme sig på, på en kold efterårsdag. Til dem der tror på kærlighed ved første blik og til dem der har truffet valget om at gå og vælge den gode kærlighed, frem for en dårlig.

Tak til Flamingo for overraskelsespakken!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Collide
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 416
5 ud af 5 stjerner

torsdag den 2. november 2017

Oktober wrap-up

Oktober wrap-up

Så er oktober blevet til november. Jeg synes godt nok tiden går hurtigt, virkelig hurtigt. Jeg ved dog ikke om november bliver en lige så god læsemåned som oktober var. For hold nu op! Oktober har bare været den vildeste læsemåned i år for mit vedkommende. Jeg har så også afholdt readathon og haft et par feriedage, men alligevel! Denne måned har slået alle de andre måneder i år og jeg tvivler på at jeg kan gentage succesen.

Det er blevet til, da da da daaaam: 32 bøger! og 7212 sider!!

De læste bøger:
Thorsten Kiecker; Håbets frø (Ria : Lysklanens krøniker, bind 1)
Thorsten Kiecker; På sporet af lys (Ria : Lysklanens krøniker, bind 2)
Mette Vedsø; Hest horse pferd cheval love
Paula Fränkel; Det gør du også (lektør)
Stefanie Dahle; Ohøj, Mille! (lektør)
Jennifer Bell; Den bøjede mønt (De ualmindelige, #1)
Alex Alice; Siegfried (Siegfried, #1)
Kazu Kibuishi; The Cloud Searchers (Amulet, #3)
Kazu Kibuishi; The Last Council (Amulet, #4)
Kazu Kibuishi; Prince of the Elves (Amulet, #5)
Sarah Engell; Valget
Mattias Edvardsson; Hold ud (lektør)
Gail McHugh; Kollision
Gail McHugh; Puls
Kazu Kibuishi; Excape from Lucien (Amulet, #6)
Kazu Kibuishi; Firelight (Amulet, #7)
Bent Haller; Grænsebørn
Åsa Larsson; Hvidslangen (Pax, #8)
Hella Joof; Papmachereglen
Jenn Bennett; Alias Alex
Line Leonhardt; Hul igennem
Sverre Henmo; Det er bare kærlighed
Maggie Stiefvater; Ravnedrengene (The Raven Cycle, #1)
Eve Ainsworth; At være knust
Karen Inge Nielsen; Ravneskrig
Julie M. Day; Den halves arv (Grænsen til Trafallas, #1)
C. J. Redwine; Ønskemageren
Teddy Vork; Mare, mare minde
Emil Blichfeldt; Dragepigen for enden af regnbuen
Cassandra Clare; Lady Midnight (Mørkets magi, #1)
Lene Møller Jørgensen; Anemone 6 - Jul, søstre og bedste venner (lektør + ebog)
Nick Clausen; Dødt kød - dag 1

Det er totalt overvældende at vide at det er blevet til så mange bøger og sider, jeg tror faktisk ikke at jeg har, siden jeg både fik fast arbejde og blev mor, har haft en måned hvor jeg har læst så meget.

Månedens korteste bog:
Her må billedbøgerne "Det gør du også" og "Ohøj, Mille!" deles om pladsen, da de begge to fylder 32 sider. 

Månedens længste bog:
Det bliver "Lady Midnight" af Cassandra Clare. Den er på 728 sider! Men hvilke 728 sider. Jeg er så glad for at jeg endelig har fået den læst, for det var som at komme hjem blandt venner. Jeg elsker hendes andre serier og Skyggejæger-universet er i min optik, noget af det mest gennemførte jeg længe har læst. Jeg elsker det!

Månedens dårligste bog:
Det smerter mig at sige, især fordi min anmeldelse af bogen ikke er på bloggen endnu, men den dårligste bog jeg har læst er "Puls" af Gail McHugh - jeg elskede ellers "Kollision", men blevet slemt skuffet over efterfølgeren. Jeg forklarer hvorfor i min anmeldelse som kommer i næste uge.

Månedens mest overraskende bog:
Det må blive "Alias Alex" - jeg har hørt så meget godt om den, men jeg frygtede lidt at det ville blive en ekstremt klichefyldt og alt for pladderromantisk affære, det blev ikke - heldigvis!

Månedens bedste bog:
Ja, jeg elsker Cassandra Clares bøger, men her vil jeg alligevel vælge noget andet. Jeg har nemlig endelig fået læst "Ravnedrengene" (The Raven Boys) og hold nu op! Jeg blev fuldstændig fanget af historien, personerne, stemningen, sproget - det hele simpelthen. Den er fantastisk! Virkelig, med hånden på hjertet, fantastisk!

Hvad håber jeg at få læst i november?
Jeg håber at få læst "Kongens lænker" af Victoria Aveyard og murstenen "Et rige af tåge og vrede" af Sarah J. Maas. Begge er serier der har taget mig med storm, selvom de er meget forskellige. Samtidig håber jeg på at få læst "Forestillinger om støv" af Philip Pullman, mest fordi jeg glæder mig til at møde Lyra igen.



Hvad håber I at få læst?