onsdag den 18. oktober 2017

Mette Vedsø; Hest horse pferd cheval love

Mette Vedsø; Hest horse pferd cheval love

Bagsidetekst:
Fnok er mælkebøttefrø med faldskærm. Taxa er en pige, der egentlig hedder Vanessa. Naja er et navn, der lyder både som nej og ja. Solsikkepiger der piger, der interesserer sig for drenge, ikke heste.

Taxa plukker en mælkebøtte og puster, der er kun én lille faldskærm tilbage, og Taxa nikker. "Én kæreste," siger hun. Hun vil gerne have, at Naja spørger hvem det er, men det gider Naja ikke. 
"Det hedder en fnok," siger Naja.
"Hvad siger du? Fuck?" griner Taxa.
"Jeg sagde fnok."
"Fuck en fnok."
"Hold nu op, det lyder klamt." Naja vender rundt. "Jeg går tilbage."

Det er længe siden jeg er stødt på en så æstetisk smuk børneroman - og egentlig vil jeg ikke kalde det en børneroman, men en roman, for målgruppen er ikke kun børn, men mere om det senere. Forsiden af bogen er prydet med mælkebøtter og titlen skrevet i håndskrift og som de digte man lavede som børn - fx sødtøs. Mælkebøtterne på forsiden kan tolkes som symbol på et af de helt store temaer i bogen: at vokse op og forandre sig.

Taxa og Naja kommer fra vidt forskellige samfundslag. Taxa bor i et "slumkvarter", som Naja ikke bryder sig om, og hun sover der da også kun én gang. Naja kommer fra et lidt pænere kvarter. Det de to piger har sammen, er deres kærlighed til heste. De går på samme rideskole og tilbringer meget tid sammen der. De er uadskillelige. Lige indtil Taxa begynder at interessere sig for drenge og begynder at hænge ud med de lidt større piger. Taxa og Najas venskab begynder at smuldre, for Naja er slet ikke der hvor Taxa er. Da Taxa ikke længere vil passe den hest hun har ansvaret for på rideskolen, stilles Naja i et svært dilemma. En af de nye piger, Silke, vil nemlig gerne passe heste, men kan Naja være det bekendt overfor Taxa?

Historien er på samme tid både rørende og rå. Den er rørende fordi Mette Vedsø formår på fineste vis at beskrive Najas følelser, på en kort og præcis måde, men som på ingen måde er hård og kontakt. Den er rå fordi Naja lærer at verden ikke er nem at færdes i, men at det kræver færdigheder og evner, der kan være svære at forstå når man kun er et barn.

Udover Mettes fantastisk malende sprog, er illustrationerne af mælkebøtter hele vejen igennem bogen også med til at give en et poetisk udtryk. Selvom bogen er kategoriseret som en børnebog, vil jeg bestemt også mene at voksne kan blive klogere af at læse den. Den giver et indblik i hvordan venskaber opstår og forgår, som fx forældre nok kan have svært ved at sætte sig ind i.

Det er i det hele taget en utrolig flot og gennemført roman som jeg nød at læse og som jeg giver mine varmeste anbefalinger!

Fakta:
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 129
5 ud af 5 stjerner

mandag den 16. oktober 2017

Juan Díaz Canales; Fraternity 1-2

Juan Díaz Canales; Fraternity 1-2

Bagsidetekst på bind 1:
Siden tidernes morgen har mennesket forgæves søgt efter den perfekte samfundsmodel. I midten af 1800-tallet mener den amerikanske rigmand Robert McCorman endelig at have fundet den. 

Med hjælp fra en blandet gruppe idealistiske mænd og kvinder grundlægger han kolonien New Fraternity, som repræsenterer en revolutionerende ide i den nye verden. Men med den unge nations syndefald i borgerkrigens systematiske brodermord bliver gamle dæmoner vagt til live. 

I skoven nær kolonien finder man det vilde barn Emile, som ligestillingsforkæmperen Fany Zoetrope tager til sig. Emile bliver det tavse vidne til de dramatiske begivenheder, som en gruppe desertører forårsager, da de søger tilflugt i kolonien. Samtidig strejfer et mærkeligt og foruroligende væsen omkring ved landsbyen, hvor det bringer tvivl og konflikter med sig. 

Hvad er forbindelsen mellem væsnet og Emlie? Kan New Fraternity overleve denne nye trussel?

Jeg forsøger at blive bedre til at læse tegneserier. Ikke af nogen speciel grund, men mest fordi jeg overhørte et par lærer der var på besøg på min arbejdsplads, snakke om at deres elever havde svært ved at læse tegneserier, fordi de ikke gjorde det i deres fritid. Jeg vil give dem ret. Jeg har ikke holdt det ved lige, og jeg kan mærke at jeg har svært ved at finde ud af det, især hvilken rækkefølge felterne skal læses i. Det vil jeg, som sagt, forsøge at lave om på.

Og hvad kan være bedre end en ny tegneserie af manden bag Blacksad? En tegneserie jeg har læst for noget tid siden, men netop genlæst. Jeg er helt vild med den, så jeg tænkte at "Fraternity" også måtte være godt. Det er det bestemt også! Selvom der er visse ting jeg stadig er lidt i tvivl om, og ikke helt forstår, men jeg kan lide den alligevel.

90 % af min grund for at jeg kan lide den, handler om illustrationerne! De er virkelig smutte. De kan godt være barske, bizarre og ikke særlig rare, men det passer til den bizarre historie der fortælles og giver virkelig et ekstra lag på fortællingen.


Der er flere steder hvor illustrationerne står alene eller hvor der er minimal med tekst og det giver en helt speciel læseoplevelse. Læseren skal nemlig selv regne tingene ud, og det gør at man er lidt på detektivarbejde. Samtidig er de meget stemningsfulde og holdt i meget neutrale farver, hvilket igen underbygger den helt specielle stemning der er i bogen.

Som sagt er jeg stadig lidt i tvivl om fx monstrets rolle i bogen, udover at den er helt central, ville jeg faktisk gerne have set mere til den. Desværre kommer der nok ikke flere bind, så måske skal der en genlæsning til, før jeg forstår budskabet. Lige meget hvad, så er det en virkelig flot læseoplevelse, som jeg havde svært ved at ryste fra mig da jeg var færdig!

Fakta:
Forlag: Shadow Zone
Original titel: Fraternity
Udgivet i: 2011 (på fransk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 56 (bind 1) og 55 (bind 2)
5 ud af 5 stjerner

fredag den 13. oktober 2017

Emil Blichfeldt; Roboys 1-3 [Sponsoreret]

Emil Blichfeldt; Roboys 1-3 [Sponsoreret indlæg af Calibat]

Bagsidetekst fra "Kobbernøglen"
Slam! Lærerens hånd landede tungt på bordet foran Benjamin, så han næsten tabte sin mobil. "Ok, Benjamin, så det er ud! Du kan forklare nede på kontoret, at du igen sidder og spiller i timen."

Når der skal spilles i skoletiden, kan det give problemer at være hardcore gamer. Det erfarer Benjamin og Nadim, der stilles over for valget mellem en ubehagelig skole-hjem samtale eller at deltage i et forsøg med et helt nyt spil. Valget er nemt, men drengene opdager hurtigt, at det ikke er et helt normalt spil, de er gået i gang med.

Tænk hvis du, som straf for at spille computer i skolen, bliver sendt afsted for at teste et nyt computerspil? Et spil der viser sig at være meget mere end et spil. Hvordan ville du have det med det?

Først synes Benjamin og Nadim at det er mega fedt! De er begge to meget habile computerspils spillere og går op i det med liv og sjæl, men dette spil er lidt mere skræmmende end hvad de havde forventet. For pludselig befinder de sig i et spil, hvor de rent faktisk kan gå hen og komme slemt til skade ... måske endda dø!

Historien er skrevet i et nemt forståeligt sprog - den kan både bruges som selv læs og som højtlæsning. Der er illustrationer undervejs, som passer rigtig godt til handlingen - dog synes jeg det er lidt ærgerligt at flere af dem er de samme hele vejen igennem historien. Der kunne godt være lidt variation. Illustrationer og tekst er, på trods af gentagelserne, rigtig gode sammen.

Samtidig tager historien nogle ret vigtige emner op. Hvor langt vil vi, som mennesker, gå for at redde dem vi holder af fra sygdom? Vil vi ofre andre? Hvor langt kan vi gå før det er etisk ukorrekt? Hvilke konsekvenser har al for meget computerspil for os som personer? Mister vi nogle sociale kompetencer? Får vi andre?

Selvom historien godt kan være lidt uhyggelig til tider, er den ikke som sådan skræmmende. Hvis du er til computerspil, action og spænding så er denne serie lige noget for dig. Historien er fortalt i et hæsblæsende sprog, der ikke efterlader meget tid til eftertanke - ligesom hvis du spillede computerspil.

Tak til Calibat for boggaven.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: "Kobbernøglen": 79; "Sølvnøglen": 77 og "Guldnøglen": 79
4 ud af 5 stjerner

onsdag den 11. oktober 2017

Litterære trends jeg aldrig kom med på

Litterære trends jeg aldrig kom med på

Dette indlæg har været længe undervejs. Jeg ville egentlig have udgivet det mens jeg skrev mine søndags sandheder, men jeg stoppede mens legen var god. Dette indlæg handler nemlig om nogle af de litterære trends jeg aldrig kom med på dengang de var in, hippe og med på moden. Flere af dem er jeg flov over, men jeg håber I vil bære over med mig og ikke dømme mig for hårdt. Der er jo trods alt kun 24 timer i døgnet, og jeg kan ikke læse i dem alle sammen - selvom jeg gerne ville!

Så, here goes!


Jeg har Hunger Games-bøgerne til at stå på min reol, men jeg har endnu ikke læst dem! Jeg har ville læse dem siden jeg fik dem, men på en eller anden måde blev jeg bare ved med at glemme dem - eller gemme dem. Jeg har dog set filmene, men uden at have læst bøgerne, er det ikke helt det samme. Jeg kunne godt lide filmene, selvom jeg savnede den baggrundsviden som bøgerne nok havde givet mig. Er det for sent at læse dem nu?

Mange i min omgangskreds af enten kollegaer eller boglæsere elsker Rick Riordan og hans mytologiske bøger. Jeg har kun læst første bind i Kane-arkiverne og den første The Lost Hero (graphic novel) og jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg ikke kommer til at læse flere af ham, i hvert fald ikke lige nu. Jo, jeg synes han skriver rigtig godt og historierne er spændende, men så mange serier? Med flere tykke bind? Det kan jeg ikke overskue lige nu at skulle sætte mig ind i. Jeg beklager Rick!

Af klassikere må jeg indrømme at jeg aldrig har læst noget af Jane Austen. Ja, shame on me, og endda selvom jeg har hendes samlede værker på engelsk i en utrolig fin udgave. Jeg ved dog ikke om jeg nogensinde kommer til at læse dem. For jeg tror ikke at den første bog jeg skal læse af hende, skal være på engelsk - så bliver jeg nok aldrig bliver færdig med den så. Har I et godt råd til hvor jeg kan starte?

Jeg har faktisk ikke læst særlig mange klassikere. Jeg har ikke læst "Moby Dick". Har ikke læst "Anna Karenina" eller andet af Tolstoy. Jeg har heller aldrig læst noget af Charles Dickens. Eller alle H. C. Andersens eventyr. Eller Shakespear, Dostojevskij, Mark Twain eller Hemmingway. "Troldmanden fra Oz", "Vinden i piletræerne" og "Momo" heller ikke. Jeg har dog læst "The Great Gatsby" - det må da tælle lidt, ikke?

Noget jeg heller aldrig helt kom med på, hvilket ærgrer mig meget i dag, er Tamora Pierces forfatterskab. Jeg har kun læst serien om Alanna, som jeg også først læste for nogle år siden, og - med hånden på hjertet - må jeg indrømme at det virker total uoverskueligt for mig at skulle læse mere. Jeg ved godt at serierne er forholdsvis korte, men der er bare så mange af dem! Jeg elsker dog hendes skrivestil og måske, engang, vil jeg vende tilbage.


Jeg tror det var dem jeg ville dele i denne omgang, det kunne være sjovt at høre om I også har nogle litterære trends som I heller aldrig nåede at blive en del af! Smid gerne en kommentar!

mandag den 9. oktober 2017

Arwen Elys-Dayton; De døde grotter [Sponsoreret]

Arwen Elys-Dayton; De døde grotter [Sponsoreret indlæg af Alvilda]

Bagsidetekst:
Quin er Søger. Det er et ældgammelt, ærefuldt hverv, som er gået i arv i generationer. Men hun har opdaget en sandhed, der har vendt op og ned på hendes verden: Søgerne i hendes familie står bag en række grusomme mord. Sammen med sin bedste ven, Shinobu, kaster hun sig over sporene i en gådefuld dagbog, hun har stjålet fra sin far. Samtidig fortsætter John, Quins ekskæreste, hårdnakket sin Søger-træning. Også han kender til dagbogen og forfølger sporene med blodig hævn for øje. Men jo dybere de hver især graver i fortiden, jo mørkere bliver den. Der er fordrevne Søger-familier, hemmelige allicaner og en brutal plan sat i værk for flere generationer siden, der kan ødelægge Søgerne én gang for alle ...

Endnu en serie jeg ikke føler har fået samme omtale som den fortjener. Den her lidt steampunk-fantasy-agtige stemning der er i bogen er helt fantastisk og jeg er virkelig vild med den. Den slags er der for lidt af (i hvert fald på dansk).

Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved serien er at den ikke minder om noget andet fantasy jeg har læst. Jo, bevares, der er da ting man godt kan nikke genkendende til, men det er sat sammen på nye og spændende måder. Det her med at rejse i Intetheden, at kunne blive væk der eller gemme ting der, er en fascinerede tanke. Både interessant og skræmmende. For hvad kan man så ikke gemme væk der? Og det er netop problematikken i "De døde grotter" - hvad er der gemt i Intetheden?

Samtidig kan jeg godt lide de skiftende fortællervinkler. Det giver et rigtig godt indblik i hvad der foregår i Quin, John, Maud, Nott og Shinobus hoveder - og det er ikke småting. De tumler alle med deres, og alle har de et mål. Disse mål er dog langt fra de samme og selvom Quin og Shinobu burde være på samme side, er de det så?

Der er dog ikke meget humor i denne bog og den dyster stemning er svær at løfte, men for mig, gør det faktisk ikke noget. Selvom fantasygenren giver plads til det hele, er det passende for denne bog ikke at efterlade sin læser med et smil på læben. Tværtimod, så efterlades man måbende og uforstående. Jeg havde godt lugtet lunten, men alligevel ikke troet det. Måske er jeg for godtroende, men jeg var virkelig i chok. Måtte lige læse det sidste igen og ryste på hovedet. "Gjorde han godt nok det?" Og ja, det gjorde han!

Nu er jeg efterladt hungrende efter mere. Bogen kunne sagtens være længere - men heldigvis er det jo ikke sidste bind. Nu sidder jeg så og mangler svar på en masse spørgsmål. De spørgsmål der blev stillet i "Den mørke sandhed" er kun blevet til endnu flere spørgsmål. Vi får nogle svar, men langt fra nok. Og der er såååå lang tid til næste bind? Shame on you, Alvilda!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Traveler
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 397
5 ud af 5 stjerner

fredag den 6. oktober 2017

Readathon på biblioteket

Readathon på biblioteket

Sidste år mens jeg var på barsel blev der for første gang afholdt readathon på min arbejdsplads. Det startede torsdag i efterårsferien og sluttede fredag - altså læsning på biblioteket i 24 timer! Selvom der ikke var så mange deltagere havde det været en fest! De havde læst (doh!), taget seje billeder, lavet konkurrencer og været på nattur rundt på biblioteket. Hvor sejt (og hyggeligt) lød det ikke lige? Jeg ville gerne have været med, men ja, var som sagt stadig på barsel, så det kunne jeg ikke. Jeg besluttede mig dog for at jeg rigtig gerne ville hjælpe til, hvis det skulle holdes igen i år.

Det endte dog med at jeg overtog arrangementet. Min første reaktion var, ærlig talt, "Åh, hvad har jeg dog kastet mig ud i? Mon der kommer nogen i år?" Jeg fik dog pulsen lidt ned igen og fik, i samarbejde med vores super seje og dygtige PR-afdeling lavet en plakat, som jeg fik sendt til kommunens skoler og en kollega lagde det på forældreintra. Jeg forventede at der var god tid til at jeg skulle lægge arrangementet på hjemmesiden, hvor man også skulle kunne "købe" billetter.

Der gik dog ikke længe, før jeg måtte offentliggøre det, og efter lige knap to uger var de 20 pladser jeg havde besluttet der skulle være, udsolgt. Jeg allierede mig med en anden kollega, som gerne ville hjælpe og vi besluttede os for at sætte yderligere 20 billetter til salg.

Ja. Du har regnet rigtigt 40 billetter. Som nu er væk! Der har altså tilmeldt sig 40 børn i alderen 10-16 år til at komme - frivilligt, håber jeg - og læse i 24 timer på et bibliotek i deres ferie! Det synes jeg er mega sejt! (og jeg er en smule stolt!)

Nu er tankerne - "Åh, hvad har jeg kastet mig ud i?" - dog kommet igen! For nu skal jeg (forhåbentlig) ikke bekymre mig om, om der kommer nogen! Vi er heldigvis flere end bare mig på, til at tage sig af ungerne. Jeg har en masse ideer til hvad vi skal lave, udover at læse og jeg håber at det bliver virkelig hyggeligt! Jeg ved at andre af landets biblioteket også er med og jeg håber da også vi kan dyste lidt mod hinanden i antal læste sider og andet sjov. Jeg er selv i gang med at finde de bøger jeg skal læse frem - det er jo ikke sådan lige til at vælge.

Nu er næste problem så bare om jeg rent faktisk kan holde mig vågen i 24 timer! Det kommer vist til at kræve store mængder slik og RedBulls (jeg er ikke voksen nok til kaffe). Jeg glæder mig dog helt vildt!!

Yay - for læsning og for biblioteker!


onsdag den 4. oktober 2017

Siri Pettersen; Evnen [Sponsoreret]

Siri Pettersen; Evnen [Sponsoreret indlæg af Bog&Ide]

Bagsidetekst:
Forestil dig at være et ikon for et frygtet folk. Symbolet som samler dem omkring had og hævntørst. Som datter af en ligfødt hærfører i eksil, er det din skæbne at markere begyndelsen på enden.

Hirka har endnu engang rejst gennem ravneringene og er havnet i de ligfødtes rige - en kold, hierarkisk verden, hvor foragten for svaghed regerer. Hun må derfor bruge snilde og kløgt for at overleve i sin nye familie i håb om at holde Rime i live og Ymslanda trygt. Men de ligfødtes tørst efter Evnen er altopslugende, og Hirka inderser, at den krig, hun prøver at standse, er ustoppelig. En en indsigt, som snart vil udfordre alt, hun har troet på og kæmper for.

Det var både med spænding og vemod at jeg gik i gang med sidste bind i denne fantastiske serie. For jeg synes virkelig det er trist at skulle sige farvel til en serie, der er en af de bedste jeg længe har læst.

Denne serie handler ikke blot om krig mellem levende og døde. Om dem der har Evnen og dem der ikke har. Den handler ikke kun om at acceptere forskelle på tværs af kulturer, samfund, ja endda verdener. Det er en historie der handler om mod. Om at turde forandre ting der burde være umulige. Det er en historie om at miste sig selv, om at finde sig selv igen - om at blive genfødt som noget nyt. Som noget man inderst inde altid vidste man var.

Det er også en historie om en altoverskyggende kærlighed der på trods af modvind, på trods af forskellige, på trods af distance, er vokset og vokset i styrke. Selvom Rime og Hirka ikke altid er enige, forstår de dog hinanden og de er hinandens faste holdepunkter. At de kun har kysset meget få gange, gør for mig, et eller andet. Det symbolisere på en måde at det de har sammen er rent, uplettet, uspoleret - i en verden hvor ingen af dem er perfekte.

Det er en historie der har taget mig med storm. En historie der har fortryllet, forvirret og fascineret mig. Siri Pettersen er en sand troldkvinde med sit sprog og det har på intet tidspunkt været kedelig læsning. Sproget er flydende, smukt, beskrivende og det passer til den spændende historie som fortælles. Jeg har nydt at se Hirka udvikle sig. Se hende turde tage chancer for det hun vil have. Se hende blive klogere på sig selv, på Rime, på ligfødte og ætlinger. Det har dog også været svært at se alle de tab hun skulle igennem. Alle dem hun skulle sige farvel til, eller som hun ikke nåede at sige farvel til. For i en krig er der tab.



Jeg kan ikke anbefale denne serie nok. Den er fantastisk! Fængslende. Forførende. Hvis du er til fantasy, politik, intriger, hemmeligheder og kærlighed, så er det et must! Men det er den nu også alligevel.



Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar.
Læs mere om serien her.

Fakta:
Forlag: Høst&Søn
Original titel: Evna
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 464
5 ud af 5 stjerner

mandag den 2. oktober 2017

September wrap-up

September wrap-up

Skriver vi allerede oktober? Hvor blev september lige af? Jeg synes virkelig den er forsvundet i en tåge af arbejde, sprogstart, fede læseoplevelser og træthed. De sidste par uger er jeg gået i seng senest kl. 22, og faktisk gerne noget før det. Jeg er simpelthen så træt. Der er masser at se til på arbejde, så de timer er jeg bare på konstant, så kommer jeg hjem og er på i forhold til Iris og, hvis jeg så kan overskue det og ikke falder i søvn i min stol, vil jeg gerne læse lidt om aftenen.

Derfor er det virkelig kommet bag på mig at jeg har læst 29 bøger! Jeg ved godt at der er en del kortere bøger og tegneserie, men stadigvæk. Det er blevet til 5026 sider. Det er ikke rekord, men det er antallet af bøger derimod.

Det er blevet til seks lektørbøger, af meget blandet niveau. Samtidig har jeg læst en del tegneserier. Jeg faldt over Juan Díaz Canales' nye, "Fraternity", en dag på arbejde og den lånte jeg med hjem. Den gav mig lyst til at genlæse serien om "Blacksad" som er mega god - jeg er helt pjattet med den. Samtidig har jeg endelig fået taget hul på "Amulet"-serien. Dog er jeg ked af, at det kun er de to første der er oversat til dansk. De efterfølgende bind er dog bestilt på engelsk, så må vi se om jeg får dem læst.

De læste bøger:
Anne Sofie Hammer; Magda vil selv bestemme (lektør)
Søren B. Kristensen; Studietur på afveje
Julie Kagawa; The Lost Prince (The Iron Fey - Call of the Forgotten)
Fabien Vehlmann; Mørkets skønhed
Olivier Ledroit; Wika - De sorte hekse
Åsa Larsson; Grimmen (Pax, #2)
Åsa Larsson; Mylingen (Pax, #3)
Ditte Weise; Provinspis
Malene Sølvsten; Ravnenes hvisken #2
Åsa Larsson; Bjæren (Pax, #4)
Åsa Larsson; Gespenst (Pax, #5)
Åsa Larsson; Nøkken (Pax, #6)
Siri Pettersen; Evnen (Ravneringene, #3)
Åsa Larsson; Pestmageren (Pax, #7)
Kazu Kibuishi; Stenens vogter (Amulet, #1)
Kazu Kibuishi; Stenvogterens forbandelse (Amulet, #2)
Richard Byrne; Jeg vil gå forrest! (lektør)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 1)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 2)
Rosemarie Eichinger; Spiser de døde jordbærkager (lektør)
Ryan Higgens; Da Boris fik gæslinger (lektør)
Ryan Higgens; Hotel Boris (lektør)
Juan Díaz Canales; Et sted i skyggerne (Blacksad, #1)
Juan Díaz Canales; Artic Nation (Blacksad, #2)
Juan Díaz Canales; Rød Sjæl (Blacksad, #3)
Juan Díaz Canales; Infernalsk stilhed (Blacksad, #4)
Juan Díaz Canales; Amarillo (Blacksad, #5)
Arwen Elys Dayton; De døde grotter (Seeker, #2)
Pia Olsen; Karla har en strømpetyv i familien (lektør)

Månedens korteste bog:
"Jeg vil gå forrest" af Richard Byrne ("Den her bog har spist min hund"-forfatteren - total awesome bog!) er den korteste med sine 30 sider.

Månedens længste bog:
Malene Sølvstens "Ravnenes hvisken 2" er med sine 622 sider den længste bog jeg har læst, men bestemt ikke den hvor over 600 sider har føltes som for meget.

Månedens dårligste bog:
Det er altid svært at vælge en dårlig bog. Denne gang vil jeg gå med en lektørbog, som desværre ikke sagde mig noget som helst. Forsiden var ikke up-to-date, historien og sproget var lidt kedeligt og selve opsætningen var heller ikke så god, i hvert fald ikke i min optik. For andre fungerer det sikkert. Den jeg snakker om er "Spiser de døde jordbærkager".

Månedens mest overraskende bog:
Jeg ville have valgt Pax-serien, men har ikke læst første bind i denne måned, så jeg har valgt "De døde grotter" i stedet. Af den grund af slutningen chokerede mig og efterlod mig forvirret og frustreret over at der ikke var mere.

Månedens bedste bog:
Det er et svært valg. Hvis jeg ikke havde læst dem begge to, ville den ene af dem have været et sikkert valg. Jeg snakker om "Ravnens hvisken" og "Evnen" - for det er begge to sublime bøger, på hver deres måde. Historierne er fantastiske, medrivende og sindssygt spændende - derfor har jeg valgt dem begge to!

Hvad vil jeg læse i oktober:
Uha, det har det jo med ikke at holde. Men jeg har alligevel et par bøger jeg meget gerne vil have læst, jeg vil ikke nævne dem, for så er jeg bange for at jeg kommer fra det igen. Dog vil jeg sige, at jeg skal holde readathon på mit arbejde i efterårsferien, så jeg håber på at få læst en masse. Måske endda nok til at slå min egen rekord?

Hvad glæder I jer til at læse?