onsdag den 16. august 2017

Michael Kousgaard; Blåskæg 1-2

Michael Kousgaard; Blåskæg 1-2

Beskrivelse:
Jakob er en dreng på 10 år. Men han er en dreng med et problem, altså ifølge hans mor. Han er skaldet. Som en vandmelon. Morens iver efter hår på hans hoved fører dem direkte i armene på den onde, menneskehadende heks Tusmeralda. Desværre har Tusmeralda aftalt med sin bror, sørøverkaptajn Grumme, at hun skal kidnappe et barn til ham. Det er nemlig kun et barn, som har adgang til de to barnespøgelser i Tutturrinitårnet. Og det er kun de to barnespøgelser, som kan opfylde det ønske, som Grummes gulddukat giver ham. Hvem ender med at få ønsket opfyldt? Sørøverkaptajnen Grumme eller Jakob? Eller måske Tusmeralda...?

Hvis du er til sørøverhistorier, hekse og forbandelser, fart og spænding kan disse bøger varmt anbefales. De er for børn i alderen 5-10 og kan læses selv fra anden klasse.

Historierne er ikke kedelige - snarer tværtimod og man skal holde tungen lige i munden. Der er fart over feltet, og alle personerne i historien har deres egen stemme vi skal høre og dagsordener der kun har fokus på dem selv. Jakob vil egentlig bare gerne være sig selv, men han er klogere end han lige tror og ender med at trække det længste strå i flere af de situationer han ender i. Grumme er en lidt tumpet pirat, der måske er for klog for hans eget bedste - han kommer i hvert fald tit i fedtefadet. Og heksen? Jo, hun tror også at hun er smart.

Der er fin humor i historierne - for mig, lidt for plat, men jeg er heller ikke just målgruppen - som jeg tror vil underholde både drenge og piger som læser historien. Selvom en dreng er hovedperson, kan den sagtens læses af piger. Sproget er fint og flydende og passer godt i stil med andet der er udgivet for målgruppen. Jeg forestiller mig at læsere af Peter Gotthardts bøger også vil falde for "Blåskæg".

Grunden til at denne bog ikke for 5 stjerner er en blanding af flere små ting. Som sagt før, humoren er lidt for plat og karaktererne forsøger tit at være sjove, uden at det - for mig - lykkedes, og derved bliver jeg irriteret på dem i stedet. Selvom historien er god og holdbar, er letlæsningsbøger jo ikke min primære genre og derfor kan jeg godt føle at personerne er lidt for "tynde", handlingen lidt for simpel eller beskrivelserne kortfattede. Jeg ved godt at det er fordi det er det, der fungerer for bogens målgruppe - og det er rigtig fint.

Jeg giver bogen 4 stjerner fordi jeg synes det er god historie der vil fange målgruppen og som vil fungerer som både en historie de kan læse selv og få læst højt.

Tak til Michael Kousgaard for e-bøgerne.

Fakta:
Forlag: Kousgaarden
Udgivet i: 2017
Antal sider: Blåskæg #1: 64, Blåskæg #2: 75
4 ud af 5 stjerner

mandag den 14. august 2017

Kenneth Bøgh Andersen; Skæbnemageren

Kenneth Bøgh Andersen; Skæbnemageren

Bagsidetekst:
Simon har altid følt sig i skyggen af sin tvillingebror Tim, og en aften ønsker han for alvor, at hans bror ikke var blevet født. Dagen efter er det, som om Tim aldrig har eksisteret. Deres forældre kan ikke huske ham, og Simon er også begyndt at glemme. Han fortryder dog det frygtelige, han er skyld i, men for at få sin bror tilbage må han drage ind i en anden verden. En verden, der overgår hans vildeste fantasi - og værste mareridt ...

Kenneth Bøgh Andersen kan noget magisk med ord. Lars Gabel kan noget magisk med illustrationer. Sammen har de skabt noget fantastisk.

Jeg elskede Lars Gabels illustrationer i eventyret "De vilde svaner" - de er så smukke, detaljerede og specielle på deres helt egen måde. De er noget helt for sig. At han har slået sig sammen med en sand ordtroldmand, kan ikke blive andet end godt - og det er det!

Sammen med Lars Gabels stemnings fyldte, enkle og dog stadig detaljerede illustrationer, har Kenneth Bøgh Andersen skabt en historie som både kan læses af børn (+12 år) og voksne. Jeg har læst flere af Kenneths bøger - "De hvide mænd" er stadig min favorit, men "Himmelherren" var et sublimt møde med legen med ord og historiefortælling.

I "Skæbnemageren" møder vi Simon, tvillingen der overraskede og som nok egentlig altid har været lidt overset. Tim forstår ikke sin bror - og Simon er træt af at leve i skyggen, derfor ønsker han en dag, at Tim aldrig blev født! Til Simons store overraskelse går ønsket i opfyldelse, men selvom han burde være glad, kan han mærke at det alligevel er helt forkert. Helt forkert. Simon begiver sig ud på en rejse for at finde sin skæbne og redde sin bror - noget der burde være umuligt, men intet er som man skulle tro.


Selvom det er en graphic novel, er sproget alligevel en meget vigtig aktør i denne bog. Sprog og illustrationer supplerer hinanden virkelig godt - og især til sidst, måtte jeg lige holde tungen lige i munden og læse et par sider to gange for at være helt med, præcis som jeg havde det i "Himmelherren", men det er fedt! Det er virkelig gennemført, så gennemført at det ikke irriterer mig at læse noget to gange for at forstå det.

Det er fedt, fantastisk og fabelagtigt - mine varmeste anbefalinger!


Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2017
Antal sider: 176
5 ud af 5 stjerner

fredag den 11. august 2017

Nagabe; The Girl from the Other Side 1

Nagabe; The Girl from the Other Side 1

Bagsidetekst:
In a land far away, there were two kingdoms: the Outside, where twisted beasts roamed that could curse with a touch, and the Inside, where humans lived in safety and peace. The girl and the beast should never have met, but when they do, a quiet fairytale begins. 

This is a story of two people - one human, one inhuman - who linger in the hazy twilight that separates night from day.

Jeg faldt over denne tegneserie på Instagram og uden at vide hvad den handlede om, vidste jeg at jeg måtte eje den. Den stemning som forsiden emmer af, måtte jeg have mere af og opleve.

Jeg har aldrig læst en manga før, så det tog lidt tid inden jeg helt havde fattet hvordan jeg skulle læse den, men da jeg først var inde i rytmen gik det rigtig fint og jeg tænkte faktisk ikke mere over det.

Forsider holder hvad den lover! Jeg blev - selvom jeg som sagt lige skulle vænne mig til læseretningen - hurtigt indfanget af historien, følelsen, stemningen og universet det hele udspiller sig i. Som læser introduceres til en lille pige der bor sammen med en "inhuman" - en som, i teorien, burde kunne smitte hende og derved slå hende ihjel. På en eller anden måde har de to fundet hinanden, og væsenet gør alt hvad den kan for at passe på pigen. Det er dog ikke så nemt, når der er farer der lurer i mørket og vil både pigen og væsenet ondt.


Illustrationerne er ikke så manga-agtige som andre, og det var jeg glad for - jeg synes nogle gange det bliver lidt for meget. I stedet er de simple, men stadig utrolig detaljerede og smukke. Jeg sad flere gange og bare nød tegningerne inden jeg læste videre. Illustrationerne er sort-hvide, men alligevel utroligt farverige.


Da jeg vendte sidste side i bind 1, var jeg virkelig glad for at jeg havde det næste bind liggende - nu må jeg bare vente i spænding til de næste bliver udgivet. Hvis du er til fantasy, mørke og dystre fortællinger om mærkelige væsner og et utroligt univers, blandet med smukke illustrationer - så vil jeg bestemt råde dig til at skaffe denne. Jeg elskede den i hvert fald!

Fakta:
Forlag: Macmillan
Udgivet i: 2016 (på japansk) og 2017 (på engelsk)
Antal sider: 180
5 ud af 5 stjerner 

mandag den 7. august 2017

Line Leonhardt; Jagttegn

Line Leonhardt; Jagttegn

Bagsidetekst:
Johnny er 15 år og statist i alle livets forhold. Både i forhold til vennen Marcus, når han lytter til moderens evige tale om sin sygdom, eller når han agerer figurant for hjemmeværnet i skoven ud fra faderens manuskript. Og selvom Johnny får det fysisk dårligt af at spille død og såret, så fortsætter han.

Men da livet presser sig på, og Johnny står med et gevær i Sverige til "Store Nordiske Terroristtræf", er han fristet til at ændre i faderens manuskript.

Hvis du ikke kan lide at læse realistiske ungdomshistorier der er skrevet i et råt og ucensureret sprog om problemer, undertrykkelse og andre dårligdomme som børn aldrig burde udsættes for - så skal du ikke læse denne bog. For den er alt det.

Jeg fik lidt samme følelse som da jeg læste "Pragtfuldt, pragtfuldt" af Kim Fupz Aakeson og "Supernova" af Andreas Johansen. En knugende fornemmelse i maven. En smerte som gnaver og fortæller mig at det her ikke er rart og at det her sagtens kunne ske i virkeligheden. Den smerte der giver en vished om at der rent faktisk er nogen der har sådan en tilværelse.

En tilværelse med en bestemmende far, man på den ene side ser op til og hader på den anden. En tilværelse med en mor der ikke helt er til stede, kun fysisk, og som ikke kan tage vare på andre end sig selv - og det også kun dårligt nok. En tilværelse med drømme, som man må opgive fordi man jo trods alt nok ikke er god nok alligevel. En tilværelse hvor man - i frygt for hvad udfaldet kan være - bare holder kæft, retter ind til høre og gør hvad man får besked på.

Sådan en tilværelse lever Johnny. Han er statist. Og selv da han endelig får taget sig sammen til at gøre noget ved det - tør han ikke. Han står overfor muligheden for at slippe væk, men fordi han er forkvaklet, fortvivlet og forfærdelig ødelagt, tør han ikke gribe chancen da den endelig byder sig. Bare ærgerligt, Johnny.

Det er en historie der ikke er særlig rar at læse, men det gør den ikke mindre vigtig at læse. Jeg tror både unge og voksne kan lære noget af den.

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: 102
4 ud af 5 stjerner

søndag den 6. august 2017

Livet som mor #17: Sommerferie

Livet som mor #17: Sommerferie

Dette er sidste dag i min tre uger lange sommerferie, men jeg bliver nødt til at krybe til korset og indrømme noget: jeg trænger til ferie! Hvordan kan jeg det når jeg lige har haft tre uger, tænker du nok. Det er der en god grund til: Iris har været hjemmefra dagplejen i tre uger. Hvilket vil sige at jeg (og far) har skulle aktivere en halvanden årig med et abnormt stort aktivitetsniveau. Og vejret har ikke just været til at være ude hele tiden.

Nu sidder du sikkert og tænker at jeg ikke nyder at være sammen med Iris - der tager du fejl. Jeg elsker at være sammen med hende! Men det er hårdt at skulle være så meget på. Samtidig har hun ikke været så god til at sove om eftermiddagen, som hun plejer - måske fordi det alligevel har været varmt i barnevognen, også selvom hun har haft lidt tøj på. Det har så resulteret i at hun har sovet godt om natten og har fået lov til at sove længe - hvilket nok også er en grund til at hun ikke har ville sove længe i løbet af dagen. Hm, måske en dårlig beslutning fra min side af, men det har trods alt givet mig lidt tid om morgenen til at vågne inden jeg skulle tage hende op. Eller en tredje grund kan være at vi simpelthen ikke har lavet nok til at gøre hende træt nok.

Med Iris skal der helst ske noget hele tiden. Hvis hun kunne stå på sengen med mig i hænderne og hoppe hele dagen - så gjorde hun det. (Note to self: køb en trampolin!) Før i tiden tænkte jeg ikke på alt det arbejde der er med små børn. De kan ikke underholde sig selv, som større børn kan. Iris kan godt lege lidt selv, men ikke særlig længe og jeg kan ikke bare sige at hun skal lege på værelset uden at jeg holder øje. Nu ved jeg bedre! Nu ved jeg hvor stort et arbejde det er. Jeg tager hatten af for både pædagoger, dagplejemødre og mødre med mange (små) børn.



Udover alt det, er Iris virkelig begyndt at prøve grænser af. Når vi siger nej, enten smiler hun bare, bliver ved at kigger lidt skævt til siden, som om at hun udmærket godt ved at hun ikke må. Jeg kan godt mærke at mine pædagogiske evner bliver sat på prøve flere gange om dagen nu - hvilket også medfører at dagene kan føles lange. For ikke alene skal vi sørge for at hun er aktiveret, vi skal også være over hende hele tiden, så hun ikke gør ting hun ikke må. Nu skal det ikke lyde som om at hun får skæld ud hele dagen og ikke må noget - sådan er det ikke. Men hun er en pilfinger og en bisse. Og en charmetrold.

Jeg synes vi har forsøgt at lave mange forskellige ting, men med det vejr vi har haft taget i betragtning, har det været svært at lave ting ude. Jo, vi har da flere gange været i regntøjet og gået en tur og hoppet i vandpytter. Men vi har ikke været på stranden fx. Eller hygget med hendes lille badebassin i haven.

Det har været tre hårde uger, men også virkelig hyggelige! Jeg synes godt nok tiden går hurtigt nu. Iris kan flere og flere ting, sige mere og mere og er helt klart begyndt at udvikle personlighed og egne meninger. Det er virkelig fedt! Hun er super dygtig motorisk, og sproget kommer mere og mere.


Så jo, jeg trænger til ferie! Jeg føler lidt at det ferie - og hermed afslapning - som jeg har haft, er når hun har sovet. Men så er der jo også lige en blog der skal holdes opdateret, bøger der skal læses, billeder der skal tages, huslige pligter og måske også en powernap. Suk. Det bliver helt dejligt at komme på arbejde igen!

torsdag den 3. august 2017

Colleen Hoover; Det ender med os

Colleen Hoover; Det ender med os

Bagsidetekst:
Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt.

Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Lily har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud, og Lily er lykkelig. Alligevel er der noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen.

Advarsel: anmeldelsen indeholder spoilers!

Inden jeg afslører for meget af handlingen, vil jeg sige at jeg synes det her er den bedste bog af Colleen Hoover jeg har læst. Jo, hendes andre bøger var gode, men den her rammer bare rigtigt på så mange punkter. Samtidig er jeg så glad for at den ikke endte som jeg først troede! Det var en meget glædelig overraskelse.

Selvom jeg, for ikke så længe siden, skrev et indlæg om at jeg var træt af at læse kærlighedsromaner, kunne jeg ikke undgå at blive fristet af denne. Både forlaget og andre bloggere har rost den skyerne og siden jeg godt kan lide Colleens skrivestil, besluttede jeg mig for at læse den. Mit hjerte brast flere gange undervejs. Jeg både grinte og kneb en tåre et par steder. Humoren i denne bog er super - den er til tider lidt plat, lidt corny, lidt luft tommer-agtig (I ved forhåbentlig hvad jeg mener), men det fungerer bare rigtig godt. Det letter den, til tider, meget tunge stemning der er historien. Mit hjerte blev knust over den barndom både Lily, Atlas og Ryle har haft - en barndom, der på hver sin måde har været forfærdeligt, men den har også været med til at skabe nogle mennesker med en utrolig godhed i sig og et ønske om at ville andre det godt. At hjælpe andre. At gøre andre glade.

Lilys far var voldelig overfor Lilys mor. Et faktum de aldrig talte om. En nøgen sandhed der aldrig blev udtalt. Lily kiggede skævt til sin mor længe - for hvorfor gik hun ikke bare? Nu står Lily i den samme situation - og hun kan endelig se hvorfor moderen ikke bare gik. For hvordan forlader man den mand man elsker mere end alt andet? Det gør man, når ens grænse er nået. Det gør man, når man indser at andre kan komme til skade. Det gør man, når man indser at kærlighed ikke er nok. En lektie Lily lærer på den mest grusomme måde. Jeg har ikke selv været i et decideret voldeligt forhold, men jeg er gået tilbage til en ekskæreste, som var voldelig overfor mig - én gang. Og jeg indrømmer, selvom forholdet blev godt, sad frygten stadig i mig. Så jeg kan godt følge Lily og hendes indre kamp for hvad hun skal gøre.

Noget af det der spiller en stor rolle i denne historie er de "nøgne sandheder" som Lily og Ryle har med hinanden. Det er med til at holde dem ærlige overfor hinanden, men samtidig gør det på en eller anden måde også, at de tvinger hinanden til at sige sandheden, på tidspunkter hvor den måske ikke skulle have været sagt - hvis det giver mening. For sandhederne er både med til at opløse skænderier inden de begynder, men de er også med til at forværre deres situation.

"Der findes ikke dårlige mennesker. 
Vi er alle sammen bare mennesker, 
som undertiden gør noget dårligt."

Det her er på ingen måde en sukkersød, tuttenuttet og fluffy kærlighedshistorie. Det er en kærlighedshistorie der er realistisk. Med virkelige personer, som man både hader og elsker undervejs i bogen. Som læser elsker og hader man Lily. Elsker for hendes godhed, hader for hendes naivitet overfor Ryle. Man elsker og hader Ryle. Elsker fordi han er en fantastisk mand overfor Lily, hader fordi han er en forfærdelig mand overfor Lily. Man elsker og hader Atlas. Elsker fordi han udviser samme godhed som Lily og hader fordi han ikke stod fast og kontaktede hende.

Jeg vil give "Det ender med os" mine varmeste anbefalinger! Jeg elskede den. Læs og nyd den!

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: It Ends With Us
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 409
5 ud af 5 stjerner

En lille ting dog, en lille fodnote her til sidst, jeg har hørt det meste af den som lydbog - virkelig god oplæser - men: da Lily spiller poker og hun "folder" - så opgiver hun at spille videre i den runde, hun folder ikke (altså som i folde papir) - som det blev udtalt i lydbogen ...

tirsdag den 1. august 2017

Juli wrap-up

Juli wrap-up

Jeg havde håbet at juli havde budt på lune sommerdage hvor jeg kunne ligge i solen og læse mens Iris tog sin eftermiddagslur. Sådan er det desværre ikke helt gået. For det første fordi det ikke rigtig har været sommer. Der har da været et par ok dage hist og her, men bestemt ikke noget at råbe hurra for - tværtimod. Det har været vådt og blæsende, helt efterårsagtigt. For det andet, så er det meget få dage hvor Iris har sovet mere end en time og så når man altså ikke rigtig at få læst. Jeg har dog fået hørt lidt lydbog mens jeg har klargjort næste måned i min kalender, men det er ikke meget.

Det er dog blevet til lidt. Jeg gik i gang med "En konges vej" i juni, men jeg nåede ikke langt, så derfor er den talt med her. Det er blevet til 17 bøger og 3065 sider - det er vel ok, men tænk på at det kun er et par stykker der er over 100 sider lange, ellers er det korte bøger og billedbøger.

De læste bøger er:

Stephan Lomp; Mamasaurus (lektør)
Brandon Sanderson; En konges vej (læs anmeldelse her)
Brian Vaughn; Saga, vol. 6
Thomas Olsen; Mimesis (læs anmeldelse her)
Michael Kousgaard; Blåskæg (ebog)
Michael Kousgaard; Blåskæg - Den forbandede ø (ebog)
Ane-Marie Kjeldberg; Solbjørgs fortælling (Sommerfolket #1) (ebog)
A. J. Kazinski; Den sidste gode mand (graphic novel)
Colleen Hoover; Det ender med os (læs anmeldelse her)
Katie Daynes; Hvad er lort (lektør)
Julian Gough; Kanin & Bjørn - En plage uden mage (lektør)
Line Leonhardt; Jagttegn
Line Leonhardt; Nelson i Rom
Patricia Fonde; Forbudte ord (lektør)



Månedens bedste bog:
Jeg vil melde mig til koret og skamrose "Det ender med os" - jeg vil ikke sige mere her, for min anmeldelse er ikke lagt op endnu, men det er den bedste bog jeg har læst! 

Månedens længste bog:
Uden tvivl "En konges vej" - 714 sider er svær at slå! 

Månedens korteste bog:
Lektørbogen "Hvad er lort" er med sine 12 sider den korteste bog jeg har læst, men det var 12 meget underholdende sider! 

Månedens mest overraskende bog:
Jeg vil vælge "En konges vej" til denne kategori. Jeg var gået i gang med den i håbet om at læse en god fantasy roman, da jeg blev færdig havde jeg læst ikke blot en fremragende fantasy roman, men en storslået fortælling som jeg var længe om at komme mig over - nok også derfor jeg ikke har læst så meget andet fantasy i juli. Hvis jeg ikke havde læst "Det ender med os", så var "En konges vej" blevet månedens bedste bog. 

Månedens dårligste bog:
Jeg må indrømme at jeg er kørt lidt død i erotiske historier. Jeg har efterhånden læst en del, og nu synes jeg virkelig at de alle sammen ligner hinanden. "Solbjørgs fortælling" er ikke meget anderledes. Jeg blev ikke specielt rørt over historien, personerne eller skrivestilen - heldigvis var den ikke så lang. Beklager, jeg tror jeg må have mig en pause fra det erotiske! 

Hvad vil jeg læse i august?
Nu vil jeg ikke spå om noget som helst - for det er ikke gået så godt på det sidste. Så jeg vil egentlig bare sige at jeg håber at få læst en masse dejlige, spændende, underholdende og fantastiske bøger i august!