fredag den 28. april 2017

10 spørgsmål #22: Nikolaj Johansen

10 spørgsmål #22: Nikolaj Johansen

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Det må blive Harry Potter. De første bøger læste jeg selv på dansk, men da fireren kom på engelsk, kunne vi ikke vente. Altså simultanoversatte min mor den engelske bog til dansk som godnatlæsning, simpelthen! Og så kunne vi senere more os over, hvordan Ildens Bæger blev til Flammernes Pokal og Madeye til Skrækøje – gys!

Hvad er den første bog du selv læste?
Jumbobog 183 – er det snyd? Under alle omstændigheder er jumbobøger nogle af de første ”bøger” jeg kan huske rigtig at have slugt og elsket. Der gik ikke længe, før jeg havde samlet en hel vægfuld fra 1-300, og de er nok både ansvarlige for min læseglæde og min interesse for det fantastiske

Din yndlingsbog som barn/ung?
Jeg havde ikke en enkelt, men var meget betaget af serien Gysertimen fra Forum, som var bearbejdede udgaver af berømte gysernoveller lige fra Poe til Bradbury og Stephen King – det var guf for en lille spændingshungrende dreng.

Din yndlingsbog som voksen?
I lang tid var det Paul Austers New York-trilogi, som gjorde stort indtryk på mig med sin poetiske, afdæmpede tone, som på den ene side er meget virkelighedsnær, men på den anden side også balancerer lige på kanten af det fantastiske og det magisk metafiktive.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.Det sker meget sjældent, at jeg genlæser bøger, for jeg synes hele tiden, der er både nye og gamle værker, som presser sig på for at blive læst. Jeg føler simpelthen ikke jeg kan tillade mig over for litteraturhistorien og alle de nye, spændende forfattere, som popper op, at genlæse bøger (et par få undtagelser har været New York-trilogien, Harry Potter og House of Leaves).

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
George R. R. Martins A Song of Ice and Fire. Jeg kom aldrig i gang fra starten (sådan har jeg det skammeligt nok også med tv-serien), og nu virker serien så uoverskuelig, at jeg nok aldrig får den læst.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Min læseliste er praktisk talt uendelig, for der bliver konstant føjet nye bøger til, når jeg læser anmeldelser, snakker med venner, osv. Generelt er jeg dog ret kritisk med, hvilke bøger jeg læser – netop fordi der er så mange, at man kun har tid til en brøkdel af dem, desværre ...

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Louis Sachars Holes/Straffen, som gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg blev inspireret til at grave et kæmpestor hul i mine forældres baghave – halvanden meter dybt og mindst lige så bredt i diameter. I bogen bliver en gruppe ungdomskriminelle tvunget til at grave huller i ørkenen hver eneste dag af en skånselsløs inspektør, som i al hemmelighed forsøger at opspore en nedgravet skat. Sådan nogle ambitioner havde jeg dog ikke – jeg gjorde det bare for sjov.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Når jeg læser, foregår det i stilhed! Da jeg skrev min allerførste roman, hørte jeg dog et enkelt album på repeat, nemlig Metallicas Reload. Mange synes det er blandt deres værste, men det minder mig altid om lige præcis den roman.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
House of Leaves af Mark Z. Danielewski. Et fabelagtigt, genrevridende mesterværk, som eksperimenterer voldsomt med romanformen og blander en kærlighedsfortælling, akademiske afhandlinger og en isnende gyserhistorie. Og fodnoter. Masser af masser af fodnoter. Inden i hinanden i adskillige lag, og nogle gange også på hovedet. Teksten er i det hele taget udført, så den på alle måder forstærker atmosfæren i den komplekse, labyrintiske og nervepirrende bog. 

torsdag den 27. april 2017

HUF; Glimt fra tiden der var os

HUF; Glimt fra tiden der var os

Bagsidetekst:
"Ved du," siger du og læner dig ind mod mig, så tæt på, at jeg kan dufte din sødlige alkoholånde, "at man nogle steder tror, at tiden er cirkulær? At de samme øjeblikke kommer igen og igen."

Hvad betyder tid for unge? Tid er en forbrugsvare. Tid er tyktflydende og kan hældes på flaske. Tid er et hus fyldt med labyrintiske gange og en ensom herre med et morderisk temperament. Tid er minder, der opsluger dig og øjeblikke, som går i ring.

I disse 14 finurlige, realistiske, morsomme, poetiske og magiske noveller får du tiden fanget i ord. Tidsglimt af mord og forelskelse, af fortid og fremtid, af tid, der flygter og tider, der forhåbentlig aldrig kommer.

Jeg plejer normalt ikke at læse noveller, men ligesom med digte, har jeg sat mig for at det er noget jeg vil prøve at praktisere lidt oftere. Både fordi jeg selv har skrevet både noveller og digte, men også fordi jeg synes det er en fed genre, der kræver noget af forfatterne. De skal kunne skrive præcist og konkret, uden at det bliver forhastet, og de skal stadig kunne gøre en kort historie spændende.


Det fede ved disse 14 noveller er deres forskellighed. De har det samme tema: tid. Men hvordan forfatterne har arbejdet med det, er meget forskelligt. Der er noveller der skræmmer mig, fascinere mig og kryber under huden på mig. Der var nogle af novellerne der var meget mærkelige, men som alligevel formåede at give mening til sidst.

Jeg kunne nikke genkendende til flere af handlingsforløbene - ikke at jeg har været udsat for præcis det samme og så alligevel. Har vi alle ikke prøvet at være så forelsket at vi vil gøre alt for ikke at miste - også selvom vi nok burde indse at det ikke kommer til at gå? Har vi ikke prøvet at forsøge at genkalde os barndomsminder, for blot at opdage, at de på ingen måde er som vi huskede dem?

På et eller andet plan er alle novellerne dog foruroligende - for de viser både hvor lidt og hvor meget vi sætter pris på tid. Hvor meget og hvor lidt vi går op i hvor meget tid (eller lidt) vi egentlig har sammen og hvad tiden sammen betyder - for kan man virkelig sætte en pris på tid? I en af novellerne kan man godt.

Det er dog også spændende læsning og jeg er glad for at bogen indeholde så mange anderledes og forskellige syn på tid - måske man selv burde værdsætte sin tid noget mere?

Tak til HUF for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Håbefulde Unge Forfattere
Udgivet i: 2017
Antal sider: 170
4 ud af 5 stjerner

tirsdag den 25. april 2017

Sidsel Sander Mittet; Solbiens brod

Sidsel Sander Mittet; Solbiens brod (Krøniken om Morika, #2)

Bagsidetekst:
Komplottet mod hilaernes dronning er slået fejl, og en krig med morikanerne synes uundgåelig. Midt i den tiltagende konflikt står morikaneren Itua og hilaen Aaton. De har begge forrådt deres slægt og er blevet udelukket fra magtens inderkreds. Samtidig er deres affære blevet afsløret, og de befinder sig nu, hver for sig, i en fremmed by, hvor ingen af dem er velkomne. Spørgsmålet er, om de skal vende deres folk ryggen og søge en fælles fremtid langt fra den strid, der er under opsejling, eller om der er kampe, som er vigtigere end dem selv?

Det er ingen hemmelighed at jeg er ret pjattet med Sidsel Sander Mittets Morika univers. Jeg synes hun skriver fængslende og spændende. Hun har formået at skabe nogle gode personer, der er komplicerede, men ikke for kedelige. Der er spændende handlinger og fantasiske naturbeskrivelser. Dette gør sig gældende både i "Krøniken om Morika" og i "Morika"-serien.

Vil dog mene at i "Krøniken om Morika" tager Sidsel skridtet videre. Først vil jeg sige, at jeg er glad for at hun har besluttet sig for at skrive denne trilogi, for det giver et godt indblik i nogle af de ting vi hører om i "Morika"-serien. I "Krøniken om Morika" får vi ikke alene baggrundshistorien for de myter, sagn og vigtige personer, som vi møder i "Morika", vi finder også ud af, at de personer der senere hen bliver omtalt som guder og helte, egentlig blot er normale mennesker med fejl og mangler. Mennesker der er fyldt med usikkerhed, mod og kærlighed. Mennesker der vil beskytte det de har kært, om det så vil kræve at de skal krydse deres egne grænser.

Jeg synes bestemt at der bliver krydset grænser i "Solbiens brod". Både Aaton og Itua er i situationer hvor de ikke kan tænke på den fremtid de to ønsker sammen, uden først at redde en masse andre og derved forandre hvordan livet leves for både morikanere og hilaer. Aaton er aldrig i tvivl om sin kærlighed til Itua, men da en ukendt faktor pludselig kan lærer ham om kraften, som hidtil har været lukket land for ham, drages han og vender - for en stund - Itua ryggen. Itua må - alene - vende tilbage til sin ægtemand, stå ved hans side og kæmpe hans kampe - alt sammen for at realisere den drøm hende og Aaton har om en fælles fremtid.

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: det her er er noget af det ypperste indenfor dansk fantasy jeg har læst længe! Historierne er dragende, personerne komplekse og interessante, beskrivelserne er detaljerede og igen kan man tydeligt forestille sig de forskellige steder vi befinder os undervejs. Vi kan mærke Aatons skræk og rædsel da sandheden om Itons store styrke går op for ham. Vi kan mærke Ituas kærlighed til Aaton også selvom de er adskilt.

Det er forrygende, spændende og umuligt at komme udenom - som fantasylæser, og som bibliotekar, vil jeg give den mine varmeste anbefalinger. Bøgerne bliver bedre og bedre og jeg er virkelig spændt på hvordan det hele skal ende!


Tak til Forlaget Facet for boggaven og for muligheden for at være betalæser!


Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2017
Antal sider: 428
5 ud af 5 stjerner

søndag den 23. april 2017

Søndags sandheder #15: Dårlig samvittighed

Søndags sandheder #15: Dårlig samvittighed

Det her indlæg er egentlig inspireret af en anden blogger - nemlig frk. Litteraturs indlæg om at være blogger og anmelder (læs indlægget her). Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at være bogblogger og hvorfor jeg startede (læs det her) og om hvordan det er at modtage anmeldereksemplarer (læs det her), men jeg vil alligevel lige sige lidt mere om det.


Først vil jeg dog lige gøre klart at jeg, efter jeg er blevet mor, har fået en del mindre tid til at læse. Derfor skriver jeg, når jeg både efterspørger og siger ja tak til anmeldereksemplarer, at jeg ikke kan sige noget om hvornår anmeldelsen kommer på bloggen, men at jeg lover at sende en mail når den er klar. Det afholder mig dog ikke fra at have næsten konstant dårlig samvittighed over bunken af ulæste bøger. Jeg har jo også en tendens til at låne bøger med hjem fra biblioteket. Hvornår skal jeg lige læse dem?

Den dårlige samvittighed er en nagende fornemmelse, som jeg godt kan ryste af mig, men når jeg så laver noget andet, fx ser en film, bare stener tv eller andet, kan jeg godt skælde mig selv ud for ikke at læse. For burde jeg, som bogblogger, ikke bruge min fritid på netop at læse? På at vedlige holde min blog? Tage billeder til det næste indlæg? Jo, det burde jeg jo nok, men jeg har også brug for fritid der ikke omhandler bøger. Tid hvor jeg ikke læser eller tænker på stakken af anmeldereksemplarer eller tænker på at nu har den bog ligget der længe og jeg burde jo snart tage mig sammen osv osv. Jeg ved ikke om andre kan nikke genkendende til dette?

Derfor kan jeg godt blive lidt sur - nej, måske er sur, et dårligt ord. Skuffet, måske? Irriteret? Anyway. Jeg kan godt blive - noget - når jeg andre af mine bogbloggerkollegaer fortæller om forfattere der rykker for anmeldelser og i det hele taget behandler den enkelte blogger dårligt. Jeg har selv været ude for det, og det er ikke særlig fedt at blive rykket for en anmeldelse. Jeg ved godt at vi har lovet at lave en anmeldelse, men i mit tilfælde, har jeg jo netop fortalt dem at jeg ikke kan sige noget om hvornår den kommer på. Hvis dette ikke passer den enkelte forfatter, må man lade være med at sende bogen.

Når jeg får sådan en mail, blusser den dårlige samvittighed så op igen. For ja, det er da også for dårligt at jeg ikke er nået til den bog endnu eller har fået lagt anmeldelsen på, selvom den er skrevet. Problemet for mig er lidt, at jeg læser meget lystbetonet og jeg forsøger, så vidt muligt at anmelde bøgerne i den rækkefølge jeg læser dem. Skal man så være nederen selv, og sige nej tak når man bliver spurgt om man vil anmelde? Nej, det synes jeg jo heller ikke.

Jeg tror bare at nogle måske glemmer at mange af os bloggere har et fuldtidsarbejde (eller studie), familie og en fritid ved siden af bloggen. Jeg får ingen løn for at blogge. Jeg får ingen ekstra indkomst selvom jeg bruger timer på at læse bøgerne, på at skrive indlæggene og tage billederne. Det er noget jeg gør for min egen skyld. Den betaling jeg får er når mine indlæg bliver delt. Når forfatterne selv henvender sig og når forlagene siger ja til at sende mig en bog - det er den løn jeg får, og jeg er yderst taknemmelig for den!

Der burde vel ikke forekomme dårlig samvittighed så? Men den er der alligevel. Selv nu, mens jeg skriver dette indlæg, tænker jeg på at jeg kunne nået at have læst noget, men det må vente. Det tror jeg er en vigtig lektie at lære - at sige, det må vente. Jeg har læst i dag, nu vil jeg holde søndag og lege med Iris der hiver i mine bukser!

fredag den 21. april 2017

10 spørgsmål #21: Mads Schack-Lindhardt

10 spørgsmål #21: Mads Schack-Lindhardt

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Mine forældre gik vist ikke så meget på i højtlæsning, så det blev ikke til så meget. Men der blev kigget en del i Halfdan Rasmussens ABC.

Hvad er den første bog du selv læste?
Hvis man ser bort fra de obligatoriske Søren og Mette bøger i skolen, så mener jeg, det var Troldepus-serien, som jeg var fuldstændig vild med.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Uhh ... den er svær. Det var den periode, hvor jeg virkelig blev hooked på at læse og blev introduceret til Hobbitten/Ringenes Herre, Narnia, Taran-serien, Silas-bøgerne, og De Tre Detektiver.

Læste også en del engelske fantasy-bøger, som var baseret på rollespilsverdenerne, bl.a. Dragonlance-serien og Harpers/Drizzt Do’Urden-serien (Forgotten Realms).

Men hvis jeg skal vælge den, der gjorde meget indtryk på mig, er det nok enten Shamran af Bjarne Reuter eller Brødrene Løvehjerte.

Din yndlingsbog som voksen?
Definér voksen ;)

Jeg havde en lang periode på 7-8 år, hvor jeg næsten ikke læste. Men da jeg endelig kom i gang igen, faldt jeg over Skyggens Lærling af John Flanagan, som jeg er helt vild med. Jeg har faktisk ikke fået læst det sidste bind endnu, fordi jeg ikke vil have, at historien skal slutte.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Skyggens Lærling ;) (se ovenfor)

Men ellers: Hitchhikers Guide to the Galaxy. Jeg syntes, den var skide sjov, og jeg nåede ca. 600 sider ind i den (den er på ca. 800), da jeg var nødt til at tage at pause fra Sci-Fi og læse noget Fantasy igen, og så kom jeg bare aldrig i gang igen med de sidste 200 sider. Det er så 12-15 år siden nu.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Biblen ;)

Ikke fordi jeg er specielt troende, men det må være verdens mest solgte bog, og historierne er jo en af grundstenene i den verden, vi lever i i dag.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere kræsen, eller også har jeg bare ikke den samme læselyst mere. Jeg går næsten altid efter bøger på min. 300 sider. For hvis historien er god, vil jeg jo gerne have, at den varer så længe som muligt, men hvis den ikke fanger mig og jeg stopper efter 100 sider, så er længden jo lige meget.

Jeg læser næsten kun Fantasy, med en lille afstikker til Sci-fi eller Krimi ind imellem. Så er jeg heller ikke så vild med alt for meget romantik i Fantasy. Der skal fart på action, magi og overnaturlige væsner.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Vinden i Piletræerne af Kenneth Grahame.

Minder mig ikke så meget om et bestemt punkt i mit liv (tror ikke jeg har en bog, der gør det), men den har bare fulgt mig hele livet, som en bog jeg læser igen og igen. Elsker også både tegnefilm- og dukkefilmsudgaverne. Hele denne der uskyldige og bekymringsfrie verden – ligesom Peter Plys universet.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg lytter ikke til musik, hverken når jeg læser eller skriver. Jeg kan godt lide roen og freden til at leve mig ind i atmosfæren i bogen.

Men jeg har det sådan, at jeg løber rigtigt meget om vinteren og hører lydbøger. Så jeg har specielle steder i naturen, der minder mig om specifikke scener i bøgerne. Så når jeg går turer med hundene, cykler eller løber, så kan jeg f.eks gå ned af en sti og huske, at jeg på et tidspunkt løb her, hvor Horace kæmpede mod Morgarath i Skyggens Lærling.

Så i stedet for musik, har jeg bestemte lokationer, der minder mig om bestemte scener i bøger.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Nu kan jeg se, at du allerede har læst det meste af Skyggens Lærling, så jeg må hellere finde en anden.

Så det bliver Niels Bonde fra Bol af Tolkien.

Det er en lille novelle i stil med Hobbitten, som jeg altid har været mere vild med end Hobbitten og Ringenes Herre.

Den fås også i en udgave, som inkluderer Tom Bomdadils Eventyr

Eller Vinden i Piletræerne. 

onsdag den 19. april 2017

Anne Christine Eriksen; Daniel

Anne Christine Eriksen; Daniel (Mellem Himmel og Helvede, #1)

Bagsidetekst:
Farven var så tydelig mod de snehvide kroppe og det lyse gulvtæppe. Den skreg og skreg mod ham i det ellers så nydelige soveværelse. Den skreg til ham, indtil hans øjne blev våde, og hans kæbe strammedes under et intenst pres for at tilbageholde et hulk. Nej, nej, nej ...

155 år efter Krigen hærgede Jorden, er Det Forenede Skandinavien et af de få fristeder, hvor mennesker og Væsner fortsat lever sammen i fred. Daniel er et menneske, hvis liv er fyldt med studier og kæresteproblemer, indtil den dag han kommer hjem og finder sine forældre myrdet. En flere tusind år gammel konflikt har nået hans hjem. I søgen efter hævn møder han elveren Lesta og hans brødre, som også jager forældrenes morder. Da de nægter at samarbejde, forlader Daniel selv Skandinaviens trykke rammer og rejser ud i Ødemarken - en verden opdelt i territorier og hærget af bander. Her mødes de igen, og Lesta må sande, at der er noget fascinerende ved det stædige menneske. Daniel, der i første omgang ser brødrene som et middel til at nå sin hævn, bliver med tiden selv draget mod elveren.

Jeg vil gerne indrømme at jeg først var lidt tilbageholden med at læse denne bog. Bestemt ikke på grund af bagsideteksten, den synes jeg lød rigtig spændende, men på grund af forsiden, som jeg desværre ikke finder særlig indbydende - jeg beklager meget, men det ligner lidt noget fra en let læsnings bog. Jeg vil dog sige til jer der overvejer at læse den - se at komme i gang!


Historien er langt mere spændende, kompleks og medrivende end både forside og bagsidetekst giver udtryk for. Selvom Daniel til tider - især i starten - godt kan være lidt wimpy og tudeprinsesse-agtig, mander han sig op og begynder at vise træk, der er meget beundringsværdige. Han er villig til at hjælpe djævlesønnerne, han stiller spørgsmål og forsøger hele tiden at vurdere den pågældende situation. Han har humor og, selvom det kommer som et chok for ham, er han ikke afvisende overfor den ene sandhed han lærer om sig selv. På den måde minder historien mig lidt om "Halv kode" af Sally Green og jeg kan rigtig godt lide at homoseksualitet får sneget sig ind i historien, uden læseren rigtig lægger mærke til det.

Den anden sandhed Daniel skal lære om sig selv, kan dog hurtigt ødelægge alt det han har opnået på sin rejse gennem Ødemarken og de venskaber der er opstået undervejs. Jeg vil dog afsløre her, at bogen slutter med en cliffhanger som jeg ikke havde set komme og jeg måtte bladre lidt frem og tilbage for at tjekke at der godt nok ikke var mere historie - for øv da! Jeg ville gerne have læst mere!

Det er nemlig en spændende og medrivende historie. Den kan godt virke lidt langsom i optrækket, men vi skal have ridset en del problematikker op og have præsenteret en del personer, før vi rigtig kan komme i gang - og så skal jeg love for at der bliver skruet op for tempoet. Selvom rejsedagene godt kan virke lidt lange og ensformige, er de bare med til at give et rigtig godt indblik i hvordan personerne har det med hinanden og de alliancer de har skabt indbyrdes. Hvem skulle have troet at brødre kunne have så mange hemmeligheder for hinanden med en telepat imellem dem?

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere om Daniels prøvelser og problemer og jeg håber at næste bind vil underholde mig ligeså meget som dette!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2016
Antal sider: 339
5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 18. april 2017

Belle's Library

Beauty and the Beast: Belle's Library

Bagsidetekst:
Disney's Belle is on of the best fictional bookworms around. But what exactly is on her reading list? In this unique literary journal, enjoy inspiring quotes from some of Belle's favorite books, as well as her insightful notes and colorful drawings.

Jeg har vist tidligere nævnt at "Skønheden og Udyret" er et af mine favorit eventyr. Jeg elsker den klassiske Disney tegnefilm og jeg havde tårnhøje forventninger til den nye udgave - som den indfriede til fulde. Jeg både elsker historien, personerne og i filmenes tilfælde, også musikken.

Jeg faldt over denne lille fine bog på Instagram og vidste at jeg bare måtte eje den, selvom det ikke rigtig er en fortælling i sig selv. Bøger og historier spiller dog så stor en rolle i "Skønheden og Udyret" at jeg ikke ville gå glip af hvad denne lille bog indeholde af gode citater og guldkorn, fortalt af Belle selv (mere eller mindre, i hvert fald). Den lille gule bog har næsten samme farve som Belles så kendte smukke balkjole. På hver venstreside er det udvalgte citat og på højre side er Belles forklaring på hvorfor hun holder af det citat. Belles notater er "håndskrevne" og med fine små illustrationer der enten omhandler citatet eller den person citater minder hende om. Det er meget gennemført og detaljeret udført.


Bogen er hurtig læst, men det gør den ikke mindre hyggelig eller bevægende. På hver side er der et citat, udvalgt fra en stor klassiker - også klassiker jeg ikke kendte, så jeg har også lært noget nyt - sammen med et citat fra Belle, hvor hun forklarer hvorfor netop dette citat har gjort indtryk på hende. Når man læser bogen, er det virkelig nemt at forestille sig Belle sidde og først og fremmest læse disse store fortællinger, for derefter at udvælge citater der har en særlig relation og betydning for hende.

Slutteligt bringer bogen også lidt fakta om hver af de litterære værker som Belle har valgt og det er rigtig fint lige at få en lille introduktion til hvem forfatteren var, hvornår fortællingerne er skrevet osv. 

Som sådan bringer den ikke noget ekstra til selve eventyret, men det er bestemt hyggelig læsning og hvis du er lidt af en bogelsker og -samler som jeg er, er den jo næsten selvskrevet til at stå på hylden, ikke? Det er i hvert fald min begrundelse!


Fakta:
Forlag: Disney Press
Udgivet i: 2017
Antal sider: 201
5 ud af 5 stjerner

mandag den 17. april 2017

Oliver Jefffers; Barn af bøger

Oliver Jeffers; Barn af bøger

Bagsidetekst:
Et barn af bøger sætter sejl og begiver sig af sted gennem bogstavlandskabet skabt af klassiske børnebøger og vuggeviser.

... og ja, nogle bøger er nødvendige at have i flere eksemplarer! Dette er en af dem!

Jeg faldt over "A Child of Books" en dag jeg var på arbejde. Den stod på hylden med nye bøger og jeg blev straks draget af den utrolig flotte og simple forside samt titlen - for er alle læseheste ikke børn af bøger?

Historien er lige så fin som forsiden lover den er. Det er historien om et barn af bøger, der inviterer et andet barn med på rejse. På rejse gennem fantasiens verden. Gennem det skrevne ord. Over bjerge, ind i skove. Ud af borge, ind i mørke grotter. På flugt fra monstre, op blandt stjernerne på himlen.


Det er den løftede pegefingre til de voksne der har glemt alle de fantastiske eventyr fantasien kan give en. Det er moralen om at i et hus med ord, bøger og fortælling, er alle velkomne - for fantasien er gratis og til for os alle.


Det er en smuk, smuk, smuk billedbog der indbyder til læsning, genlæsning, genlæsning. Det er en af de smukkeste billedbøger jeg har læst. Det er en billedbog der ikke kan roses nok. Det er en historie der inviterer sin læser til at se potentialet i at læse, i at fordybe sig i en god historie, i at slippe fantasien fri og se hvad der sker.

Hvis du elsker at læse, hvis dit barn elsker at læse, hvis du kender en der elsker at læse - så giv dem denne bog. De vil elske at læse endnu mere når de har læst "Barn af bøger".

Jeg er et barn af bøger! Er du?


søndag den 16. april 2017

Søndags sandheder #14: Digte


Søndags sandheder #14: Digte

Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg blev jeg mobbet i den første skole jeg gik i. Da jeg skiftede, blev skoledelen dog bedre, men i de sidste år i folkeskolen, havde jeg det alligevel svært. Der var en del mørke tanker der fyldte meget i mig, og jeg følte ikke rigtig at jeg kunne komme ud med dem. Jeg brød mig ikke om at sige tingene højt. Så derfor skrev jeg det ned i stedet.

På dette tidspunkt havde jeg set hvad ord kunne gøre ved én. Jeg havde læst bøger der både havde fået mig til at grine og græde. Jeg havde læst noveller der efterlod mig skælvende og med ondt i sjælen - en af de noveller, jeg husker den stadig, hvis I ikke har læst den - så gør det. Den hedder "Som englene flyver" af Naja Maria Aidt - den er fantastisk. Jeg kan stadig mærke kuldegys fra stemningen. Mærke rodløsheden og følelsen af at være magtesløs. Jeg kan se Creepy for mig og mærke døden komme snigende. Uha.

Nå, men jeg havde det ikke så godt, og jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle få det sagt. Udadtil holdt jeg facaden og var som jeg plejede, men ofte græd jeg indeni. Jeg blev introduceret for et forum, der desværre ikke længere eksisterer, der hed digte.dk og her begyndte jeg at skrive og uploade digte. Ikke fordi jeg nødvendigvis ville have feedback, men fordi jeg her fandt, at her var der andre der havde det på samme måde som mig.

Det var virkelig fedt at finde ud af, at jeg ikke var alene om det - hvilket jeg jo i bund og grund godt vidste at jeg ikke var, men ja, man kan ikke altid se skoven osv.

Artwork lavet af en gammel bekendt

Jeg skrev mest når jeg havde det dårligt. På en eller anden måde blev det noget terapeutisk for mig. Digtene omhandlede alt det jeg følte inden i, alt det som fyldte en hel masse. Jeg skrev om det mørke og det lyse der kæmpede. Jeg skrev om kærligheden til de kærester jeg havde i de år og smerten når det gik i stykker. Jeg skrev om at være alene, selvom man var omringet af mennesker. Nogle gange blev digtene som historier, andre gange var de hårde og kontakte erklæringer som jeg aldrig ville have turde sige højt. Det var sandheden og min måde at få den sagt, uden at dem, sandheden omhandlede, nødvendigvis behøvede at vide den - giver det mening? Det håber jeg.

Jeg skrev ikke for de faste læsere jeg havde fået på min profil. Jeg skrev for mig selv og for at hjælpe mig selv igennem de svære tider. Nu og da savner jeg det lidt og kan godt vænne tilbage til den melankolske og triste stemning, men så tænker jeg på noget rart, og den dystre følelse er svær at fastholde - det var den ikke dengang. Jeg er glad for at den er flygtig og nem at skræmme bort, for jeg har ikke lyst til at vende tilbage til mørket.

Mine digte i papirform - de blev udprintet da digte.dk lukkede

fredag den 14. april 2017

10 spørgsmål #20: Sidsel Sander Mittet

10 spørgsmål #20: Sidsel Sander Mittet

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg elskede Michael Endes ”Den uendelige historie”. Jeg genlæste den som voksen, og dens blanding af frodig fantasi og almengyldig filosofi fangede mig stadig. Nu læser jeg den for min seksårige datter, og den er stadig lige fantastisk.

Hvad er den første bog du selv læste?
Den første RIGTIGE bog (som altså ikke var en eller anden læsebog), kan jeg ikke huske titlen på. Den handlede om en fugl Phønix og nogle børn, der red på den?! Grunden til, jeg kom til at læse den, var, at jeg var på tur til Island med min mormor og bedstefar. Det var en fantastisk tur, men vi kørte rigtig meget. På et tidspunkt viste det sig, at min mormor gerne ville se naturen og ikke KUN læse højt for mig. Så måtte jeg jo gøre det selv. Siden da har jeg læst og læst. En af de første, jeg kan huske titlen på, er Cecilie Lassens ”Simone” om en lille pige under Den franske revolution. Den synes jeg stadig er læseværdig.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Der var mange, selvfølgelig, men en som står særligt klart for mig er Meredith Ann Pierces’ ”Den sorte engel”. Fantastisk blanding af fantasy og Sci-fi og enormt gennemført nation building. Pierce er helt klart blevet et forbillede for mig.

Din yndlingsbog som voksen?
Det der med bestemt ental er svært. Jeg har mange yndlingsbøger afhængig af tidspunkt, stemning etc. En af de bøger, jeg nok har læst flest gange, er Erich Marie Remarques ”Triumfbuen”. Jeg kan ikke helt beskrive, hvorfor. Den foregår i Paris i mellemkrigstiden og handler om en antinazistisk læge, der er politisk flygtning. Den er enormt velskrevet og forekommer mig stadig at være forbandet relevant, desværre.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Jeg læste Dansk på universitetet, og generelt nød jeg at dykke ned i klassikernes, men jeg opgav altså Johannes Ewalds ”Levnet og meninger”. Det er en klassiker, javel, men hold op, hvor han klynker. Jeg smed den fra mig og googlede i stedet et handlingsreferat. Ikke et af mine stolteste øjeblikke, for jeg følte, jeg burde mene, at den var fantastisk.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Hver gang jeg stiller mit bibliotek i orden (og det gør jeg tiere, end det egentlig giver mening) bruger jeg et par minutter på at kigge på min smukke gamle udgave af Frederik Paludan-Müllers ”Adam Homo”. På den første side, inden bogen begynder, står der:

”Gave fra Mikkel P Ejerslev [højskolelærer i Slesvig] til Lars Peter Kristiansen [min oldefar], 1926
Gave til Svend Kristiansen [min bedstefar], 10 November 1962
Gave til Sidsel Sander Mittet, 27 november, 2008”

Det er en klassiker, og jeg vil så gerne læse den, især nu efter min bedstefar er død, men det er som om, at et 630 siders langt fortællende digt fra 1842 aldrig er noget, jeg lige orker. Jeg er bange for, at jeg aldrig får den læst.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Der er mange forskellige måder. Tit er det efter anbefalinger fra familie og venner, de seneste år også i højere grad fra Bogblogs. Andre gange læser jeg tematisk. På det sidste har jeg været fuldstændig besat af Irland og har læst alt fra Edward Rutherfords ”Dublin” over Jack Lennons ”The Ghost of Belfast” til Leon Uris’ ”Trinity”

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Ja, der er mange. Jeg kan huske at sidde i toget i syvende klasse på vej hjem fra bestyrelsesmøde i Folkeskoleelevernes landsorganisation - og være mega træt, men partout ville læse Martin A. Hansens ”Løgneren” færdig, fordi min bedstefar havde givet mig den, og min dansklærer havde sagt, at jeg var for ung - og jeg skulle fandeme vise hende! (Den blev siden en af mine yndlingsbøger og den minder mig både om min bedstefar, om mine fede år i FLO). En anden, der sender mig direkte tilbage i tiden er Anne McCaffreys ”Ildøglernes sang”. Når jeg ser den på reolen, er jeg lige et splitsekund tilbage til de aftener, vi sad rundt om bordet og spillede Dungeons and Dragons. Jeg var den yngste, og havde endelig fået lov til at være med. Næste aften genfortalte jeg altid alt, hvad der var sket inde i spillet for min lillesøster - i hvert tilfælde end til hun blev gammel nok til at være med. Efter det savnede jeg at fortælle for hende. Det der historiefortæller-gen skinnede allerede igennem dengang.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg hører faktisk ikke musik, mens jeg læser, hvis jeg kan blive fri. Men jeg nyder musik, når jeg skriver. Så jeg tillader mig at omfortolke dit spørgsmål, så det passer til mig 
Så jo - når jeg fx hører ”Anthem” fra musicalen Chess er jeg tilbage på Raudra fra ”Rent blod”, og når jeg hører Korns ”Lullaby for a sadist” befinder jeg mig i selskab med Iton, som man ser rigtig meget til i ”Solbiens” brod.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Lige nu skulle det være Mich Vraas ”Haabet”. Ikke fordi det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst, men den er god, og den er vigtig! Den kaster lys over et ret mørkt kapitel af danmarkshistorien, som vi ikke bør glemme - slet ikke i år, hvor det jo er hundrede år siden, vi solgte de Vestindiske øer.

torsdag den 13. april 2017

Birthe Mau Lavigne; Mails til Sankt Nicolaus

Birthe Mau Lavigne; Mails til Sankt Nicolaus

Bagsidetekst:
Lytter du til min fortælling? Har du styrken til at høre fortsættelsen? Er du den rette, må du bede Sankt Nicolaus om hjælp til at bevare et åbent sind og beskyttelse imod det onde?
- Lili

En dag begynder Tilde at modtage mails fra pigen Lili. Skræmmende mails, som beskriver hvordan Lili bliver mishandlet, lukket inde og udnyttet af sin egen familie. Lili skriver sine mails til Sankt Nicolaus, som er børnenes helgen og beskytter, men på mystisk vis ender de på Tildes computer. Sammen med sine to venner bestemmer Tilde sig for at hjælpe Lili, men de vikles hurtigt ind i en sammensværgelse, som er både uhyggelig og farlig. De voksne i byen, hvor alle kender alle, er ikke glade for børn, der leger detektiver og snuser rundt i deres hemmeligheder ...

Tænk sig pludselig at modtage en mærkelig mail sammen med en snigende fornemmelse af at, at man er faldet over noget, der måske kan være dødsensfarligt? Det er det Tilde gør i starten af sin sommerferie og det bliver startskuddet på en jagt gennem en lille søvnig by, hvor ingen vil tro på børn, der har fået tossede ideer, hvor sommerhusene står tomme og gemmer på frygtelige hemmeligheder og hvor det ikke er til at vide hvem man kan stole på. Jeg havde på ingen måde troet at den her bog ville få min puls op og at jeg ville sidde ret op og ned med bankende hjerte og frygten for hvad der sker på næste side. Jeg er meget positivt overrasket!

Det der egentlig starter som en uskyldig ide og adspredelse i sommerferien, bliver hurtigt til et stort projekt, hvor Tilde, Mads og Jonas, flere gange bryder loven, sender anonyme breve og sniger sig ind steder de ikke burde være. Det bliver startskuddet til jagten på en grusom sandhed, der har været begravet i flere år.

Jeg læser ikke mange krimier, mest fordi jeg har en evne til at have svært ved at slippe de bøger jeg læser, og kriminalhistorier er ikke det bedste at gå i seng på. Alligevel er jeg dog meget positiv over denne. Selvom sproget er nemt og let forståeligt, formår forfatteren alligevel at fastholde læseren til historien.

Vi bliver fint guidet rundt i det område hvor historien foregår. Det er tydeligt for læseren at fornemme sommerheden, tordenvejret og sandet under fødderne. Det er nemt for læseren at fornemme spændingen børnene føler ved at være på sporet af noget, ved at bryde ind og man holder vejret sammen med dem i frygt for at blive opdaget. Der er mange brikker til de store puslespil, men de bliver fint afsløret undervejs uden at læseren gætter det for hurtigt.

Det er en god og solid historie, der helt sikkert vild underholde unge krimielskere og den får mine varmeste anbefalinger!

Tak til EgoLibris for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2016
Antal sider: 260
5 ud af 5 stjerner

onsdag den 12. april 2017

Isabella J. Steinicke; Stedbror

Isabella J. Steinicke; Stedbror

Bagsidetekst:
Emmas forældre er gået fra hinanden, og Emma har boet alene sammen med sin mor, så lang tid hun kan huske. Da morens kæreste, Per, sammen med sønnen Hans flytter ind, betyder det, at Emmas liv ændres radikalt. Emma og Hans udvikler et tæt forhold, der i høj grad er belastet af Pers depression. Trods forældrenes advarsler om, at de kun skal være venner, bliver Emma og Hans hurtigt tiltrukket af hinanden. Forholdet kompliceres af Pers depression som følge af hans kones død. Derfor holder de deres følelser for hinanden hemmelige. Hans' og Emmas følelser forbliver en hemmelighed, indtil de må indse, at de er nødsaget til at se realiteterne i øjnene, selvom det får vidtrækkende konsekvenser.

At være forelsket i sin stedbror - som man iøvrigt bor sammen med - må være både irriterende og frustrerende. For kan man virkelig efterleve de følelser eller skal man holde dem skjult?  Emma og Hans prøver at lade være med at reagere på de følelser de har, men det er svært og de indser at de ikke kan ignorere dem. Jeg kan ikke sætte mig ind hvordan det må være - andet end ekstremt akavet. Jeg ved godt at de ikke som sådan er i familie med hinanden - og at de derfor godt må. Jeg forstår ikke at deres venner og omverden ikke lægger mere mærke til og finder det underligt, at "bror" og "søster" er et par. Der er ingen der kommentere det, som jeg ellers havde forestillet mig at unge på 17-18 år ville. At deres forældre så også er blinde for hvad der foregår lige under næsen på dem, er mig også en gåde.

At Emma og Hans' forhold kompliceres af Pers depression kommer først til udtryk i den sidste fjerde del af bogen, og jeg syns ikke at depressionen har stor betydning for historien, som jeg egentlig troede den ville. Der går lang tid inden vi som læser får at vide hvad der er sket med Pers afdøde kone og at han tumler med de her mørke tanker.

Bogen er hurtig læst, men den bragte mig ikke ud på kanten af stolen eller fik min puls op. Jeg blev faktisk hurtig lidt træt af at læse om Emmas hverdags rutiner - hun går godt nok meget i bad! - og jeg blev ved med at forvente at der lå noget bag det. Dagene går egentlig bare uden de helt store begivenheder. Hans slæber Emma med i byen, de går i skole, hun laver lektier osv - det er dog fedt at se hendes personlige udvikling fra stille mus til en der rent faktisk siger hendes mening. Men ellers sker der ikke meget spændende før til sidst, og det bliver aldrig rigtig spændende. Der bliver bygget på og på, små hentydninger til Pers depression og hvordan Hans håndterer det, men jeg synes aldrig rigtig vi når et højdepunkt og et peak.

Det er interessant at se hvordan de forskellige personer håndtere de situationer de kommer i, nu vil jeg ikke afsløre dem alle sammen, men igen, der kommer aldrig nogen rigtig konfrontation og forløsning. Det glider bare lidt ud i sandet.

En ok læseoplevelse, men desværre ikke noget der trykkede på de rigtige knapper hos mig.

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 283
3 ud af 5 stjerner

tirsdag den 11. april 2017

Livet som mor #13: Aktivitetsniveau

Livet som mor #13: Aktivitetsniveau

Jeg ved godt at dette indlæg kommer lidt for sent, men som jeg skrev i søndags, har jeg været lidt presset på tid i de sidste par uger. Det er gået lidt udover bloggen, heldigvis har jeg fået skrevet et par indlæg, men jeg havde helt glemt denne lille føljeton - jeg beklager!

Jeg ved ikke om jeg har et über aktivt barn eller om alle 14 måneder gamle børn har samme aktivitetsniveau som Iris har. I hvert fald synes jeg godt det kan være svært at aktivere hende nok til hun kan tage sin lange lur om eftermiddagen, når vi er hjemme i weekenden. Jeg ved også godt at luren jo nok bliver kortere og kortere, men lad mig nu nyde den (når den er tre timer) lidt endnu. Når vi har været i gang i weekenden fra ved halv 7 tiden og til kl. 13, trænger mor her også til en pause!

Nu begynder vejret jo heldigvis at blive bedre, så de sidste par weekender har vi været på legepladsen - og at gynge er bare et kæmpe hit - eller bare gået en god tur. Jeg synes det har været svært de par gange det så har været dårligt vejr og vi skal være indendøre. Jeg ved ikke om jeg bare er mega uopfindsom når det kommer til ting vi kan lave - gode forslag modtages gerne! - men der skal bare ske noget hele tiden.


Iris kan godt sidde stille lidt og lege for sig selv eller læse i en af hendes mange bøger. Men oftest er der dog bare fart over feltet. Hun løber rundt, vælter alle Lego-klodserne ud på gulvet eller hiver ting ud fra hylderne mens hun fortæller vilde historier. Kravler op og ned af ting. Henter sko ude i bryggerset eller hvad hun nu kan finde på. Misforstå mig ikke, det er mega fedt at hun er så god til at gå/løbe og at hun vil så meget - men det kræver også at vi er på hele tiden og holder øje med at hun ikke gør ting hun ikke må.

Nu er der så påskeferie fra dagplejen indtil på tirsdag! Vi har været på lege date i dag med en veninde som også har en lille pige, fredag og søndag skal vi til påskefrokost, og mandag regner jeg med vi skal en tur i Zoo hvis vejret er til det. Men der er jo lige nogle dage der imellem, hvor der jo også skal ske noget. Lille suk her fra. Jeg tror faktisk jeg trænger til ferie når Iris skal i dagpleje igen. Jeg glæder mig i hvert fald til at holde fri tirsdag efter påske og være "alene" hjemme en hel dag - ja, I know, onde mor, men sådan er det.

Jeg tager virkelig hatten af for dagplejemødre rundt omkring i landet - I fortjener en medalje for alt det i laver og gør med børnene. Jeg ville ikke kunne holde til at have 5 børn på Iris' størrelse i 9 timer hver dag - jeg tør slet ikke tænke på at have 5 børn hele tiden. Jeg bliver helt træt bare ved tanken. Så, jeg synes godt I - både dagplejemødre, børnehavepædagoger og mødre/fædre med mange børn - kan klappe jer selv på skulderen og tage et ekstra stykke kage en dag. Det er imponerende og respektfyldt det I gør - jeg kunne ikke gøre det.

mandag den 10. april 2017

Len Vlahos; Akvarium

Len Vlahos; Akvarium

Bagsidetekst:
Jackie Stones far får konstateret en tumor i hjernen, og lægerne siger, han kun har kort tid tilbage at leve i. I sin desperation efter at passe på sin familie tager han en vild beslutning: Han vil sætte sit liv til salg på eBay. Flere byder, men Jackies far er ikke længere sig selv på grund af sygdommen, og i sin forvirring indgår han en aftale med en skruppelløs tv-producer. Pludselig er Jackie omgivet af kameraer i sit eget hjem, og det viser sig snart, at produceren vil gøre alt, hvad han kan, for at manipulere virkeligheden til sin egen fordel. Men så beslutter Jackie sig for at gøre op med løgnene og galskaben, og med hjælp fra sine onlinevenner prøver hun at genvinde kontrollen og få sandheden frem i lyset.

Jeg havde forventet en historie om en piges kamp mod en ond tv-producer, som jeg selv havde lyst til at slå flere gange. Jeg havde ikke forventet en - til tider meget forvirrende - fortælling, fortalt fra flere sider, også fra tumorens, om modet til at sige fra, om at finde støtte i selv de mørkeste tider af ens liv og hvor meget (eller lidt) der skal til for at rykke på folks tro og moralsæt.

Det er først og fremmest en rørende og skræmmende præcis fortælling om hvad der sker når man har kræft. Det sygdomsforløb som Jared går igennem rørte mig dybt. Fra de første tegn på tumoren, til han til sidst ikke er sig selv mere, fordi tumoren har spist alt hvad der gjorde Jared til Jared. Imens vi hører Jared fortælle om hvordan han oplever det at have kræft, får vi også tumorens side af historien og her bliver det lidt wierd. Til at starte med synes jeg det var meget forvirrende at tumoren pludselig havde en stemme, men som historien skrider frem, giver det faktisk mening - på en eller anden måde.

Jared beslutter sig for at sælge sig selv, for at redde sin familie økonomisk når han ikke er der mere. Den auktion han sætter i gang, bliver startskuddet til en livs ændring hos en masse forskellige mennesker som også får en rolle at spille i forhold til Jackies senere kamp mod tv-produceren.

Som historien skrider frem, bliver denne tv-producer, Ethan, billedet på alt det der er galt med reality tv. Han er ikke bange for at overskride grænser, manipulere, bagtale, betale osv. for at få det tv han gerne vil have og det finder jeg ekstremt skræmmende - for der er helt sikkert folk i den virkelige verden som ham.

Selvom Jackie føler sig alene med sin mistro til Ethan, Megan (Jackies søster) er optaget af at være på tv og Deirdre (moren) er optaget af hvor hurtigt Jared forfalder, til at se hvordan de bliver manipuleret med, er Jackie dog langt fra alene. I fællesskaber på nettet ser hun lyset i mørket og finder modet til at sige fra og vise historien som den virkelig er og hun stabler det endelig oprør med virkelighed og tv på benene.

Det er en meget anderledes ungdomsroman, måske endda slet ikke en ungdomsbog, men mere new adult, end andre jeg har læst. Det gør den ikke mindre vigtig og interessant. Den er helt klart værd at læse - også selvom du til tider vil være forvirret på et højere plan, når Glio begynder at vokse ...

Tak til Gyldendal for boggaven!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Life in a Fishbowl
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 335
5 ud af 5 stjerner

søndag den 9. april 2017

Søndags sandheder #13: Tidspres

Søndags sandheder #13: Tidspres

De sidste to-tre uger har været lidt pressede. Jeg har haft meget travlt på arbejde - der har været en masse nye ting der skulle læres, sættes op, skrives, revideres osv.

Mit arbejde har fået ny hjemmeside - ved ikke om I har lagt mærke til det, men den er faktisk blevet rigtig fin. Jeg har ikke lavet indhold til den før, men det skulle jeg til med det nye system. Det kræver jo lige lidt tilvænning at skulle lære hvordan sådan noget fungerer - især fordi systemet ikke var helt færdigt endnu. Så nogle ting virkede en dag, men ikke den næste. En dag skulle vi gøre sådan, dagen efter skulle vi gøre noget andet. Det var til tider lidt frustrerende, men nu er vi (forhåbentlig) ovre det meste og klar til at komme rigtig i gang med at arbejde med den.

Med den nye hjemmeside, kom der også behovet for nyt indhold. Dette indhold skulle jo skrives, redigeres, findes billeder til, lægges på og redigeres. Der skulle læses korrektur, flyttes rundt på sider, afsnit og billeder. Så jo, tiden var fyldt med opgaver. Derudover var der jo også lige den daglige opdatering af vores sociale medier - som vi heldigvis er flere om at lave, men stadigvæk.

Samtidig med det, skulle vi også have nyt bibliotekssystem. Som i, helt nyt. Virkelig nyt. Jeg må indrømme at det ikke er så farligt som jeg havde troet, selvom der dog er arbejdsgange jeg synes var nemmere i det gamle. Dette bibliotekssystem skulle jo selvfølgelig også snakke sammen med den nye hjemmeside og vores sorteringssystem. Hvilket ikke var sådan lige til.

Jeg ved ikke om I har fået set "Historien om Danmark", men det tema kører vi også på biblioteket. Der er en temaside på vores hjemmeside der også omhandler disse historier - det indhold skulle også mere eller mindre laves fra bunden. Heldigvis har kollegaer lavet det meste, så det skulle "bare" lægges på, men ja, sådan noget tager stadig tid.

Slutteligt havde jeg også lige et unge projekt til Ordkraft der skulle gøres færdigt og klar til præsentation - hvilket godt kan være lidt svært, når ikke alle indsender materialerne i lige god tid. Et lille suk herfra.

Når jeg så kom hjem fra arbejde, er der jo lige et hus der skal "passes", tøj der skal vaskes, hundehår der skal støvsuges, en Iris der skal underholdes og aktiveres, en mand der også gerne skulle have lidt opmærksomhed og nogle bøger der skal læses. Jeg har godt kunne mærke at min energi til at læse har været lille og jeg frygter lidt for denne måneds læsetal, da jeg, indtil videre, kun har læst 2 bøger!!

Jeg håber at presset letter lidt, for jeg savner at læse, men når man er træt og knap nok kan holde sig vågen om aftenen, er det lidt svært. Et lille suk herfra igen. Jeg kunne godt ønske mig flere timer i døgnet - hvor køber man det henne?

Nu vil jeg læse lidt - for Iris sover, og det skal udnyttes!

lørdag den 8. april 2017

Bloggere på Ordkraft

Bloggere på Ordkraft

I sidste uge var jeg inviteret en tur ud på Aalborg Universitet, for at fortælle om at være bogblogger. Jeg skulle holde oplæg for et hold litteraturstuderende i forbindelse med deres fag "Litteratursociologi". En af deres opgaver er at snuse til begrebet at blogge og de skulle prøve det på egen krop til Ordkraft her i weekenden.

Jeg synes det er rigtig fedt at fortælle andre om mulighederne ved at blogge, hvordan og hvorfor jeg gør det. Selvom det ikke er noget jeg gør så tit - og jeg bliver altid mega nervøs over sådan noget, jeg har det lidt som om jeg skal til eksamen, hvilket jo er noget fjol. Jeg håber dog at de kunne bruge noget af det jeg sagde og at jeg har inspireret dem til at tage det at blogge til sig og måske endda give dem lyst til at starte deres egen blog.

Jeg lovede dem at jeg ville dele deres blogs med mine læsere - for, forhåbentligt, at skabe lidt trafik på deres blogs og måske også en kommentar eller to. Det er selvfølgelig kun hvis I har lyst og tid, hvilket jeg håber I har.

Ord Mod Nord
Litteraturist
Litteraturfestival17
Fear and Loathing at Ordkraft
Ord fra Ordkraft 2017
Blandede bolcher, forsmag, smag og eftersmag
ForfatterLatter 

Jeg synes det er nogle rigtig gode indlæg de har skrevet - der er både personlighed og kant, hvilket er fedt. Det er også spændende at læse om deres oplevelser ved de forskellige forfatterinterviews - jeg har ikke selv hørt nogle af dem, så det er godt at få et lille resume.

Anyway, fortsat god fornøjelse på Ordkraft og med at blogge i fremtiden (for I bliver jo ved, ikke?)!

fredag den 7. april 2017

10 spørgsmål #19: Camilla Wandahl

10 spørgsmål #19: Camilla Wandahl

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg fik læst rigtig mange forskellige bøger højt, men to jeg husker meget tydeligt er hhv. Regnbuerøverne, en ”kunstbog” med meget farverige billeder af en flok røvere, der prøver at stjæle regnbuen, og Peter Pjusk, en meget sød og hyggelig serie om en lille fugl, der hele tiden brækkede vingen og kom galt afsted;)

Hvad er den første bog du selv læste?
Den første ”rigtige” bog jeg selv læste, var Guldregn. Det er vel en form for børnekrimi eller sådan noget, og det var den første bog jeg læste, som ikke var fra letlæsningskassen. Efter det vendte jeg slet ikke tilbage til letlæsningskassen, for så var der jo så mange, mange gode bøger at give sig i kast med!

Før Guldregn læste jeg blandt andet ”Bo og Yrsa” og andre af tidens letlæsningsbøger.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Jeg tror min suveræne yndlingsbog som barn var Hulebjørnens Klan, som jeg læste, da jeg var 11. Jeg var så vild med universet, og jeg genlæste hele serien mange gange efterfølgende. Men da det jo egentlig ikke er en børnebog, må jeg hellere også nævne Steppernes Datter, som var en af mine favorit-bøger, og noget af det første fantasy, jeg læste. Yaxhiri, bogens hovedperson, tiltalte mig virkelig - hun var både lidenskabelig, drømmende, empatisk og oprørsk. Men for at være helt ærlig læste jeg så mange bøger, da jeg var barn og ung, at det næsten er lettere at nævne yndlingsbøger i flæng: ”Den sorte hingst”, ”Mig - en pige”, ”Ildbringerens fødsel”, ”Fuldblod-serien” og ”Det år hestene kom” (den sidste er også en voksenbog i stil med Hulebjørnens Klan).

Din yndlingsbog som voksen?
Jeg læser stadig mange bøger, og derfor har jeg ikke lyst til at lægge mig fast på én yndlingsbog. Men én af de seneste bøger jeg læste, som virkelig gjorde stort indtryk på mig var ”Hvis jeg var din pige.” Og så også ”Stjålet” - den var også virkelig intens.

Men jeg er også vild med fantasy og dystopier - ”Uglies” var i lang tid én af mine favorit-serier i den genre. Jeg kan også godt lide ”Ilttyv” og ”Slettet”. Den seneste roman, jeg har læst, var ”Simon vs. Verdens forventninger”, som havde en rigtig fed tone.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Jeg må være ærlig og sige, at denne liste også er meget lang, og at det nok skyldes, at jeg ikke gider læse en kedelig bog. Selvfølgelig giver jeg da lige bogen en chance, men hvis tonen eller handlingen eller sproget ikke fanger mig, så forærer jeg den væk med det samme.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Alle de store klassikkere! Men jeg håber da, at jeg får læst nogle af dem hen ad vejen.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg kan bedst lide bare at læse den bog, jeg har mest lyst til at læse. Jeg har som regel perioder, hvor jeg læser bestemte genrer, fx en realisme-periode, en tøsebogs-periode, en dystopi-periode. Det lægger sig tæt op af, hvad jeg selv arbejder på pt - hvis jeg skriver på fx en tøsebog, så læser jeg enten bøger i samme genre for at finde inspiration eller i helt andre genrer for at få adspredelseJ

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Uh, den er lidt svær. Den første bog, der falder mig ind, er ”Rødder”, en historie om en slavedreng fra Gambia. Jeg læste den i 6. klasse og bagefter lavede jeg opgave om Gambia, hvor jeg også fortalte om den bog, og på en eller anden måde står både bogen og foredraget og alt det jeg læste om slavetiden meget tydeligt for mig. Jeg tror, bogen var ret meget anderledes end andre bøger jeg havde læst på det tidspunkt.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Hver gang jeg er til yoga, kommer jeg til at tænke på Nicole Boyle Rødtnes’ serie ”Elverskud”, hvor jeg har været betalæser på bind 1. Jeg ved faktisk ikke hvorfor de to ting er så forbundet i mit hoved, men jeg må jo næsten have dyrket meget yoga dengang jeg betalæste bogenJ Men ellers har jeg ikke som sådan sange og bøger, der er knyttet til hinanden.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Jeg anbefaler altid ”Stigninger og fald” af Josefine Klougart, fordi jeg elsker sproget i den. Og så tror jeg også allerede, at du har læst mange af de romantiske, fantasiske og dystopiske bøger, jeg kunne finde på at anbefale dig.

torsdag den 6. april 2017

Elle Kennedy; Kamp til stregen

Elle Kennedy; Kamp til stregen (Off-Campus, #4)

Bagsidetekst:
Det er sidste år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje: Først skal hun have sin eksamen, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutal effektiv advokatfirma. Med i planen for at undslippe sin skamfulde fortid er helt sikkert ikke en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende stor ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på dit liv.

Tucker er af den overbevisning, at det at være en holdspiller er mindst lige så vigtigt som at være stjernen. Han har det fint med at opholde sig uden for rampelyset på isen, men når det kommer til at blive far som 22-årig, nægter han at være bænkevarmen. Det skader ikke, at den vordende mor til hans barn er smuk, knivskarp og holder ham på tæerne. Problemet er, at der er lås og slå på Sabrinas hjerte, og den målrettede brunette er alt for stædig til at tage imod hans hjælp. Hvis han vil dele livet med sin drømmekvinde, bliver han nødt til at overbevise hende om, at visse mål skal man være to for at nå.

Det her sidste bind i "Off-Campus"-serien, er ikke lige så underholdende som "Lagt på is", men bestemt på højde med de andre. Der er stadig masser af drama, hed sex og hverdags problemer der skal tackles. Der er hotte mænd der vil kæmpe for deres damer og flotte kvinder, der ved hvad de vil - eller gør det nu også det. For Sabrina har bestemt sine kampe i den her bog - for hun er på ingen måde vant til at nogen vil hjælpe hende, eller bare gør noget godt for hende, uden skumle bagtanker. Det tager en hel del tid for hende at indse det.

Jeg er meget imponeret over forfatterens beskrivelse af Sabrinas fødsel, for en der har født for et år siden, kan jeg fint genkalde mig alt det Sabrina skal igennem - faktisk både op til, under og efter fødslen. Det var en ret fed og speciel måde at opleve det hele igen - hvis man kan sige det sådan. Frustrationerne, følelserne og forvirringen er tydelig at spore i de beskrivelser, og det synes jeg er rigtig fedt. Samtidig er det lidt sjovt at høre det fra en mands synsvinkel - rastløsheden og det at man ikke kan gøre noget, ved jeg i hvert fald, at min mand kan nikke genkendende til.

Denne historie finder sted samtidig med "Dømt ude" og det er ret specielt at se nogle af de episoder i den bog, igen, bare fra en anden synsvinkel. Der blev også fældet en tåre da beskrivelsen af Joanna der spiller "Let it be" kom.

Jeg vil gerne, for én gangs skyld slå fast, at den her serie er fremragende! Forrygende! Fantastisk! Jeg er så ked af at skulle sige farvel til personerne, jeg har lært at kende i de sidste fire bøger. Det er nærmest som at sige farvel til venner. Det har været en sublim underholdende og følelsesladet rejse at læse bøgerne. Jeg har grint, fnist, grædt og været helt ude på kanten af stolen af spænding. Hvis I ikke har læst dem endnu - så kom dog i gang!

Mon der kommer en tv-serie/film?

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Goal
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 349
5 ud af 5 stjerner

onsdag den 5. april 2017

Patrick Ness; Release

Patrick Ness; Release

Bagsidetekst:
Det er lørdag, det er sommer, og selvom han endnu ikke aner det, så vil denne dag fyldt med svigt, sex, kærlighed og knust hjerte forandre Adam Thorns liv. 

Og et andet sted i byen er en fortabt sjæl steget op fra søen ...

Det er ingen hemmelig at jeg er ret pjattet med Patrick Ness og hans måde at skrive bøger på. "Monster" fik mig til at hulke og krybe sammen i smerte. "Mere end det" var finurlig og satte hjernen på overarbejde. "Vi andre bor her bare" var original og underholdt mig i flere timer efter sidste side var vendt. 

Hvad kan "Release" så? For mig har Patrick Ness gjort det igen. Skrevet endnu en roman der berører sin læser dybt og man efterlades både opstemt og nedtrykt. Opstemt over endnu en gang at have læse en fremragende bog. Nedtrykt fordi den ikke er længere.

Patrick Ness har en helt unik skrivestil. Jeg er vild med hans fortællerskift. Hans små brødkrummer af information man får løbende, så man til sidst har samlet nok til et måltid. Flere gange undervejs tabte jeg tråden, men som i "Mere end det", er forvirringen en del af historien. Som læser forundres man og man drives til at læse videre - for hvad er meningen med det jeg lige har læst? Jeg synes det er så fed en måde at fastholde sin læser på.

"Og så sagde hun noget, som han vidste, hendes mor altid sagde til hende.
"Gå aldrig glip af chancen for at kysse nogen. 
Det er den værste form for fortrydelse.""

"Release" er historien om den skæbnesvangre dag for Adam, hvor intet går helt som han gerne vil, men hvor alt alligevel lykkedes. Det er historien om en dysfunktionel kristen familie, som burde være bundet sammen af kærlighed, men hvor kærligheden ikke trives - tværtimod. Det er historien om at give slip på sin første kærlighed og indse at man fortjener at blive elsket. Det er budskabet om at vi selv vælger vores familie ud fra de personer der elsker og støtter os lige meget hvad og at disse personer, ikke nødvendigvis er dem vi deler dna med. Det er fortællingen om den parallelle verden hvor fantastiske væsner også kæmper for overlevelse og hvor en enkelt rose kan gøre forskellen på undergang og fremgang.

Hvis du endnu ikke har læst noget af Patrick Ness burde du oppe dig og komme i gang. Hvis du har læst de andre bøger han har skrevet, kan du roligt læse denne, den er lige så fremragende, forundrende, forførende og fantastisk!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Release
Udgivet i: 2017
Antal sider: 289
5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 4. april 2017

Klaus Frederiksen; Dagbog fra zombieland

Klaus Frederiksen; Dagbog fra zombieland

Bagsidetekst:
Ingen ved præcist, hvornår det skete, men jorden er gradvist blevet overtaget af zombier. Noah bor alene i København og har mistet sin familie under zombie-apokalypsen. Han beslutter sig for at tage på roadtrip igennem Danmark, hvilket han dokumenterer i denne dagbog. Dagbogen beskriver Noahs kamp imod flodbølgen af zombier og hans kamp for overlevelse. Desuden kan man opleve forskellige personer, der også kæmper for overlevelse, både fysisk og psykisk i en fuldstændig forandret verden, hvor man på intet tidspunkt kan føle sig sikker. Et roadtrip igennem et dansk zombieland.

Jeg har ikke set "The Walking Dead", men jeg forestiller mig at det her godt kunne gå for at være en dansk udgave. Jeg indrømmer dog også at zombier nok desværre aldrig bliver noget for mig - egentlig mærkeligt når jeg godt kunne lide "The Strain"-serien af Guillermo del Toro.

Denne bog starter med en notits om hvordan Noah (er det mon tilfældigt at han hedder det?) har taget kontakt fra fremtiden via Facebook for at fortælle sin historie og advarer os (læseren) mod den fremtid han befinder sig. Herefter følger vi Noahs kamp for overlevelse i dagbogsindførelser. Som læser lærer vi Noahs fortid at kende, og på baggrund af denne, kan vi godt forstå hans tanker, følelser og bevæggrunde. Jeg er ret vild med dagbogshistorier, da jeg synes det giver historien et ekstra lag og det kan give et godt flow i fortællingen.

Dagbogs indlæggene i denne bog er meget forskellige. Alt efter hvor mange dage Noah er sprunget over, jo længere og mere detaljerede er de. De giver et tydeligt billede af Noahs Danmark - et billede, der får mig til at tænke på "De gale" af Kim Fupz.

Det at Noah har taget kontakt fra fremtiden er - i min optik - lidt langt ude, men bevares, det passer fint til historien. Nogle steder synes jeg dog historien kører i ring. Noah skal møde mange mennesker og slå mange zombier ihjel før han når sit mål - og det er ikke alle de mennesker han møder, der er lige vigtige for den efterfølgende historie. Der er andre småting der gik mig lidt på nerverne, men jeg kan ikke afsløre dem her, uden at afsløre for meget af handlingen.

I bund og grund er det dog en spændende historie om et fremtids Danmark, ingen har lyst til at bo i. Hvis man er til blod, vold, statslige hemmeligheder og zombier kan bogen varmt anbefales.

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 224
4 ud af 5 stjerner

mandag den 3. april 2017

Marts wrap-up

Marts wrap-up

Så gik endnu en måned. En måned som startede lidt sløjt for mit vedkommende, men jeg synes jeg kom efter det. Jeg kan godt mærke at jeg begynder at savne at have god tid til at læse. Jeg har kun mine fri fredage og weekenden når Iris sover til at læse i. Det er ikke meget jeg får læst om aftenen, fordi jeg er træt efter både arbejde og underholdning af hende. Jeg har dog sat mig for, at jeg vil se om jeg ikke kan blive bedre til bare at læse en lille smule om aftenen.

Jeg blev dog overrasket over at se, da jeg havde talt sammen, at jeg havde trods manglende tid, har fået læst 22 bøger i marts - jo jo, der er også nogle korte nogen i mellem og nogle billedbøger, men alligevel, er jeg faktisk endt med at være ganske godt tilfreds.

Læste bøger:

Cecilie Eken; V
Katharina Malu Bach; Den første enhjørning (læs anmeldelse her)
Claus Behrens; Musicarma
Klaus Frederiksen; Williams jul
Benni Bødker; Under en blodrød måne (Vilkacis, #1) (læs anmeldelse her)
Benni Bødker; Ind i ulveskoven (Vilkacis, #2) (læs anmeldelse her)
Amy Harmon; Skrøbelige skønhed (læs anmeldelse her)
Sarah J. Maas; Et rige af torne og roser  (læs anmeldelse her)
Marjorie Liu; Monstress - Awakening
Peter Solberg Dirksen; Cutter (læs anmeldelse her)
Klaus Frederiksen; Dagbog fra zombieland
Elle Kennedy; Kamp til stregen (Off-Campus, #4)
Len Vlahos; Akvarium 
Patrick Ness; I dag forandres alt
Isabella J. Steinicke; Stedbror
Birthe Mau Lavigne; Mails til Sankt Nicolaus

Lektørbøger:

Eva Lindell; Find hønen (lektør)
Mathieu Reynés; Harmony - Memento (lektør)
1001 ting at finde - i sørøverland (lektør)
1001 ting at finde - i feernes rige (lektør) Thomas Meloni; Dansk Vestindien (lektør)
Michael Kamp; Rædslernes hus (lektør)
 
Månedens bedste bog:
Nu nåede jeg lige at læse den nye bog af Patrick Ness, så den bliver månedens bedste bog - både fordi historien er fascinerende og fordi det er Patrick Ness. Hvis jeg ikke havde nået at læse den, ville jeg have valgt "Kamp til stregen" - fordi jeg elsker Off-Campus-serien og fordi den er suveræn!

Månedens dårligste bog:
Det er altid svært at udvælge den dårligste bog, men jeg vælger "Stedbror" - ikke som sådan fordi historien var dårlig, det var den ikke, men fordi den bare slet ikke fangede mig og fordi der var for mange irritationsmomenter i den.

Månedens korteste bog:
Bøgerne om de 1001 ting man skal finde i henholdsvis sørøverland og hos feerne er de korteste bøger jeg har læst.

Månedens længste bog:
"Et rige af torne og roser" er med sine 449 sider den længste og helt klart også en af de bedste bøger jeg har læst i den her måned - hvis du er til gendigtning af eventyr, så er kan den varmt anbefales.

Månedens overraskelse:
Det må blive "Akvarium". Den forvirrende mig en del i starten, men efterhånden som handlingen skred frem blev jeg mere og mere glad for den og endte faktisk med at holde meget af den.

Hvad vil jeg læse i næste måned?
Nu kan jeg jo se, at jeg ikke helt har holdt hvad jeg sagde jeg ville læse i marts - så kan det ikke bare genbruges? "Toner i natten" af Jojo Moyes - ja, jeg ved det, nu må det snart blive! "Råddenskab" af Siri Pettersen. Nu er tredje og sidst bind jo udkommet, så nu kan jeg ikke bruge det som undskyldning mere. Jeg må komme i gang. Jeg har brug for flere timer i døgnet!

Hvad vil I gerne læse i april? 

 

søndag den 2. april 2017

Søndags sandheder #12: Gyserfilm

Billedet er fundet på Pinterest
Søndags sandheder #12: Gyserfilm

Jeg holder meget af at se film. Det bliver ikke til så mange lige for tiden, fordi jeg er træt om aftenen og fordi, i min sparsommelige fritid, vil jeg hellere læse.

Jeg kan godt lide at se actionfilm, historiske dramaer, tegnefilm, romantiske film osv. Det er faktisk meget lidt jeg gerne vil frabede mig at se. Her står jeg tilgengæld også fast. Jeg havde en kæreste på et tidspunkt som udelukkende ville se krigs- eller gyserfilm - og så pjattet mig krigsfilm er jeg trods alt heller ikke. Men gys? Nej tak!

Sandheden er, at jeg hader gyserfilm! Jeg kan slet ikke holde det ud. Musikken der bygger op til klimaks. Det at man ikke ved hvad der sker, selvom man godt ved at det ender galt. Jeg kan blive helt dårlig og jeg gemmer mig bag et eller andet. Da jeg var i biffen (oh yes, det var jeg nemlig) og se "The Ring", så jeg ikke særlig meget fordi jeg gemte mit hoved i min jakke. Og den der knirkelyd fra den film? Yes, den kan stadig give mig gåsehud og hyle mig ud af den.

Jeg har set mange gyserfilm. For mange. "The Hills Have Eyes", "Wrong Turn", "The Ring", "Silent Hill" osv. Det er rigeligt. Mere end rigeligt. Det er mange år siden, men min kvote er nået og den bliver ikke bare sådan lige nulstillet. Tværtimod.

Så vil jeg hellere vælte på cykel. Argh ok, men jeg vil i hvert fald hellere være fri for at se end film, end en gyser.

Hvad med jer, er der en filmgenre I helst undgår?

fredag den 31. marts 2017

10 spørgsmål #18: Benni Bødker

10 spørgsmål #18: Benni Bødker

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
- Jeg var bogsluger også som barn, så der røg ubegribeligt mange bøger ind gennem ørerne og øjnene, men jeg kan tydeligt huske at sidde foran brændeovnen, mens min mor læste op af noget Astrid Lindgren

Hvad er den første bog du selv læste?
- Et bind af De 5 var den første bog, jeg selv læste færdig. Min mor læste den for mig som godnathistorie, men den var så absurd spændende, at jeg bare måtte snyde og læse færdig selv. Den første hele bog, jeg læste, var et bind i Narnia-serien. Jeg lånte den på skolebiblioteket, gik hjem og læste den i ét stræk og afleverede den næste dag, hvor skolebibliotekaren ikke troede på, at jeg havde nået at læse den og skældte mig ud for at spilde hans tid med at låne og aflevere bøger uden grund ...

Din yndlingsbog som barn/ung?
- Ingen enkelt bog, men forfattere som Knud Holten, Louis Jensen, Dennis Jürgensen, Philip Pullman, Douglas Adams, tegnserier af Carl Barks, Tardi, Hergé, Hugo Pratt, Freddy Milton, Peter Madsen.

Din yndlingsbog som voksen?
- Forfattere som Raymond Chandler, Shakespeare, Paul Auster, Henrik Pontoppidan, Leif GW Persson, Karl Ove Knausgård, Neil Gaiman, Homer, Philip Pullman. Ja, Pullman går igen på begge lister!

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
- På sporet af den tabte tid. Jeg endte med at kløjs i de mange navne et sted mellem første og andet bind, men en dag vender jeg tilbage! Nå, ja, i Manden uden egenskaber er jeg vist aldrig nået længere end til vejrudsigten i første bind.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
- Hvis jeg vil læse bogen, så sker det også. En dag. Jeg har været i gang med at læse Shakespeares samlede værker i 15 år, og jeg er ikke færdig endnu.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
- Jeg botaniserer hele tiden på mit natbord og lægger stakke af bøger frem. Nye bøger, der virker interessante, gamle titler jeg er faldet over, eller læseprojekter der strækker sig over flere år. Lige nu er jeg med i prisjuryen til Karen Blixen-prisen, så i denne tid er det kun nye danske børnebøger, jeg kaster mig over.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
- At sidde i en sejlbåd og læse Odyseen i sommersolen var nok den ultimative måde at læse den ultimative rejseroman.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
- Ikke når jeg læser, men derimod når jeg skriver. Jeg bruger musik til koncentration, så jeg kan komme i stemning og fordybe mig i teksten. Men det kræver, at musikken ikke afbryder mig, så det skal være instrumentalt og helst langtrukkent og gentagende. Ingen disco her! Jeg lytter til obskure ting som Øresund Space Collective, Causa Sui, Träd, Gräs och Stenar, gammel elektronika og black metal.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
- Jeg har lige læst Chris Riddells illustrerede Ada Goth-børnebøger. De er virkelig, virkelig sjove! Og Michael Chabons nye roman Moonglow var ikke overraskende også ret fantastisk.

torsdag den 30. marts 2017

Peter Solberg Dirksen; Cutter

Peter Solberg Dirksen; Cutter

Bagsidetekst:
Mila hader sig selv og sin krop. Ofte låser hun sig inde på sit værelse og lever sin smerte ud ved at græde, skære i sig selv og skrive triste sange. Da Marty kommer på udveksling, bliver hun skræmt ved tanken om, at der skal bo en dreng på hendes storesøsters værelse. Men også lidt nysgerrig.

Marty har sine egne dæmoner at slås med. Han er flygtet fra sine forældre og sit barndomshjem ved det forbandede gadekær. Med sig i bagagen medbringer han et skateboard, en ganske særlig æske af træ og et ønske om at finde den ægte kærlighed.

I de søvnløse nætter mødes Mila og Marty i tv-stuen og ser musikvideoer på MTV fra hvert deres hjørne af sofaen. Men snart begynder de at betro hinanden dystre hemmeligheder, de hver især længe har gemt på.

Jeg var ikke helt klar over hvad jeg skulle forvente af den her bog, men jeg havde dog ikke forventet at den ville være så rå og tankevækkende som den er. Selvom jeg var hurtig til at læse den, sidder historien stadig i mig, og jeg kan få helt ondt i maven, af at tænke på hvad både Mila og Marty bliver udsat for - både af dem selv, men især også af andre.

Der er ingen børn der burde blive udsat for den slags. Især ikke af dem der burde beskytte og elske dem højere end noget andet. Samtidig er der ingen unge mennesker der burde tumle med så mørke dæmoner, der truer med at ødelægge liv og sjæle. Man burde kunne snakke om det. Hjælpe og støtte hinanden, når tankerne bliver for dunkle og dyster. Mila og Marty finder - efter en del skepsis - tryghed i hinanden og en enorm støtte, der medfører at de faktisk kommer ud på den anden side. Godt nok med ar - fysisk og psykiske - men dog i live, og måske endda stærkere end før?

Selvom handlingen foregår i slut 80'erne, er emnet stadig aktuelt og vigtigt at italesætte. Jeg synes bestemt ikke at historien led af at foregå for efterhånden en del år siden, for jeg er sikker på at mange af tingene ikke ændret sig. Når man som ung er kommet ud på det forkerte spor, er det stadig de mørke gyder, alkoholen og stofferne der trækker. 

Som "Er du okay, Fie?" og "Hjertet er 1 organ" fortæller denne historien på en rå, brutal og skræmmende præcis måde hvordan det er at kæmpe en, tilsyneladende umulig kamp, mod indre dæmoner. Samtidig sporer man også håb, forståelse og endda kærlighed i de mørke stunder i livet, og historien viser, at hvis man har de rette mennesker til at støtte en, er der lys for enden af tunnellen og en chance for et godt liv.

Tak til EgoLibris for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2017
Antal sider: 292
5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 28. marts 2017

Klaus Frederiksen; Williams jul

Klaus Frederiksen; Williams jul

Bagsidetekst:
William er en dreng på fire år, der går i børnehave. Vi følger ham i december måned, hvor der hver dag sker forskellige juleting. William har aftalt med sine forældre, at han skal give julemanden sin sut den 24. december, men han er lidt bekymret for, hvordan det skal gå. William tænker dog ikke på sutten hele tiden, for der sker så mange forskellige ting, som sætter hans tanker i gang. Hver dag dukker nye spørgsmål op om, hvad julen er for noget, og det er ikke altid nemt at finde svarene. Hvorfor er æbleskiver for eksempel runde? Hvor kravler kravlenisser hen? Og hvor bor julemanden egentlig henne? Kender du svarene? Nej vel? Men det gør du, når du har hørt historien om William.

Ja, jeg ved det godt - vi er lidt meget forbi jul og julestemning, men nogen siger jo at julen varer lige til påske - så i den optik kan jeg lige nå det!

Inden jul, blev jeg spurgt om jeg vil læse og anmelde denne lille fine julebog og jeg takkede ja. Det er så først blevet her, knap tre måneder senere, at jeg har fået den anmeldt. Jeg beklager ventetiden!

Bogen er en sød fortælling om et barns glæde, forundring og til tider også forvirring, når det kommer til de ting vi skal til jul. William skal forsøge at holde op med at bruge sut og heldigvis bliver han distraheret mange gange op til jul, så til sidst er det slet ikke så slemt som han troede. Derudover lærer William en masse om juletraditioner og hvor hurtigt tiden føles, når man har noget at glæde sig til.

Samtidig er det en fin fortælling om hvad skilsmissebørn (og deres forældre) må gå igennem i en højtid som julen. Heldigvis er der ikke så meget drama i denne bog, men jeg har da hørt om familier, hvor det går knapt så rolig for sig. Udover emner som juletraditioner og skilsmisse, bliver der, efter hvert kapitel, besvaret nogle af de spørgsmål som William stiller den pågældende dag - nogle af svarene er lidt for opstillede til min smag, men de er hyggelige nok og jeg er sikker på, at hvis man læste højt sammen med et barn, vil de fungere meget bedre, end da jeg bare læste dem alene. Samtidig irriterer illustrationerne mig lidt - det skal forestille at være vinter, men William og søsteren har ikke vintertøj på når de er ude - det ville jeg måske undre mig over hvis jeg var barn ...

Alt i alt en ganske fin julehistorie, der måske ikke indbyder så meget til at julehygge, men mere til at få snakket om juletraditioner og hvad julen bringer.

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 55
3 ud af 5 stjerner

mandag den 27. marts 2017

The Reading Habits Tag

The Reading Habits Tag

Jeg er blevet tagget af Simone til at svare på "The Reading Habits Tag" og det er jeg glad for! Jeg synes nemlig - ligesom Simone - at det er rigtig hyggeligt at svare på tags. Både fordi det sætter nogle tanker i gang hos mig selv, men det er også med til at I kommer til at kende mig bedre. Tagget er oprindeligt lavet af TheBookJazz - Simone har selv oversat dem og jeg genbruger hendes spørgsmål.

1. Har du et bestemt sted til læsning derhjemme?
Jeg læser for det meste i min dejlige lænestol inde i mit lille bibliotek. Hvis jeg ikke sidder der, sidder jeg i sofaen i stuen.

2. Bogmærke eller et random stykke papir?
Det er meget forskelligt. For det meste bruger jeg lige det jeg har ved hånden - om det er en bon fra biblioteket, et bogmærke eller et postkort, er faktisk mig ligegyldigt - bare jeg kan se hvor langt jeg er nået.

3. Kan du bare stoppe med at læse, eller bliver du nødt til at vente til et nyt kapitel/ du har læst et bestemt antal sider?
Jeg bliver helt klart nødt til at vente til jeg når til et kapitel. Jeg kan slet ikke finde ud af bare at stoppe midt i det hele. Derfor var det også meget irriterende at læse "The Circle" - da der kun er to kapitler ...

4. Spiser eller drikker du, når du læser?
Ja. Jeg har næsten altid et glas vand til at stå når jeg læser, nogle gange også the - det kommer lidt an på om jeg har lyst til the. Jeg spiser også gerne - om det er frokost, snacks eller frugt er afhængigt af, hvilket tidspunkt på dagen det er. Men jo, jeg spiser og drikker gerne mens jeg læser.

5. Multitasking: Musik eller TV mens du læser?
Musik! Helt klart musik. Jeg elsker at høre musik - som I også kan læse i dette indlæg. Jeg finder gerne noget der passer til den bog jeg skal læse. For det meste er det noget klassisk musik uden sang, men ligesom med valg af bog, er det meget lystbetonet.

6. Én bog ad gangen eller flere på samme tid?
Én bog ad gangen. Jeg er faktisk ikke så god til det med at jonglere mellem flere bøger. Jeg kan godt hvis jeg skal læse en lektørbog mens jeg har gang i en anden, men ellers holder jeg mig til én bog.

7. Kun læse hjemme eller alle steder?
Mest hjemme. Jeg kan godt læse hvis jeg skal køre langt i bil - nu var jeg i København i starten af februar, og der sad jeg på bagsædet hele vejen og fik læst "Solen er også en stjerne". Selvom jeg kører i bil i ca. 1 time hver dag, hører jeg ikke lydbøger. Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig nok om at lytte efter, så der får jeg ikke "læst". Hvis jeg ved, at jeg skal noget, hvor der godt kan opstå ventetid, har jeg dog nogle gange en bog med, men har svært ved at lægge den fra mig når det så bliver min tur - tænk nu, hvis jeg ikke er nået til et kapitel? Så bliver jeg jo nødt til at læse hen til næste kapitel inden jeg går hjem ...

8. Højtlæsning eller stille læsning i dit hoved?

Stille læsning i mit hoved - helt klart. Jeg er faktisk ikke så glad for lyden af min egen stemme, så jeg læser aldrig højt for mig selv. Jeg kan dog godt læse mærkelige nye ord op for mig selv, så jeg lige kan vænne mig til hvordan det lyder.

9. Læser du forud eller springer sider over?
Som hovedregel, nej. Tænk nu, hvis jeg gik glip af noget! Jeg synes dog selv at jeg er god til at skimme, og derfor kan jeg godt, især ved erotiske fortællinger, springer sexscener over, hvis jeg synes de bliver for ensformige, lange osv. Det er jo i bund og grund bare det samme der er beskrevet flere gange i løbet af bogen, og det er ikke altid at jeg gider læse det igen og igen.

10. Knække ryggen eller beholde bøgerne som nye?
Uha - svært. Jeg forsøger så vidt muligt at lade være med at knække ryggen. Hvis bogen tillader det. Nogle bøger kan godt være så tykke at det besværliggør læsningen, hvis jeg skal passe på ryggen hele tiden og så kan jeg godt i frustration, bare tænke "What the hell" og knække ryggen - jeg kan dog godt få lidt dårlig samvittighed når jeg så er færdig bogen.

11. Skriver du i dine bøger?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg gjorde med mine studiebøger, men det er også noget andet, ikke? Hvis der er gode citater eller stave-/slåfejl undervejs i bogen, bruger jeg små post-it-sedler til de steder, så jeg kan finde dem igen bagefter.

12. Hvem tagger du?
Det er svært at holde styr på, hvem der har svaret på dette tag, men jeg tagger Bente, Ea, Iben og Pernille til at lege med!