mandag den 18. december 2017

Andrzej Sapkowski; Det sidste ønske

Andrzej Sapkowski; Det sidste ønske (Witcher, #1)

Bagsidetekst:
Historierne, der udspiller sig i et middelalderligt og fantasyinspireret univers, handler om Geralts heltegerninger og omhans begær efter den uimodståeligt tiltrækkende troldkvinde Yennefer.

Geralt er witcher, en mand, der gennem hård træning og magiske drikke er blevet monsterjæger og koldblodig kriger. Han rider fra landsby til landsby for at tilintetgøre frygtindgydende monstre og dæmoner, som hærger landet og overfalder uskyldige mennesker. Men ikke alt, der uhyggeligt ud, er ondt - ikke alt, der ser harmløst ud, er godt. Geralt er heldigvis i besiddelse af overnaturlige kræfter fx forstærket syn, evne til hurtig heling og delvis immunitet over for menneskelige følelser, hvilket gør ham til en imponerende og ubarmhjertig dræber. 

Med sin blanding af western, middelalderens ridderromaner og slavisk mytologi er witcher-serien forfriskende inden for sin genre. Her er et velfungerende plot og veldrejede intriger, som minder om dem man kan møde i The Game of Thrones. Her er galgenhumoristiske skildringer af et eventyrligt univers med næsten lige så mange gakkede finurligheder som i Harry Potter. Det nærværende drama udspiller sig i de mest fantastiske omgivelser og er så overbevisende fortalt, at man er fanget med det samme.

Jeg havde egentlig skrevet en helt anden anmeldelse til at starte med. Denne bog skulle vi læse til den fantasylæseklub jeg er i og efter vi har snakket om den, har jeg valgt at lave min anmeldelse om. Jeg laver ikke mit antal stjerner om, da det stadig ikke lige er noget for mig. Jeg ved ikke helt præcis hvad det er - selve universet, personerne, handlingen - en blanding af det hele. Mange af dem fra læseklubben sammenlignede den meget med spillet, og siden jeg ikke har prøvet det, ved jeg ikke om jeg mangler det ekstra lag som det åbenbart giver. Det var i hvert fald tydeligt at de var meget mere begejstrede for bogen end mig.

Til at starte med fandt jeg det virkelig forvirrende at vi springer så meget frem og tilbage i tiden. Måske fordi jeg læste den over en forholdsvis lang periode, men historien fangede mig bare aldrig rigtig. Der er nogle mellemspil mellem hver historie hvor vi følger Geralt mens han slikker sine sår i et kloster. Historierne indimellem har deres egne handlinger og personer. Disse historier er så med til at bygge grund for de efterfølgende bøger i serien - har jeg lært. Jeg tror dog ikke min interesse for bogen er stor nok til at jeg vil læse videre - i hvert fald ikke lige nu.

Jeg havde forventet en mere wow-agtig-følelse mens jeg læste den, men den indfandt sig aldrig. Jeg synes at personerne klikkede fint sammen, sproget er meget a la John Flanagans i "Skyggens lærling", især humoren er noget af det der bærer historien meget. Geralt har en suveræn form for humor og selvom han skal forestille sig at være det her hårde super-menneske, så er han faktisk mere menneskelig end de menneskelige karaktere i historierne. Han burde ikke blande sig eller knytte bånd, men det gør han og det er med til at gøre ham til en helt ok fyr, selvom han nok ikke slå mig for at sige det. Som sagt kender jeg ikke spillet, og jeg følte ikke at jeg kender universet nu, efter jeg har læst bogen. Jeg har ikke noget klart billede af hvor borge, skove osv. er placeret i forhold til hinanden, og det ødelægger lidt mit helhedsindtryk. Det synes jeg er ærgerligt.

Noget af det gode i historien er alle eventyrfortællingerne der er med. Nu vil jeg ikke kalde dem nyfortolkninger, for det er nok herfra de udspringer på en eller anden måde. Eventyrene er dystre og ikke som vi kender dem, men de monstre der er med, er nogle af dem Geralt kæmper imod. De er inkorporeret på en rigtig god måde og spiller en stor rolle. For vi lærer gennem de møder med eventyrskildringerne at alt hvad der ser grusomt ud, ikke altid er ondt, og ikke alt der er smukt, er godt. Samtidig er universet vi befinder os i, i forfald. Der er både samfunds- og naturmæssige ændringer undervejs, som ikke alene berører Geralt, men alt levende - både godt og ondt. Dette trækker fine spor til hvordan verden er i dag og det er noget af det fantasy er så godt til: vise virkelige problemer i en fantasy-setting, men så vi stadig lærer af det og bliver klogere.

Selvom min anmeldelse nok nu er blevet overvejende god, kan jeg stadig ikke slippe mine første følelser omkring den. Jeg blev stadig aldrig rigtig fanget af historien, måske fordi det er flere små historier og derfor bibeholder jeg min bedømmelse på 3 ud af 5 stjerner.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Ostatnie zyczenie
Udgivet i: 1993 (på polsk) 2016 (på dansk)
Antal sider: 361
3 ud af 5 stjerner

søndag den 17. december 2017

Adventskonkurrence #3

Adventskonkurrence #3: Tredje søndag i advent

Så blev det tredje søndag i advent og der skal trækkes endnu en vinder og sættes følger bøger på højkant!

Sidste søndag skulle I svare mig på hvilken realistisk ungdomsbog der var den bedste I havde læst i år og igen har min mand været behjælpelig med at sige et nummer, som passer til det nummer af kommentarer som blev vinderen. Denne gang blev det nummer 7: Louise Dam! Hun har valgt "Radio Silence" som den bedste - jeg har endnu ikke selv læst den, men det kan være jeg skal gøre det nu! Der er en bogpakke på vej til dig og de bøger du har vundet er:

Ali Benjamin; Zu og stjernestøvet
Mattias Edvardsson; Hold ud
Line Leonhardt; Hul igennem
Peter Solberg Dirksen; Cutter

Stort tillykke!


Nu til denne søndags konkurrence. I denne omgang er det hele 5 bøger I kan vinde og igen er det fantasygenren vi er ude i. Der er lidt af det hele og jeg afslører igen ikke hvilke 5 bøger I kan vinde. Lidt overraskelse skal der vel være.

Det I skal gøre for at deltage denne gang er at gå ind og følge min Instagram-profil (LineDalbro) og like og kommentere billedet (det der er magen til det øverst i dette indlæg) med jeres yndlings emoji.

I har til på lørdag kl. 12 til at gøre dette, hvor efter jeg trækker en vinder. Jeg har valgt lørdag, da alle nok har travlt med noget andet på søndag. Når jeg trækker vinderen lægger jeg også den sidste konkurrence op. 

God fornøjelse!

fredag den 15. december 2017

Stephanie Garber; Caraval [Sponsoreret]

Stephanie Garber; Caraval [Sponsoreret af Turbine]

Bagsidetekst:
En legendarisk konkurrence.

En tryllebindende kærlighedshistorie.

Et ubrydeligt bånd mellem to søstre.

Velkommen, velkommen til Caraval ... Pas på, du ikke lader dig rive med.

Jeg fik "Caraval" i en OwlCrate tidligere i år og jeg var mystificeret af forsiden, bagsideteksten og løftet om magi og mystik som den lovede. Da jeg så at den kom på dansk blev jeg endnu mere ekstatisk, for så vidste jeg, at chancen for at jeg fik den læst, var endnu større. Nu har jeg læst den og jeg kan sige to ord: LÆS DEN!

Jeg har tidligere læst "Nattens cirkus" som også handler om et cikus, magi, kærlighed og hævn. Jeg havde ikke troet at nogen anden bog kunne indfange stemningen, lydene, smagene og alle de andre sanseindtryk af cirkus som den gjorde - jeg tog fejl. "Caraval" klarer dette på fineste vis. Jeg blev trukket ind i en magisk verden, hvor intet er hvad det giver sig ud for at være, hvor alle har noget at skjule og hvor hemmeligheder og løgne styrer dagsordenen. Til en verden af smukke kjoler der skifter udseende efter humøret, til mørke tunneller der forstærker dine dystre tanker og mystiske personer spiller mange forskellige roller.

"Caraval" er ikke blot en fortælling om et cirkus der er fyldt med magi og som kan opfylde dit højeste ønske. Det er også en fortælling om to søskende der vil gøre alt for hinanden - endda dø. "Caraval" fortæller hvordan båndet mellem to piger kan styrkes når faren er voldelig og afstraffer dem på skift, alt efter hvem der har forbrudt sig imod ham og hans regler. Vi får historien om en familie i forfald, om to unge piger der mangler og savner deres mor, og om deres kamp for at finde ud af hvad de hver især ønsker af deres fremtid. At tryghed og sikkerhed ikke nødvendigvis betyder at man er lykkelig. Scarlett ønsker en tryg fremtid for sig selv og sin søster, Donatella, men søsteren ønsker brændende at Scarlett ville løsne lidt op og prøve at leve livet lidt.

Jeg er vild med Scarletts forandring bogen igennem, fra den stille pige, der udelukkende tænker på sin søsters ve og vel, hvor alle beslutninger drejer sig om hende, til en ung kvinde der rent faktisk tør tænke på hvad hun selv vil og hvad hun selv ønsker. Selvom Scarlett godt kunne irritere mig lidt en gang imellem, hun er lidt klynkende til at starte med, så går det over, jo længere ind i Caraval hun rejser og jo dybere ind i spillet hun dykker. Jeg har opsnappet af der er en to'er, som jeg håber kommer til at blive fortalt af Donatella, for hun har også hemmeligheder og jeg er sikker på at hun også kan meget mere end blot at være flirtende, charmerende og smilende.


Hvis du er til duften af candyfloss, til spejlsale hvor alt bliver forvrænget så man ikke kan se sandheden, personer i forkældning, magi og kærlighed der først er utænkelig, for til sidst at blive uvurderlig, så er det er helt klart en bog for dig! Jeg er total hooked og ville ønske at jeg selv kunne besøge Caraval - men igen, man skal passe på hvad man ønsker!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Caraval
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 413
5 ud af 5 stjerner

torsdag den 14. december 2017

Marie Skøtt Jensen; Jul i Ribe [Sponsoreret]

Marie Skøtt Jensen; Jul i Ribe [Sponsoreret indlæg af Mellemgaard]

Bagsidetekst:
De to brødre Viktor og Christoffer bliver kastet ud i et sandt juledrama, da de møder de to nissesøstre Juliane og Julie, hvis forældre er blevet bortført af de onde Sortebrødre. Jagten på pigernes forældre bringer børnene ud på en rejse gennem Ribe Domkirkes historie, der rummer mange hemmeligheder. Samtidig truer den hjemlige katastrofe, da drengenes forældre er uenige om alting, og en skilsmisse lurer lige om  hjørnet. Et gammel pergament i flere dele kan måse vise vejen, men tiden er knap. Mens børnene prøver at opklare hemmelighederne og løse mysteriet om bortførelsen, lurer Sortebrødrene i skyggen og forsøger at udslette nisserne. De fire venner skal nu bruge al deres mod og styrke, samt en god portion kærlighed, hvis det skal ende med at blive en glædelig jul.

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg virkelig godt kan lide jul og alt hvad der hører sig til - også julekalender, om det så er i tv eller i bogform, er ligegyldigt. Det med at man følger en historie i 24 dage, hvor der både er drama, spænding og action, og hygge, ro og glæde, det kan jeg godt lide. Nogle julekalendere formår dette bedre end andre, dette er desværre en af dem hvor det kikser lidt - i hvert fald for mig. Til gengæld tror jeg at denne bog vil begå sig noget bedre på film end den gør i bogform.

Først vil jeg sige at selve plottet og historien er rigtig god. Ideen er spændende og jeg kan godt lide en julekalender som man rent faktisk lærer noget af. Både når man er barn og voksen. I denne bliver vi introduceret til historien om Ribe Domkirke, til sortebrødre der ikke kunne lide jul og til gammel tro på nisser. Samtidig bliver vi introduceret til en familie i krise, hvor mor og far skændes, og børnene føler sig udenfor og usikre på om julefreden nu rent faktisk når at sænke sig. Derudover møder en af drengene også sin første kærlighed, og det er der selvfølgelig også lidt drama omkring. Disse ting fungerer rigtig godt. Der er de onde sortebrødre der vil afskaffe julen på en noget voldsom vis, og de gode, Christoffer, Viktor, Julie og Juliane, der forsøger at forpurre de ondes planer. Hvilket ender med en masse drama, folk der bliver kidnappet, en der bliver bundet til en flagstang i toppen af domkirken og meget mere.

Når det så er sagt, bliver jeg nødt til at forklare hvorfor jeg synes denne bog ville gøre sig bedre på film. Det vil den fordi sproget i bogen er virkelig forvirrende, kedeligt og meget hverdagsagtigt. Der er ikke mange detaljerede beskrivelser af de scenarier vi møder og det gør at jeg havde svært ved at se stederne for mig. Jeg har aldrig været i Ribe, så jeg ved ikke hvordan der ser ud. Samtidig skiftes der scene i kapitlerne flere gange og jeg havde svært ved at finde ud af hvor jeg var henne. Der er også flere gange hvor fx Christoffer og Viktor er et sted, for at være et andet sted i næste linje. I de første linjer bliver drengene vækket af deres mor, og et par linjer senere bliver vi præsenteret for en Lene - som så er deres mor, men som, på den måde det er skrevet, sagtens kunne forestille at være en søster. Jeg blev i hvert fald lidt forvirret. Jeg ved ikke om sproget er sådan fordi kapitlerne skal læses et ad gangen, og så skal de helst ikke være for lange, men for mig ødelagde det virkelig læseoplevelsen. Jeg sad faktisk - på trods af den ellers spændende handling - og blev så forfærdelig træt flere gange, fordi jeg netop skulle kæmpe mig igennem sproget.

Det er rigtig synd for bogen, for som skrevet før, er plottet rigtig godt, men udført knap så godt. Øv øv! Jeg vil dog slutte med at sige at jeg nåede at komme i julestemning og jeg synes atmosfæren af jul er med i historien. Jeg sad faktisk og nynnede med når far Ulrik synger med julesange!

Tak til forfatteren og Mellemgaard for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 221
3 ud af 5 stjerner

onsdag den 13. december 2017

Ellen Holmboe; Og de onde lo [Sponsoreret]

Ellen Holmboe; Og de onde lo [Sponsoreret indlæg af Alvilda]

Bagsidetekst:
Glæd dig til en samling amoralske dyrefabler, hvor de onde ler, og de gode bli'r ædt ...

Amoralsk og umoralsk
Amoralsk er den, der ikke har nogen moral og ikke kan kende godt fra ondt.

Umoralsk er den, der kender forskel på godt og ondt, men som alligevel bryder de vedtagne regler, bevidst eller udbevidst. 

Først vil jeg sige: wow!! For denne billedbog er - på trods af indholdet - noget af det smukkeste jeg har set længe! Selve bogen er stor og den flotte illustration på forsiden lover dystre og makabre historier - og det holder den.

Så vil jeg så sige, at hvis man ikke kan lide amoralske og umoralske personer og historier, så skal man ikke læse videre. Jeg vil dog mene at alle - både børn og voksne - ville kunne finde bogen både spændende og lærerig og bestemt også underholdende. Nogle af historierne er så makabre at man må ryste på hovedet for at komme videre i bogen. Bogen indeholder 12 meget forskellige og dog rimelig ens groteske historier. Forskellige fordi de omhandler meget forskellige personer, måske nærmere dyr, ens fordi de alle tager det at være amoralsk op. Der er bl.a. historien om børnene der spiser deres far og sætter jagten ind på deres mor. Der er historien om pingvinerne der slår isbjørne ihjel og spiser dem - hvilket også forklarer hvorfor der ingen isbjørne er på Sydpolen, så lærte jeg også det. Der er historien om løvinderne, der spiser den utilfredse og meget dovne hanløve.




Selvom bogen kun er på 32 sider, vil det tage dig meget lang tid at læse den. Historierne er også forholdsvis korte - ingen er mere end én side lang - men indholdet af disse fabler og illustrationer vil fastholde dig lige lidt længere på hver side. For der er leget med sproget i teksten. Selvom handlingerne er mørke og dyster, er sproget let og levende og det er virkelig fedt at læse. Illustrationerne er virkelig en klasse for sig. Sjældent har jeg set så mange detaljer på hver side. Samtidig passer de til de enkelte historier og jeg kan kun forestille mig det kæmpe arbejde det har været at lave dem. For ikke alene passer de til hver enkelt historie, de er også meget naturtro og store. Ikke alene er der en helsides illustration til hver historie, der er også en ramme til hvert tekststykke, som igen passer til historien. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på biologilokalet der hvor jeg gik i gymnasiet hvor der stod kranier, udstoppede dyr og dyr i glas. Det er meget gennemført!



Hvis dette var en lektørudtalelse ville jeg skrive noget i stil med at det må være den smukkeste og mørkeste billedbog jeg har læst i år og at den helt klart skal anskaffes. Dette er dog ikke en lektør, men anbefalingen står stadig ved magt. Det er virkelig noget af det flotteste jeg har læst i år - helt klart det mest makabre, men det er på ingen måde en dårlig ting i denne sammenhæng. Jeg vil med glæde kaste mig over flere fabler fra denne forfatter og illustrators hånd en anden gang.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 32
5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 12. december 2017

Synne Kristine Eriksen; De tre tyste 1-2 [Sponsoreret]

Synne Kristine Eriksen; De tre tyste 1-2 [Sponsoreret af forfatteren og Turbine]

Bagsidetekst til "Beskytteren":
Sigurd har kun én tanke i hovedet. At finde sin lillesøster Svanhild og bringe hende sikkert hjem. Men det er ikke så let, for Svanhild er blevet bortført og er nu forsvundet i Skoven, et uvejsomt sted præget af dystre kræfter, hvor klokkemagerne forsøger at holde såvel Mørket som skyggefolket på afstand. Og da Sigurd møder klokkemageren Myrhat, går det op for ham, at ingen nogensinde har fortalt ham sandheden. Om hans hjem. Om hans forældre. Om den skov, han har boet i hele sit liv. Og om, hvad der lurer i Skovens mørke ... 

Jeg har flere gange kigget på disse forsider når jeg var på arbejde og tænkt at de var utrolig smukke og stemningsfulde. Jeg har tidligere nævnt at forsiden ikke lever op til indholdet af bogen - det er ikke tilfældet her! Historien indeni begge bøger er mindst ligeså flot, spændende og stemningsfuld som forsiderne er.

Selvom aldersgruppen er for 10-14 år, er det bestemt læseværdigt fantasy - også for voksne. Jeg var virkelig grebet af historien og kunne slet ikke lægge bøgerne fra mig igen - derfor er det lidt øv at 3'eren endnu ikke er udkommet. Det er fantasy på et meget højt niveau for aldersgruppen. Det er high fantasy, men ikke noget der skræmmer sin læser væk. Jo, der er lidt underlige navne, men historien har en utrolig god rytme og et godt sprog, der gør at man ikke lægger mærke til de underlige navne, det mærkelige land, den uhyggelige og skræmmende skov og de mørke kløfter vi bevæger os rundt i. For det er virkelig en stor verden vi befinder os i. En verden fuld af fare og ukendte monstre der lurer i mørket og som kun venter på at spise dig mens du sover, surret fast til en gren i et højt træ. Det er en utrolig velfungerende fantasyverden, som læser satte jeg ikke på noget tidspunkt spørgsmålstegn ved noget, men jeg lod mig føre af fortællingen.

Det er en både fascinerende og utrolig sørgelig historie. Den er fascinerende fordi vi netop befinder os i en så velbeskrevet og defineret verden at man virkelig føler man er der. Jeg kunne næsten smage alt det underlige mad de spiste. Jeg tager ydmygt hatten af for de forfattere der ikke alene skaber et nyt univers, men også har fantasi nok til at skabe nye træer, blomster, mad og dufte. Selvom jeg ikke kender nogen af alle disse i virkeligheden, kunne jeg fint forestille mig det mens jeg læste. Historien er sørgelig fordi alle vores hovedpersoner har mistet nogen de holder af - nogle flere end andre, og det gennemsyrer virkelig historien. Sigurd har mistet far, mor, og nu sin lillesøster til en skov og en fortid, som han intet kender til. Han er dog parat til at gøre alt for at få sin søster igen - i "Elaras trøst" gribes han dog af magtesløshed og han er flere gange på nippet til at give op, og han kommer meget tæt på. Myrhat frygter for sit folk og de hemmeligheder som hendes mor har for hende. For selvom hun godt kan forstå morens bevæggrunden, tvivler hun stadig på at hun har handlet korrekt, og Myrhat må selv træffe svære og umulige valg, for at kunne forstå sin mor. Hun er også på en rejse til at blive den næste leder, den næste der skal træffe de umulige valg som kan få store konsekvenser for et helt folk.

Noget andet jeg også godt kan lide ved denne historie er de små bider af information vi får undervejs. Først bliver vi præsenteret for de enkelte personer, for så kapitel efter kapitel at bygge mere og mere på deres personlighed og fortid. Der bliver afdækket mange hemmeligheder, og jeg er helt sikker på at vi endnu ikke har hørt de værste sandheder. Jeg frygter for hovedpersonernes ve og vel. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på både "Ringenes Herre" og "Tir-Nâzrals arving" når jeg læser denne - jeg ved godt at de ikke helt kan sammenlignes, og dog alligevel. I alle tre historier skal vore hovedpersoner ud på farefulde rejser for at finde frem til en sandhed, for at aflevere noget eller finde noget. De er omgivet af medrejsende som både vil dem godt og ondt, og undervejs bliver de testet flere gange i umulige situationer. Det er mig en gåde at forfatteren kan holde tungen lige i munden, men jeg er virkelig glad for at hun har bragt liv til historien!

Jeg er også glad for at jeg endelig har taget mig sammen til at læse dem. Det er helt klart bøger jeg vil anbefale til alle der elsker fantasy, der trænger til en god historie, hvor selv dem der skal forestille at være gode, kan træffe dårlige valg. Til dem der vil læse om en verden så ulig vores som vi overhovedet kan komme. Til dem der bare trænger til en god bog! Jeg er i hvert fald hooked og jeg glæder mig til at læse afslutningen!

Tak til Turbine og forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: Beskytteren (2016) og Elaras trøst (2017)
Antal sider: Beskytteren: 307 sider og Elaras trøst: 327 sider
5 ud af 5 stjerner


mandag den 11. december 2017

Erin Watt; Askeprinsen [Sponsoreret]

Erin Watt; Askeprinsen (Royals, #2) [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
Han sagde til mig, at jeg skulle holde mig væk. Han sagde til mig, at jeg ikke hørte til. Hvis jeg dog bare havde lyttet til ham.

Reed Royal har alt - udseende, status og penge. Pigerne på hans skole drømmer om at date ham, alle fyrene vil være ham, men ingen andre end hans familie har rigtig betydet noget for Reed. Det var, indtil Ella Harper kom ind i hans liv. Det, der begyndte som afgrundsdyb modvilje rettet mod sin fars nye myndling, forvandlede sig til en en overrumplende kærlighed. Men Reed har hemmeligheder, Ella ikke kender til. Og da hun finder ham i en kompromitterende situation med hans far ekskæreste, vender hun ham ryggen. I takt med at afsløringerne vælter frem, ramler Reeds verden sammen. Ella vil ikke længere have noget med ham at gøre. Hun siger, at de kun vil ødelægge hinanden. Hun kan meget vel have ret.

Altså, jeg er ikke blevet mindre begejstret for denne serie. Den har simpelthen taget mig med storm. Fuldstændig overrumplet mig og suget mig ind i et univers der er så svært at slippe at jeg ville ønske der var nok timer i døgnet, så jeg kunne læse bøgerne igen og igen. Den her serie er ligesom "Off-Campus" - umulig at lægge fra sig og umulig at slippe!

Jeg hørte det meste af denne bog som lydbog, og noget af det der fungerede virkelig godt, var, at det er en mandlig oplæser når vi hører historien fra Reeds synspunkt, og en kvindelig når vi hører fra Ella - for jo, hun er jo ikke helt forsvundet - heldigvis! For hun er virkelig blevet limen der holder Royal-familien samlet og det mærkes tydeligt på alle i familien at hun er væk. Især på Reed, der bliver mere og mere ligeglad med det hele, bare han kan få Ella igen. Hun gider ham bare ikke, eller det prøver hun i hvert fald at fortælle sig selv, men som læser ved vi jo godt hvordan det ender. Jeg synes det er fedt at hun ikke bare tilgiver ham med det samme. Hun lader ham stege og svede, indtil hun er overbevidst om at han fortæller sandheden. Så er det bare om hun kan leve med alt det andet - for jeg har på fornemmelsen at vi slet slet ikke er færdige med at grave skeletter ud af Royal-familiens skabe.

Noget andet jeg virkelig elsker ved denne bog er personerne. Selvom jeg slet ikke kan sætte mig ind i hvordan deres verden er med vilde fester, dyre biler, store huse og enorme klædeskabe, så formår de alligevel at virke virkelighedstro. Jeg kan godt forestille mig Ella, Reed og de andre Royals. Selvom de har penge og til tider godt kan være nogle røvhuller, så er de jo gode nok på bunden - der er bare lidt langt derned en gang i mellem. Fælles for alle i Royal-familien, er at de, på hver deres måde godt nok, forsøger at passe på hinanden. Støtte hinanden. Elske hinanden. De har dog en meget sjov måde at vise det på. Jeg kan godt lide at Callum virker uvidende om hvad der sker i familien, selvom han udmærket godt ved hvad der rører sig i familien. Han træffer nogle hårde beslutninger for at passe på sine sønner og det respekterer jeg. Jeg kan også godt lide at vi kommer så tæt på både Ella og Reed - jeg føler jeg kender dem. Jeg kan forstå deres smerte, deres glæde og sorg over det liv de har haft og jeg har fuld forståelse for, hvorfor lige præcis de to passer sammen. Jeg kan lide deres humor og i det hele taget sproget i bogen er så let og flydende at man ikke lægger mærke til hvor hurtig siderne forsvinder mellem fingrene.

"Jeg er færdig med at spille spil, Ella. 
Der er ingen andre piger i verden for mig. 
Hvis du ser mig tale med en, er det, fordi jeg taler om dig. 
Hvis jeg går ved siden af en, ville jeg ønske, det var dig ... 
Du er den eneste for mig."

Jeg glæder mig virkelig meget til at læse sidste bind. Jeg håber jeg får en lykkelig slutning, men som "Askeprinsen" endte, må jeg indrømme at jeg har mine tvivl. Jeg vil dog råde alle der har læst "Papirprinsessen" om at vente med "Askeprinsen" til I også har fået fat i sidste bind, "Løgnenes palads", så I kan gå direkte videre. Det burde jeg have gjort. Men jeg venter lidt, for jeg vil gerne have god tid til at læse den. God tid til at sige ordentlig farvel til en fantastisk serie.

Tak til Flamingo Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Broken Prince
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 285
5 ud af 5 stjerner

søndag den 10. december 2017

Adventskonkurrence #2

Adventskonkurrence #2: Anden søndag i advent

Så blev det anden søndag i advent! Vi nærmer os hastigt jul - kun 14 dage til. Det er ikke til at forstå.

Jeg vil starte med at indløse spændingen fra sidste søndag. Desværre er der ingen der har gættet begge bøger helt korrekt. Jo, første bog er en bog af Sidsel Sander Mittet, men det er "Solbiens brod" - altså bog nummer to i serien "Krøniken om Morika" og ikke første bind, som alle gættede på. Under beskrivelsen af bogen har jeg på intet tidspunkt skrevet at det er første bind man kunne vinde. Jeg har dog besluttet at jeg godtager "Sandsnogens bid" som korrekt, da det jo er en del af samme serie. Den anden bog er "Ravnedrengene" af Maggi Stiefvater, som mange havde gættet. Jeg har - ved hjælp af min kære mand - udtrukket en vinder.

Det blev Benedicte Eriksen!! Stort tillykke! Der er en mail på vej til dig med nærmere informationer.


Denne søndag er det ikke to bøger I kan vinde, men hele fire!

Denne gang er temaet realistiske ungdomsbøger, der tager fat på nogle svære emner og tabuer der kan være svære at italesætte. Ikke desto mindre er disse bøger vigtige fordi de tager emnerne op og forhåbentlig er med til at gøre det nemmere at tale om disse ting. Igen vil jeg ikke nævne hvilke fire bøger I kan vinde - bare fordi jeg synes det er med til at øge spændingen.

For at deltage i konkurrencen skal I herunder kommentere hvilken realistisk ungdomsbog der er den bedste I har læst i år. I har igen til på søndag kl. 12 til at deltage, hvor efter jeg trækker en vinder og offentliggøre næste konkurrence.

God fornøjelse!

torsdag den 7. december 2017

Adventskonkurrence #1: Lidt hjælp

Adventskonkurrence #1: Lidt hjælp

Er adventskonkurrencen lidt for svær? Jeg synes ellers jeg har forsøgt at gøre beskrivelserne forholdsvis nemme - uden at de er alt for afslørende. Nuvel. Det har jeg taget til efterretning til de næste tre konkurrencer. Jeg vil jo helst have lidt flere deltagere med.

Her er så lidt hjælp - forhåbentlig ...


Dette er det nederste af ryggen på de to bøger I kan vinde i konkurrencen!

I skal stadig kommentere på det første indlæg (som I finder her) og gør det senest på søndag kl. 12 - så er I med i konkurrencen om bøgerne! Fortvivl ej, hvis du har svaret en gang tidligere, må du gerne svare igen - eller rette dit svar.

God fornøjelse!

tirsdag den 5. december 2017

John Green; Skildpadder hele vejen ned [Sponsoreret]

John Green; Skildpadder hele vejen ned [Sponsoreret af Bog&Ide]

Bagsidetekst:
Aza Holmes prøver. Hun prøver virkelig. At være en god ven, en god datter, en god studerende - og måske oven i købet en god detektiv. Men det er svært, når hun samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, som besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker.

"Aza Holms?" sagde han spørgende. Han rejste sig. Han havde solen i ryggen, så jeg kunne næsten ikke se hans ansigt. Jeg kravlede ud af golfbilen og gik hen til ham. "Hej." Jeg vidste ikke, om jeg skulle give ham et kram, og det så ikke ud, som om han vidste, om han skulle give mig et kram, så vi stod der ligesom bare uden at røre hinanden, hvilket - hvis jeg skal være helt ærlig - er min foretrukne måde at hilse på.

Jeg indrømmer at jeg ikke har læst alle de bøger jeg har stående af John Green. Jeg har stadig "Gåden om Alaska" og "Endnu en Kathrine" til gode. Ud af de bøger jeg har læst, er det her helt klart en af de bedre. Jeg var ikke særlig glad for "Paper Towns" (har endnu ikke set filmen), men "Will Grayson, Will Grayson" synes jeg var virkelig god - det samme kan siges om "En flænge i himlen". John Green har en utrolig evne til at beskrive menneskelige relationer og følelser på en måde som er virkelig god at læse - også selvom de emner han skriver om ikke er særlig behagelige. Ja, han knuste mit hjerte i "En flænge i himlen", men han gav mig også troen på kærligheden og livet tilbage i "Let it snow".

I "Skildpadder hele vejen ned" tager han endnu engang fat i en ømt emne som der ikke er mange der tør og kan sætte ord på. Han sætter fokus på angst og på hvordan det føles for både personen der kæmper med angst har det, og hvordan omverdenen ser personen. Aza kæmper virkelig nogle intense kampe mod sig selv og jeg er imponeret over at hun kan vinde - hvis man kan kalde det at vinde, måske er det nærmere ren overlevelse. I hvert fald får han på fineste vis beskrevet de tanker hun har og de følelser hun har. Det er lige før jeg måtte stoppe mig selv fra at prikke hul i min finger. Jeg blev fuldstændig suget ind i hendes fortælling, hendes hoved og tanker og - måske fordi jeg hørte den som lydbog - jeg måtte flere gange lige ryste på hovedet for at komme tilbage mig selv og min egen virkelighed. Jeg har en veninde der lider af angst, og selvom hun er god til at snakke om hvordan hun har det, så var den her bog alligevel en øjenåbner for mig. At høre om angst gennem Aza gav mig et helt anden blik på hvor slemt det kan være midt i anfaldet, midt i spiralen man ikke kan undslippe. Det var både fascinerende og ekstremt skræmmende læsning. Fascinerende fordi jeg netop tror at John Green har ramt virkelig præcist med hvordan det er. Skræmmende fordi jeg ikke ville ønske at opleve det selv, så præcist er det beskrevet.

Jeg har ikke selv prøvet at miste en forældre, så jeg kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt og hvor stor en sorg man kan bære på efter det. Ens verden må falde fuldstændig i grus og gå i stykker. Selv uden at lide af angst, må det være angstprovokerende. John Green formår også at skildre hvordan børn og unge reagerer når de mister en forælder - en man først burde sige farvel til når man er selv er voksen. Både Aza og Davis, mister og må igennem den svære kamp det er at komme videre.

John Green kan noget med personer. For selvom Aza er excentrisk og på grænsen til at trænge til en flad en gang imellem, rører hun alligevel ved noget dybt inde i mig. Jeg sad ikke og tudede, men flere gange blev jeg rørt og jeg kunne mærke mit hjerte banke bare en lille smule hurtigere. Udover at kunne noget med personer, kan John Green også noget med sit sprog og sine slutninger. Jeg havde forventet en helt anden slutning end den jeg fik og det er jeg virkelig glad for! Jeg er glad for at slutningen overraskede mig, for det var faktisk næsten den bedste del af historien - jeg spoiler ingenting, bare rolig, men for mig, gør netop den slutning, bogen til noget helt specielt.

Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: Turtles all the way down
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 282
5 ud af 5 stjerner

Links:
Bog&Ide
Forfatter John Green

mandag den 4. december 2017

Cassandra Clare; Lady Midnight [Sponsoreret]

Cassandra Clare; Lady Midnight (Mørkets magi, #1) [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Der er gået fem år, siden Emmas forældre døde, og Skyggejægerne næsten blev udryddede. Emma er ikke længere et sørgende barn, men en ung og viljestærk kvinde fast besluttet på at opklare sine forældres mord og hævne sit tab. Julian Blackthorn er Emmas bedste ven og makker - og han er hendes parabatai - men han kan aldrig blive hendes elsker. Sammen med ham må Emma lære at stole på sin fornuft og lægge låg på sit hjerte, hvis hun vil opklare et dæmonisk plot, der strækker sig igennem hele Los Angeles. 

Endelig kan jeg tage tilbage til Skyggejægernes univers. Selvom bøgerne i de to foregående serier, har delt vandene, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl. Jeg elsker dem! Jeg elsker begge serier virkelig højt og alt hvad der er i dem: dramaerne, alt det voldelige, historierne, venskaberne, humoren og kærligheden ikke mindst. For mig fungerer disse serier bare virkelig godt. Jeg nævner ikke filmen og tv-serien, for de når ikke bøgerne til sokkeholderne!

Da jeg fandt ud af at Cassandra Clare ville skrive en prequel til "Dødens instrumenter" og en efterfølger, var jeg lidt i vildrede. For jeg troede ikke at det ville komme til at fungere - hvor tog jeg dog fejl! Det er meget få forfattere der kan skabe et så sammenhængende univers og fortælling, spredt over så mange bøger og år, som hun kan. Jeg er dybt imponeret. Der er ikke overladt noget til tilfældigheder, alting har en mening og det er så fedt, at de små ting virkelig betyder noget i disse serier. Personer man hører om ganske kort kommer igen senere. Sætninger eller små øjeblikke, kan være altafgørende. Alt hører sammen.

I "Lady Midnight" møder vi fx både Jace og Clary, men også Jem og Tessa - og der bliver virkelig lagt i kakkelovnen til at vi skal møde dem igen i de to næste bind. Hvilket jeg ville elske! Jeg er vild med kemien mellem Jace og Clary og med den helt specielle samhørighed Jem og Tessa har. Jeg er spændt på hvor Emma og Julian ender - jeg håber da de ender sammen, selvom det ser sort ud nu.

"Love er meningsløse, mit barn," 
sagde Malcon lavt og alligevel fuldstændig tydeligt. 
"Der er ikke noget vigtigere end kærlighed. 
Og ingen lov over kærligheden."

I historien er balancen mellem drama og fredelige stunder i køkkenet med familien, virkelig godt skruet sammen. Vi når ned i tempo, får vejret og pusten, for bare at blive kastet ud i en ny hæsblæsende mission. Jeg havde ikke kunne forestille mig at der skulle ske så meget på de lidt over 700 sider bogen fylder - jeg havde gladeligt læst 700 sider mere! Jeg er meget betaget af Julians kamp for at holde sammen på familien og de ting han er villig til at gøre. Jeg kan kun nikke genkendende til at han muligvis er blød udenpå, men indeni er han hård som sten - for det har han været nødt til at være for at kunne overleve. Emma har været hans faste holdepunkt, men hun er også til dels ødelagt og på en mission for hendes egen sjælefreds skyld. Deres skæbner bliver ikke nemmere, da de begge to må indrømme at de føler mere end de burde - og den slags følelser må man ikke have når man er parabatai. Samtidig er der mørke kræfter på spil, som truer med at ødelægge det hele for Emma, Julian og mange flere.

En blanding af længsel og angst, 
en lyst til at kaste sig ned i den grønne kulde, 
der mindede om fristelsen til at køre for hurtigt, 
springe for højt, kaste sig ud i kamp ubevæbnet. 
Thanatos, ville Arthur have kaldt det. 
Hjertets længsel efter døden.

Der er så stor dybde på disse historier at det kan være svært at forstå. Der er så mange lag i hver fortælling, og selve Skyggejæger-universet og samfundet, er virkelig godt beskrevet og det holder hele vejen igennem. For det er det disse historier kan. De holder og det har gjort at jeg har virkelig svært ved at slippe dem. De kravler under huden på mig og bliver der. Jeg kan stadig genkalde mig nogle af følelserne de to første serier gav mig og det giver mig kuldegysninger. Jeg er stadig fuldstændig hooked og jeg vil stadig have mere. Det vil jeg helt sikkert også når denne serie er slut.

Hvor du går hen, vil jeg gå med; 
dit folk skal være mit folk. 
Og når jeg engang dør, 
vil jeg begraves ved din side.


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Lady Midnight (The Dark Artifices)
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 728
5 ud af 5 stjerner

søndag den 3. december 2017

Adventskonkurrence #1

Adventskonkurrence #1: Første søndag i advent

Så blev det første søndag i advent og som jeg skrev sidste søndag vil jeg i dag og de kommende tre søndage afholde en lille adventskonkurrence.

Jeg vil ikke afsløre hvilke bøger (yep, bøger, som i flertal) I kan vinde, men hver søndag har et lille tema. Så man kan enten deltage alle fire søndage eller vælge alt efter hvilken genre man bedst kan lide. Jeg har forsøgt at mikse det lidt, så der gerne skulle være noget for alle. Jeg forsøger så vidt som muligt at beskrive bøgerne og give lidt hints, så man forhåbentlig får lyst til at deltage. Hver søndag vil det også være forskellige ting man skal gøre for at være med i konkurrencen.

Er I klar?

Denne første søndag i advent er temaet: fantasy!

Den ene af bøger er high fantasy, og er en del af en serie som jeg er meget begejstret for. Bogen er skrevet af en dansk forfatter, som jeg tidligere har anmeldt flere bøger af. Faktisk er bogen man kan vinde en del af en forløberserie til en anden af forfatterens serier. Historien foregår i samme univers, men med andre personer. Personerne i bogen har forskellig hudfarve og nogle har også nogle evner som de andre ikke har. Samtidig er der et stort magtspil i gang om hvem der skal herske over de andre. Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved historien er sproget, der er virkelig godt og har et godt flow. Samtidig er selve universet virkelig godt opbygget. Forsiderne på bøgerne er også et sandt kunstværk i sig selv. (Denne bog er sponsoreret af forlaget)

Den anden af bøgerne er low fantasy, og er første bind i et netop oversat serie. Serien har fået massiv omtale udenlands, og jeg er virkelig glad for at den endelig er blevet oversat. Jeg havde ellers købt den på engelsk, men jeg har ikke fået den læst. Det har jeg nu og jeg kan roligt sige at hypen er fuld fortjent. Den handler om en ung pige der, på trods af en ihærdig kamp, inddrages i en jagt på noget overnaturligt, som kan opfylde et ønske. Det er dog ikke ufarligt og snart er de jaget vildt. En bestemt fugl spiller også en rolle i bogen. Dette er første bind i serien, og jeg har tårnhøje forventninger til de næste bøger og jeg håber meget at de også bliver oversat. (Denne bog har jeg selv købt)


For at deltage i konkurrencen, skal I kommentere herunder hvilke to serier I tror jeg snakker om, jeg trækker derefter lod om de rigtige svar. Svarene skal være givet senest på søndag kl. 12. Vinderen og de rigtige svar vil blive offentliggjort på søndag sammen med den næste konkurrence.
 
God fornøjelse!

lørdag den 2. december 2017

November wrap-up

November wrap-up

Så er der gået en måned til - kan nogen venligst fortælle mig hvor tiden bliver af? Jeg synes godt nok at den bare forsvinder mellem fingrene på mig. Nu er det snart jul, nytår og så skriver vi 2018. Jeg kan dog berolige jer med at jeg ikke har læst ligeså meget i november, som jeg gjorde i oktober, men det var også den vildeste læsemåned!

Jeg har som sædvanlig ikke fået læst særlig meget af det jeg satte mig for at læse. Typisk mig. Jeg har dog læst en af dem jeg sagde jeg ville, nemlig "Kongens lænker" - jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har læst de andre, måske fordi det er nogen jeg virkelig gerne vil have god tid til at læse. Hvem ved. De bliver i hvert fald bare flyttet til min tbr-liste for december, sammen med nogle julebøger jeg har til at ligge.

I november blev det til 20 bøger og 4156 sider! Jeg er i gang med to bøger, som ikke er færdiglæst, men de læste sider tæller med i det samlede side antal. Samtidig har været betalæser for Mads Schackt Lindhardt, og selvom de jo i princippet ikke er en rigtig bog (endnu - han har fået kontrakt på den, jubii!) har jeg alligevel valgt at tælle både bog og sider med.

De læste bøger er:

Pauline Oud; Med Lasse i børnehave (lektør)
Emil Blichfeldt; Hunden der troede den var en isbjørn
Stine Josefine Dige; Ulveungen Urds uhyggelige Halloween 
Emil Blichfeldt; Enhjørningens magi
Karsten Mogensen; Halloween spøgelset
Victoria Aveyard; Kongens lænker (Rød dronning, #3)
Jürgen Banscherus; En sag for Kwiatkowski #24 (lektør)
Mads Schackt Lindhardt; K'harwyngans dronning (betalæser)
John Green; Skildpadder hele vejen ned
Inger Tobiasen; Historien om Lili og hendes vilde kat (lektør)
Martin Glaz Serup; Ingen verdens ting (lektør)
Stephanie Garber; Caraval
Lene Kaaberbøl; Skyggeporten
John Flanagan; Halt i livsfare (Skyggens lærling, #9)
Peter Gotthardt; Ild over Storskoven (lektør)
Erin Watt; Askeprinsen (Royals, #2)
Kim W. Andersson; Alena
Benni Bødker; Julebestiariet
Synne Kristine Eriksen; Beskytteren (De tre tyste, #1)
Synne Kristine Eriksen; Elaras trøst (De tre tyste, #2)

Månedens korteste bog: 
Der er rift om pladsen, men det bliver "Med Lasse i børnehave" der på sine 24 sider er den korteste bog jeg har læst.

Månedens længste bog:
Ingen tvivl her: "Kongens lænker" er med sine 529 sider den længste bog jeg har læst og helt klart også en af de bedste. Jeg er virkelig virkelig spændt på at se hvordan den kommer til at slutte. Jeg har så mange mulige scenarier i mit hoved og jeg vil vædde med at ingen af dem kommer til at passe.

Månedens dårligste bog:
Det er så svært at vælge en dårlig bog, men jeg vil vælge en af mine lektørbøger, nu vil jeg ikke sige hvilken, fordi jeg ikke vil hænge nogen ud og fordi mit lektørjob jo egentlig ikke har noget med bloggen at gøre. Samtidig vil jeg ikke nævne titlen, fordi bogen som sådan ikke var dårlig, den var bare svær at skrive en lektør til. (Klarede jeg det godt nok?)

Månedens mest overraskende bog:
Her kunne jeg nævne flere af de bøger jeg har læst, men jeg vælger de to første bøger i serien "De tre tyste". De tog mig virkelig med storm og jeg stadig blown away og virkelig sulten efter slutningen, men mere om det i min kommende anmeldelse.

Månedens bedste bog:
Igen, her kan nævnes flere titler, så det vil jeg faktisk gøre: "Kongens lænker", "Caraval", "Skildpadder hele vejen ned" og "Beskytteren"/"Elaras trøst" - alle fire var virkelig sublime læseoplevelser!

Jeg håber virkelig at få læst "Forestillinger om støv" i december, nu kender jeg et par stykker der har læst og er fuldstændig oppe at gøre og det har bare gjort mig endnu mere hooked på at få den læst. Ellers må vi se hvad læselysten bringer med sig af oplevelser!


Til slut vil jeg bare lige sige tusind tak til alle jer der følger mig på Instagram! Har i november rundet 1000 følgere og jeg er dybt beæret over at så mange vil følge med! Tak er kun et fattigt ord, men jeg har ikke andet. Så: 
Tusind tak!

torsdag den 30. november 2017

Plan with me #6: December

Plan with me #6: December

Så er det blevet december og juletid. Hvor min oktober ikke var så Halloween-agtig som andre, er jeg tilgengæld rigtig glad for jul og derfor er min december forholdsvis meget julet - i hvert tilpas julet til mig.


Jeg ville gerne lave en lidt mere kreativ måde at holde styr på julegaverne end blot at skrive dem ned på min mobil som jeg plejer. Jeg lavede derfor ovenstående samling med et par tegne pergamentruller (dem skal jeg godt nok øve mig i at lave!) og lidt julepynt. Jeg kan dog se på flere af bullet journal siderne jeg følger på Facebook at det åbenbart er populært at lave en hel bog kun med jul, traditioner, bagning, gaver, musik osv. Så det overvejer jeg at gøre - da jeg har en rød Leuchtturm jeg ikke kommer til at bruge som kalender. Jeg tænker at det også er en god måde at holde styr på hvad man giver i gave og hvad man får. Andre der har tænkt sig at gøre dette?


Jeg har forsøgt at lave lidt flere hyggelige sider denne gang end jeg plejer, både fordi det trods alt er december, og for at fylde min Leuchtturm så meget ud som muligt. Papiret der er klistret ind på "Jul for mig er"-siden er købt i Søstrene Grene, og hvis man ikke har været der forbi og kigge juleting, vil jeg bestemt anbefale det. De har rigtig mange fine ting - også pynt - men også ting man kan bruge i sin bullet journal. Jeg synes papiret var meget julet og gav en fin effekt på siden. De små pingvin klistermærker er fundet på Pinterest og derefter printet på klistermærke-papir i vores almindelige printer.




På den første uge side er det papir også fra Søstrene Grene - det er dog bare papir til at folde kræmmerhuse af. Det er blankt og lidt shiny (det ses ikke helt på billedet) og jeg har ikke noget der skrive på det, så jeg tænkte at jeg bare klippede det ud og limede ind for en fed effekt på siderne og jeg er meget godt tilfreds med resultatet. Manillamærkerne på anden uge side er også klistermærker jeg selv har printet.


Først på måneden har jeg tegnet denne lyskæde med et lys for hver dag i december (ideen er fundet på Pinterest). Tanken er så at farve en pære for hver dag i måneden, som nedtælling til juleaften. Jeg synes den er lidt fin. Derudover fandt jeg billedet med bilen også og printede det ud på min lille Canon Selphy CP910 og limede ind. Jeg havde taget et blad med hjem en dag jeg havde været ude og gå, lagt det i pres og tørret det, og det har jeg lagt under siden og malet ovenpå med mine Faber-Castell colour grip og jeg kan rigtig godt lide den effekt det har givet - det er helt klart ikke sidste gang jeg prøver det!


Så har jeg også leget lidt med stempler og et billede af min mand, datter og mig selv. Jeg synes den side er blevet rigtig fin og det er også noget jeg vil gentage i min næste bullet journal. Ideen her er fra den danske bullet journal side på Facebook og denne video.

Til næste år flytter jeg kalender og det glæder jeg mig til at vise jer mere om i næste indlæg. Tak fordi I læse med!

Materialer brugt:
Leuchtturm 1917 a5 sort med tern
Faber-Castell colour grip
Tombow Dual Brush Pens
Papir fra Søstrene Grene
Washi tape (både fra Etsy og Søstrene Grene)

tirsdag den 28. november 2017

Victoria Aveyard; Kongens lænker [Sponsoreret]

Victoria Aveyard; Kongens lænker (Rød dronning, #3) [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Blod vender sig mod blod, og snart er der ingen tilbage til at slukke den ild, som truer med at forære Norta.

I tredje del af Red Queen-serien sættes loyalitet og troskab på en hård prøve. Og når Lynpigens gnist er væk, hvem skal så lyse for oprørerne?

Mare Barrow er blevet taget til fange og er magtesløs uden sine lyn. Hun lever på Kong Mavens nåde. Imens fortsætter hendes hær af Nyblodere og Røde med at få nye medloemmer, organisere sig og træne. De er ikke længere i stand til at holde sig i skyggen, men forbereder sig på krig, mens Cal, den forstødte prins, vil gøre hvad som helst for at bringe sin elskede Mare tilbage.

Jeg lægger lige ud med at indrømme en dumhed: jeg havde troet dette var sidste bind. Da jeg havde læst sidste side måtte jeg dog lige på Goodreads og blive bekræftet i, at der kommer flere, for jeg kunne da ikke leve videre med den slutning! Det er ikke som sådan en cliffhanger (som jeg jo ellers elsker), men man efterlades med en masse uafklarede spørgsmål og følelser der helt ude i torvene. Jeg var både chokeret og forvirret og mest af alt rystet over den drejning det tog.

Det er noget af det jeg elsker ved denne serie. Netop som man tror man har regnet det hele ud, tager historien en drejning og man er tilbage hvor man startede. Som læser bliver vi kastet rundt i manegen, først tror vi det ene, så det andet og så noget helt tredje. Det er utrolig godt gennemført og jeg er imponeret over at forfatteren selv kan holde styr på det. Det er et virkelig godt virkemiddel for mig som læser at blive hængende ved bogen og jeg havde virkelig svært ved at lægge den fra mig. Kapitlerne afbryder handlingen og vi flyttes rundt, så vi både følger Mare og Cameron, som er sammen med oprørerne. Disse sceneskift er med til at øge tempoet også selvom bogen foregår over meget lang tid, i hvert fald i forhold til de to foregående bøger. Samtidig er det med til at give et indblik i hvordan Mares fangenskab påvirker både hende selv, men også dem der ikke er sammen med hende.

Han stirrer op på mig. 
"De, som ved, hvordan mørket føles, vil gøre alt for at forblive i lyset." 
"Du skal ikke opføre dig, som om vi er ens." 
"Ens? Nej." Han ryster på hovedet. "Men måske ... står vi lige." 
"Lige?" Jeg mærker trangen til at flå ham i småstykker. 
Bruge negle og tænder til at skære halsen op på ham. 
Hans antydning gør ondt. 
Næsten lige så ondt som den kendsgerning, at han muligvis har ret.

Jeg har hørt flere sige at bind to, "Sværd af glas", var langsommeligt og man mistede interessen undervejs. Dette synes jeg bestemt ikke man gør ved at læse "Kongens lænker" - den er tempofyldt og spændende. Jeg er meget fascineret af universet, magtstrukturen, politikken og hele historien om dem og uden kræfter. Hvem der tror de er mere end de andre, hvem der har mere magt og over hvem, bliver virkelig debatteret i denne. Mare, Maven og Cal spiller alle deres egne spil, med hver deres dagsordener, med hemmeligheder og med snilde, for at vinde. Mare vil vinde sin frihed. Maven vil slå sin bror og for alvor komme ud af hans skygge. Cal vil have Mare tilbage - men er nogen af dem parate til at betale den pris deres ønsker koster? Når alt kommer til alt vil Mare så nogensinde være fri? Vil Maven kunne slå sin bror og vinde tronen? Vil Cal kunne sige nej til tilbudet om magt, når alt hvad han er opvokset med og til, har været magt? Hvad vil det koste ham?

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: King's Cage
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 529
5 ud af 5 stjerner

mandag den 27. november 2017

Karen Inge Nielsen; Ravneskrig

Karen Inge Nielsen; Ravneskrig

Bagsidetekst:
Da Sia kommer til sig selv, står byen Karstel i flammer, og hendes bror, Liam, er forsvundet. Ukendte gerningsmænd har dræbt hertug Castor og forvandlet den skønne sensommerdag til et mareridt. Pludselig hører Sia en hårdt såret mand kalde på sig. "De har ham ... du må befri ham ... ellers dør vi alle," hvisker han, inden han dør. Sammen med sin mor drager Sia ud på en rejse mod det ukendte for at finde Liam og redde den ukendte mand - en rejse, der skal vise sig at trække tråde tilbage til en tid med rædsler, Sia aldrig har hørt om. En nat, hvor endnu en by hærges, forsvinder Sias mor, og Sia er nu alene om at finde Liam og redde den ukendte mand.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er ret pjattet med nordisk mytologi og jeg synes det univers emmer af gode historier og mulige historier. "Ravneskrig" handler ikke om nordisk mytologi, men den emmer stadig af den stemning der er i middelalderen og det er en af grundene til at jeg rigtig godt kan lide den. For den får mig til at føle at Karstel er et virkeligt sted. Jeg har nemt ved at forestille mig byerne, skovene og ikke mindst bjergene hvor Sia bliver tilfangetaget. Jeg kunne mærke kulden, sulten og trætheden. I fantasyhistorier er netop beskrivelser af universet vi befinder os i meget vigtigt, fordi vi jo ikke kender det eller kan besøge det. Derfor er det vigtigt at det er beskrevet så man virkelig føler at man er der og det lykkes her. Man skal dog også passe på at det ikke bliver for langhåret og kedeligt, så man mister interessen, men det sker ikke her.

Jeg vil dog sige, at det ikke er en bog med meget action og tempo. Misforstå mig ikke, der sker en masse og historien er spændende, men jeg blev ikke forpustet på noget tidspunkt. Derimod blev jeg guidet igennem en fortælling om hvor langt Sia vil gå for at redde de mennesker hun elsker, hvor langt hun vil gå for sin familie - også dem der ikke er familie af kød og blod, men af venskab, og dem får hun mange af. Det er sammenhold og håb der holder Sia gående og gør at hun kommer igennem de mange prøvelser hun stilles overfor. Det er en historie om hævntørst og hvor langt man vil gå for netop hævn. Selvom "Ravneskrig" emmer af middelalder, hestehove mod brosten, smedeslag mod ildrødt jern, krydderurter der hænger til tørre og duften af nybagt brød, emmer den ikke af magi, som jeg måske havde troet. Jovist, man fornemmer at der er en smule magi til stede når vi befinder os sammen med den mystiske hær i bjergene, men det bliver aldrig be- eller afkræftet. Mon der kommer flere svar i næste bind?

Historien er spændende, sproget godt og flydende og personerne er nogen man kan relatere til - især Sia, der går så grueligt meget igennem, vokser sig større og stærkere igennem historien. Hun lærer at det ikke er en svaghed at elske og holde af andre, men at det derimod kan gøre dig stærkere og give dig mod til at gøre de rette ting. Hvis man har læst "Skammerens datter" kan dette fint være næste skridt på vejen til at læse mere fantasy. Jeg sad dog ikke med en hungerende følelse af at jeg ville have mere, måske fordi jeg netop manglede lidt action og lidt tju-bang. Noget der kunne sætte stemningen og hjerterytmen lidt op. Jeg synes vi nærmede os flere gange, men det blev aldrig rigtig til det jeg havde håbet - mon det også kommer i næste bind? Min interesse er dog bestemt vakt og jeg vil glæde mig til at læse mere!

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 377
4 ud af 5 stjerner

søndag den 26. november 2017

Adventskonkurrence

Adventskonkurrence

Lige om lidt siger kalenderen december og så er det snart jul. Jeg holder meget af denne årstid, mest pga traditionerne omkring juledagene. Når der skal pyntes til jul hos mine forældre plejer jeg at komme og hjælpe, mens vi hører musik og hygger os. Juleaften hos mine forældre foregår det altid på samme måde og det sætter jeg meget stor pris på. Jeg kan godt lide at det er det samme hver gang jeg er der, det giver en form for ro og tryghed som jeg forbinder med jul.

Jeg holder selvfølgelig også af årstiden fordi det er der vi viser lidt ekstra omsorg for hinanden, hygger lidt mere i hinandens selskab og ved at glæde hinanden med gaver. Det med at tænde op i pejsen når der er koldt udenfor og se en hyggelig film eller læse, er også noget jeg forbinder med denne årstid. Eller gode gåture i skoven når der er frost og klart vejr. Når jeg udvælger julegaver forsøger jeg så vidt muligt at finde noget personen tidligere har udtalt at de ønsker sig eller på anden vis givet udtryk for at de mangler. Selvom jeg også følger ønskelister, er det andet nu alligevel lidt sjovere.

Det samme gør sig gældende med adventsgaver, som i mine øjne er en hyggelig måde at tælle ned til jul på. Derfor vil jeg i år forkæle fire heldige vindere med fire boggaver som vil blive uddelt hver søndag i advent. Lyder det ikke hyggeligt?

Der er forskellige bøger på højkant og hver søndag vil der komme et indlæg med en lille ting man skal gøre for at være med i konkurrencen. Sammen med bogen vil der selvfølgelig også være lidt julegodter, for ingen jul uden slik og søde sager!

Jeg håber I har lyst til at deltage allerede på søndag når første bogpræmie bliver offentliggjort!


[Nogle af præmierne er sponsoreret af forlagene - mange tak for det - andre har jeg selv købt]

fredag den 24. november 2017

C. J. Redwine; Ønskemageren [Sponsoreret]

C. J. Redwine; Ønskemageren [Sponsoreret af Turbine]

Bagsidetekst:
Legenden siger, at Ønskemageren er en magtfuld magiker, der kan få dine inderste ønsker til at gå i opfyldelse. Men den fortæller intet om, at efter 10 år vil han vende tilbage. Efter din sjæl ...

Thad og Ari Glavens verden er blevet vendt på hovedet, efter at deres mor blev myrdet, og resten af den kongelige familie er døde på mystisk vis. Som uægte tvillinger af den afdøde konge af Súndraille må de nu træde til, og Thad bliver indsat på tronen. Men langsomt går det op for Ari, at det aldrig var hendes brors skæbne at blive konge.

Det er i stedet Ønskemageren ved navn Alistair Teague, der har lokket That til at opgive både sin sjæl og folkets sikkerhed i bytte for tronen. Ari tager kampen op mod Ønskemageren, men hvis hun ikke kan overvinde den snu og magtfulde Teague, vil hun miste både sin bror og sin egen sjæl ...

Jeg ved ikke hvad der er med gendigtning af eventyr, men C. J. Redwine gør det virkelig fantastisk! Jeg er ret pjattet med hendes eventyrinspirerede univers, hvor også "Skyggernes dronning" foregår - hovedpersonerne i den historie, er også med til fest i denne. Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Dette er også noget af det mørkere fantasy jeg har læst og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Handlingen er mere dyster, der er er en mere deprimeret stemning og sorg fylder en del i begge bøger. Sorg over at have mistet nogen man holder af. Sorg over at føle sig ubetydelig og usynlig. Sorg over at indse hvad man skal opgive for at redde alle. Samtidig skal hovedpersonerne i begge historier igennem rimelig grumme ting for at komme ud på den anden side. Det er bestemt ikke småting!

Sproget passer rigtig godt til handlingen, og fortællestilen ligeså. Vi skifter mellem de tre hovedpersoner, og det giver bare et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser. De har alle sammen mistet en (eller flere) som de elsker og det har været med til at gøre dem til dem de er - nogle har selvfølgelig klaret sig bedre end andre, men de er alligevel fælles om ønsket om en form for hævn. Det er det der driver dem. Hævnen for at være blevet forrådt af en man stolede på. At hævne sig på en forældre, der aldrig har været venlig og kærlig, men derimod voldelig og hård. Hævn over drabet på ens familie, så man selv var i sikkerhed. Ari og Sebastian opdager dog at der er mere end blot hævn. Der er også noget smukt og livsbekræftende, der gør livet værd at leve: nemlig kærlighed! For selvom de befinder sig på to forskellige sociale skel, så er de alligevel mere ens end i hvert fald Sebastian, vil indse. Ari har været nederst i hierarkiet, og nu, hvor hun er højest, forsøger hun stadig at behandle alle ens. Med samme ånd og indstilling, og det synes jeg er utrolig fint, eftersom hun faktisk er en hård nyser og godt kan tage vare på sig selv.

Samtidig behandler bogen på fineste vis, det at gøre alt for dem man elsker. At man vil opgive sin sjæl for at de skal være i sikkerhed. At man endda vil rejse langt væk hjemmefra, fordi man har indset at det er den eneste måde at man kan redde sig selv. Både Ari og Sebastian kæmper med voldsomme svigt, men sammen lærer de også at kærlighed er med til at gøre en stærk og at den kærlighed giver en noget at kæmpe for.

Hvis man er til eventyr og fantasy, vil jeg helt klart anbefale disse to bøger - og jeg håber virkelig der kommer flere, for jeg er slet ikke færdig med det univers!


Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Wish Granter
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 388
5 ud af 5 stjerner

onsdag den 22. november 2017

Julie M. Day; Den halves arv [Sponsoreret]

Julie M. Day; Den halves arv (Grænsen til Trafallas, #1) [Sponsoreret af forfatter og Skriveforlaget]

Bagsidetekst:
"Hvad er jeg?" gentog jeg. Denne gang lød jeg vredere end planlag. Men jeg var vred! Jeg var vred og frustreret.
"Du er halv," sagde han så.
De tre ord virkede voldsomme og på samme tid befriende. Og pludselig havde jeg svært ved at synke.

Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl - den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt.

Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på?

Jeg indrømmer at dette er en bog jeg har valgt at takke ja til, ud fra bagsideteksten og ikke forsiden. Jeg kan godt lide forsiden, det er ikke det, jeg synes bare ikke den er på højde med indholdet. Beklager meget! (og håber ikke at jeg har gjort en illustrator sur nu!) Forsiden viser to af personerne i bogen, men jeg synes det er mærkeligt at Grace holder sin hold op, som for at beskytte sig - skal det ligne at hun udfører magi eller? Tigeren virker også unaturligt stor i forhold til Grace og lidt underligt placeret - bagved, men det er kun hovedet vi kan se? Nåh, ligegyldigt - man skal ikke dømme en bog på dens cover!

Som sagt synes jeg ikke at forsiden matcher indholdet - for indholdet er en rigtig god fantasyfortælling! En enkelt ting vil jeg dog lige sige, inden jeg fortsætter med roserne. Det tog mig lidt tid at vænne mig til sproget i bogen. I starten synes jeg det virkede meget staccato-agtigt, med mange forholdsvis korte sætninger efter hinanden. Det stressede mig faktisk lidt at læse, fordi jeg ikke følte der var nogle oplagte pauser, men at det hele skulle overstås hurtigt. Samtidig synes jeg også at sproget var lidt kedeligt.

Efterhånden som historien skred frem, gled disse irritationsmomenter dog i baggrunden og til sidst lagde jeg slet ikke mærke til dem, da handlingen begyndte at tage fart. Det var som om sproget og handlingen blev mere frit og levende så snart Grace kom til Trafallas. Der skete i hvert fald et eller andet og jeg blev virkelig grebet af historien. Jeg begyndte at føle med Grace, over tabet af sin moster derhjemme, over at finde ud af, at hun er halvt elver, at mærke frustrationen over sine manglende evner og mange flere ting. Dog blev forholdet til Zachos lidt en torn i mit øje, da han irriterede mig grænseløst. Nogle gange var han total wimpy og andre gange mega macho. Jeg håber det bliver bedre i næste bind!

Det er - trods disse - en virkelig god, velfungerende og spændende historie. Jeg skulle lige ordentligt i gang med den, men så var den også svær at lægge fra mig igen. Der er god balance mellem drama og ro, mellem glæde og sorg. Det fungerer rigtig godt og jeg vil klart anbefale den til fantasysultne læsere! Det er fedt at der er så mange gode danske fantasyforfattere derude og jeg nyder virkelig at læse det - det her, er helt klart noget af det bedre jeg har læst og jeg glæder mig meget til næste bind, for altså, jeg er ikke fan af cliffhangerslutninger!

Tak til forfatteren og Skriveforlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Skriveforlaget
Udgivet i: 2017
Antal sider: 466
4 ud af 5 stjerner

mandag den 20. november 2017

Maggie Stiefvater; Ravnedrengene [Sponsoreret]

Maggie Stiefvater; Ravnedrengene (The Raven Cycle, #1) [Sponsoreret af Turbine]

Bagsidetekst:
Jeg er nødt til at sige til ham, at han ikke må kysse mig ...

Lige så lang tid, Blue Sargent kan huske tilbage, har hendes synske familie advaret hende om, at hun vil komme til at slå sin store kærlighed ihjel. Der er blevet tydet runer og tolket drømme, læst teblade og udført seancer, men alle kvinderne i hendes familie er kommet frem til samme barske og uforklarligt specifikke konklusion: Hvis Blue kysser sin store kærlighed, vil han dø.

I en alder af 16 år har Blue besluttet sig for aldrig at blive forelsket, så spådomme ikke bliver et problem. Men alting ændrer sig, den dag Blue for første gang ser en ånd.

Som den eneste i sin familie er Blue ikke clairvoyant, men alligevel ser hun ånden af en ung mand, der snart skal dø. Hans navn er Gansey, og han er en af de såkaldte Ravnedrenge - rige og privilegerede studerende fra den lokale privatskole Aglionby. Ravnedrenge er lig med ballade, og Blue holder sig normalt langt væk fra dem. Men Gansey og hans venner, Adam, Ronan og Noah, er anderledes, og snart er Bue dybt involveret i de mystiske drenges søgen efter ældgammel magi.

Blues familie er langt fra enige i, at det er en god idé, at Blue er sammen med Ravnedrengene. Ikke mindst, fordi der kun kan være én forklaring på, at en ikke-seer som Blue har kunnet se Ganseys ånd: Enten er hun hans store kærlighed ... eller også kommer hun til at slå ham ihjel.

Endelig! Endelig har jeg fået læst denne bog. Jeg siger dette fordi jeg SÅ længe har set andre rose den til skyerne. Jeg købte den på engelsk, men henblik på at læse den, og ja, det blev så ikke til noget. Da jeg så at Turbine skulle udgive den på dansk, kunne jeg næsten ikke få armene ned. Da den kom til mig med posten dansede jeg en lille dans. Nu var det endelig min tur til at læse den!

Og hvilken oplevelse det var! Fuldstændig fantastisk. Jeg er blæst omkuld. Jeg er hungrende efter mere. Mere!

Denne bog er et sammensurium af alt det bedste indenfor fantasy - i min optik. For det første foregår handlingen i en verden der ligner vores, blot med et strejf af noget mystisk. Noget magisk. Uforklarligt. Blue har, til trods for sine manglende evner, adgang til denne magiske del af vores verden, og derfor bliver hun så vigtig for Ravnedrengene. Disse drenge er nemlig på jagt efter noget der kan opfylde ønsker. Heraf kommer vi til grund nummer to; kærlighedsdramaet mellem Blue og Ravnedrengene. For selvom hun begynder at føle noget for Adam, er det klart at der også er noget mellem hende og Gansey - noget som de ikke vil reagere på eller acceptere (og jer der har læst alle bøgerne, shh!). Selvom kærlighedsdramaer ikke nødvendigvis behøver at være et must i fantasy, har jeg på fornemmelse at netop dette kærlighedsdrama er vigtigt for resten af historien. Grund nummer tre, er alle hemmelighederne der skal afdækkes. Blue er blevet ført bag lyset, og er, måske, mere magisk end hun lige går og tror. Den fjerde grund er den fængslende skrivestil historien er skrevet i. Vi hører fra flere af personerne, og til at starte med, er det lidt forvirrende, men jo længere man kommer ind i historien, jo dybere bliver den. Som læser får du forståelse, medfølelse og sympati for personernes bevæggrunde og valg, fordi du netop kender til deres tanker og motiver. Samtidig er naturbeskrivelserne fantastiske, detaljerede og så livagtige at jeg sagtens kan forestille mig Fox Way 300, Cabeswater og lejligheden hvor drengene bor. For mig er det virkelig fedt når forfatteren kan skrive så virkelighedstro at man ser stederne klart og tydeligt for ens indre blik.

Samtidig er det bare en helt afsindig spændende historie! Flere gange sad jeg med kæben på brystet og tænkte "Hvad...?!" og "Wow....!!". Jeg har en klar fornemmelse af, at sådan vil det også være i de næste bøger i serien. Jeg var virkelig fanget fra første side, og havde meget svært ved at lægge den fra mig. Og slutningen? Nej nej, helt ærligt. Den måtte jeg lige læse et par gange, for havde jeg nu forstået det rigtigt. Og ja, det havde jeg.

Jeg vil have mere!!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakat:
Forlag: Turbine
Original titel: The Raven Boys
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 435
5 ud af 5 stjerner

fredag den 17. november 2017

Bent Haller; Grænsebørn

Bent Haller; Grænsebørn

Bagsidetekst:
Det var spændende, helt vildt spændende, her kunne hverken fodbold, ishockey eller Ringenes Herre være med. Det var virkelig noget, der kildede i maven og fik hjertet til at slå. Det var så specielt, at når man havde prøvet det, så ville man prøve det igen og igen, man kunne ligesom ikke få nok. Selvfølgelig var det farligt. 

Jeg kendte ikke denne novellesamling før jeg hørte om den på en konference jeg var på. Jeg har heller ikke læst så forfærdeligt meget af Bent Haller, så jeg tænkte at jeg ville prøve denne også fordi skrivestil, opsætning og tematik lød spændende.

Skrivestilen heri er meget speciel. I bogen er 41 små noveller, ikke længere end 1 side. Det er utroligt hvad Bent Haller kan fortælle på blot én side. Alle historierne starter in medias res (midt i handlingen) og det gør at man som læser ikke kender noget som helst til personerne i historien, hvordan de er endt hvor de er, hvem de er, hvor gamle de er osv. Samtidig forlader vi historien lige så brat som vi kom ind i den og det giver en helt speciel læseoplevelse. Du får selv muligheden for at digte videre på handlingen, og flere af novellerne er svære at slippe. Især den med pigen der finder sin lillebror efterladt uden for en cafe af sine alkoholiserede forældre - årh gys og ondt i maven.

At historierne kun fylder én siden gør også at sproget er hårdt, kontant og stramt. Det er dog stadig meget billedrigt og som læser står oplevelserne og personerne knivskarpt. Til trods for dette meget kontante sprog, bliver problemerne ikke nævnt ved navn. De ligger truende i skyggerne og mellem linjerne, men aldrig udtalt højt. Det gør historierne endnu mere rørende og rammende at læse.

Jeg fik ondt i maven over næsten dem alle sammen. For det er forfærdelige problemer de 41 historier gemmer på. Det værste er, at størstedelen af de problemer, er de skjulte problemer. Dem som ingen ser og som er svært at gøre noget ved. Tematik som alkohol, fraværende forældre, vanrøgt, misbrug og andet tages op og jeg synes ikke det er for sarte sjæle.

Dog er der også et par stykker der fik mig til at smile. Den med bison/hamsterkødet, var god og viser også at selvom børnene i historierne er kuede, så kan de godt sige fra - i hvert fald en lille smule, og det er vel bedre end ingenting.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2008
Antal sider: 58
4 ud af 5 stjerner

onsdag den 15. november 2017

BogForum 2017

BogForum 2017

I weekenden var jeg med til BogForum for tredje gang - de første to gange har jeg kun været der om fredagen, men i år havde jeg lørdag med. Det er jeg glad for, for denne gang følte jeg at jeg havde rigtig god tid til at komme rundt og se en masse stande og snakke med en masse dejlige mennesker! Jeg fulgtes med tre kollegaer og det var en skøn weekend i bøgernes tegn! Jeg synes dog ikke programmet var så spændende som sidste år, men der var da et par ting som jeg bare ville se, bl.a. Adam Silvera og Siri Pettersen - og de var begge to fantastiske!



Fredag var der luft i programmet, så der blev tullet en del rundt og kigget på stande. Min kollega fik signeret bøger af Benni Bødker og John Kenn Mortensen, vi fik hørt Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel fortælle om "Skæbnemageren" - som var virkelig spændende og inspirerende. Jeg har hørt Kenneth før og han er altid god! Jeg fik signeret "Ilttyv" af Nicole Boyle Rødtnes, vi hørte Anders Johansen fortælle om "Krigshemmeligheder", som i stemning lader til at minde meget om de andre bøger jeg har læst af ham. Vi hørte Maren Uthaug fortælle om sine striber og romaner. Det var virkelig underholdende og jeg fik lyst til både at læse flere af hendes striber og andre romaner. Vi hørte også min kollega Michelé der interviewede Nanna Storr-Hansen om debutdigtsamlingen "Spetakel".



 


Lørdag stod den på Adam Silvera og Siri Pettersen og meget mere. Jeg fik signeret et eksemplar af "Vildheks" af Lene Kaaberbøl, hvor der var mega lang kø. Jeg hørte Sissel-Jo Gazan fortælle om sin nye bog, "Blækhat". Derefter gik vi over for at få pladser til Siri Pettersen der skulle fortælle om sin serie "Ravneringene" som jeg er ret betaget af. Jeg var bange for at jeg ikke ville kunne forstå hvad hun sagde, men det var faktisk ikke så slemt. Hun fortalte om hvad fantasygenren gør for os og hvor meget vi kan trække ud af de historier og bruge i vores hverdag. Samtidig fortalte hun om hvor beæret hun var over at vi alle elsker hendes bøger og om hendes store drøm om at få Mads Mikkelsen til at spille med i filmatiseringen af bøgerne. Hun fortalte med stor indlevelse og jeg forstod det meste - bare ikke når det gik for hurtigt. Efterfølgende var jeg heldig at få en autograf i sidste bind i serien. Herefter var der lidt tid til næste store punkt, nemlig Adam Silvera. Der var godt fyldt foran Tranescenen, men fik heldigvis en plads. Han fortalte om temaerne i sine bøger, om at han skrev om det han gerne ville have læst om da han var ung og om hvor stor en rolle teknologi har i vores hverdag og måde at binde os mennesker sammen på. Det var virkelig spændende at høre. Bagefter signerede han bøger og jeg stod i kø i over 45 minutter! Men det var det hele værd! Jeg nåede lige at smutte forbi Alvilda og ønske Nicole Boyle Rødtnes tillykke med de 50 bøger, efter jeg havde stået i kø.


Så kunne jeg godt være kørt hjem, men det gjorde jeg ikke. I stedet tog mine to kollegaer og jeg Metroen ind til midtbyen og gik på bar. Vi var nemlig inviteret med til et lille VIP arrangement med Nicole Boyle Rødtnes, hvor vi fik drinks og mulighed for at snakke og stille hende spørgsmål. Samtidig blev vi forkælet med bog nr. 50, "Udstillet" og nr. 51, "Genfærd" - som endnu ikke er udkommet!! Det var virkelig hyggeligt og jeg føler jeg kender Nicole meget bedre end før - i hvert fald når det kommer til hendes måde at skrive bøger på.



Da vi var færdige her, tog vi metroen tilbage til hotellet hvor bilen stadig stod. Bagagen blev omrokeret så der blev plads til den lange køretur hjem. GPS'en sagde at jeg var hjemme 01:51 og da jeg lidt over 02 lå i min seng, var jeg meget træt og kørte faktisk stadig en smule bil, men jeg var glad, for det havde været en skøn weekend!