lørdag den 31. december 2016

Bogåret 2016


Bogåret 2016

Endnu et år er slut. Et år som har budt på utrolig mange læseoplevelser - mange flere end jeg havde turde håbe på. Selvom jeg er blevet mor og det har taget meget af min tid, har jeg virkelig forsøgt at prioritere min læsning, så jeg også fik nået det. Det var vigtigt for mig stadigvæk at have noget der var mit. Et frirum. En pause. Så derfor er jeg virkelig glad for at det lykkedes for mig. Der har selvfølgelig været gode og dårlige måneder, hermed ment, måneder med mere eller mindre tid end andre, men sådan var det jo også før Iris kom til.

Det her været et år hvor jeg igen har fået lov til at hilse på en del forfattere - både i Esbjerg til Fantasyfestivallen og til BogForum. Det er så fedt at blive genkendt af en forfatter man synes er god! Jeg har hørt og mødt Patrick Ness - det var en sublim oplevelse. Jeg har drukket cocktails med Audrey Carlan, som er helt utrolig sød og rar! Min bogsamling er vokset helt vildt - jeg tror snart vi bliver nødt til at bygge til! Og jeg bliver lige beæret hver gang jeg enten får et ja når jeg selv spørger efter en bog eller når en forfatter/forlag skriver til mig. Det betyder utrolig meget! Tusind tak til dem der har sagt ja eller spurgt!

Det er blevet til 49.107 sider fordelt på 177 bøger - hvilket jo er rimelig vildt at tænke på! Der har været fantastiske læseoplevelser. Mindre fantastiske. Og knap så fantastiske. Der har været tykke bøger. Tynde bøger. Bøger med utrolig flotte illustrationer. Historier der fik mig til at grine. Til at krumme tæer. Til at græde. Historier der rørte mig og som jeg stadig mindes med glæde, hjertebanken eller en tåre i øjnene. 

Det har været et år hvor jeg har sagt farvel til mange serier. Til mange hovedpersoner jeg har nydt at følge, lære at kende og holde af. Der har været mange svære farveller: Freá i "Valkyrien", Karou der bar så meget på sine spinkle skuldre at man ikke skulle tro at hun ville klare det i "Ønskekræmmerens datter" - en serie der virkelig står mit hjerte nær. Gwen der igen og igen skuffes og forbløffes i "Smaragdgrøn" og Nathan, åh Nathan, din slutning smerter mig stadig, i "Halvvejs fortabt". Blot for at nævne nogle.


Jeg har også sagt goddag til nye hovedpersoner, som jeg holder af, hepper på og håber at de klarer sig igennem. Jeg har sagt goddag til nye spændende, skræmmende og smukke verdener. Steder jeg ville ønske jeg kunne besøge og steder jeg nu ville ønske jeg ikke kendte til. Jeg har mødt Lucas, der ikke er den udvalgte, men som alligevel kommer på rejse i "Vejen til Panteon". Jeg har mødt Hirka, i "Odinsbarn" og Alina i "Pigen og Mørkningen", piger der begge er udenfor, men som er bestemt til noget mere. Taysin, der nok er en af de mest "perfekte" fiktive mænd, i "Dragernes konge" - en verden jeg virkelig kunne forestille mig.


Jeg har læst mange enkeltstående fortællinger om at være ung. At have det svært. At miste. At elske. At håbe. At leve. At være uden for. At finde modet til at være sig selv. Mødet med Auggie i "Wonder", Mikey i "Vi andre bor her bare", Libby i "På kant med livet", med Simon i "Simon vs. verdens forventninger" og Amanda i "Hvis jeg var din pige" - er virkelig nogle af de ungdomsbøger der har rørt mig aller mest i år. Jeg kan stadig ryste opgivende på hovedet over alt det, som disse karakterer må og skal igennem. Jeg må sige at young adult-fortællingerne og fantasy har fyldt rigtig meget i år og det er to genrer som jeg virkelig elsker og hvor der sker utrolig meget i disse tider. Der er alt for mange fortællinger og alt for lidt tid!


Men nu til det svære - de forskellige udnævnelser. Tro mig når jeg skriver at det på ingen måde har været nemt. Jeg har virkelig læst nogle fantastiske bøger i 2016, så der har været hård konkurrence. Jeg skal jo (eller det skal jeg jo ikke, men det har jeg bestemt at jeg skal) vælge én til hver kategori. Så det har jeg gjort.

Årets bedste young adult bog:
Der har været mange fantastiske fortællinger at vælge i mellem, men jeg har besluttet mig for at holde mig til "Wonder" - jeg elsker simpelthen den uskyldige, ømme, smukke fortælling om Auggie, der trods sit ydre, er det smukkeste indeni. Det er en hjertevarm, trist og humorfyldt fortælling, der fik mig igennem alle følelser - lige som en god bog skal gøre!

Årets bedste fantasy bog:
Igen, uha, svært at vælge. Jeg har læst virkelig meget sublimt fantasy i år, men en af dem der stikker lidt mere ud end de andre er "Det ulmende oprør". For mig havde den bare det hele. Et fremmed land, hvor oprøret ulmer under overfladen og det eneste der skal til er en enkelt gnist. Jeg skal lige love for at den bliver tændt! Det er hæsblæsende. Det er spændende. Velskrevet. Underholdende. Jeg frygter hvordan det hele skal ende!

Årets bedste børnebog:
Måske er det lidt snyd at vælge en lektørbog, men jeg gør det alligevel. Jeg var, og er stadig, fuldstændig forelsket i fortællingen om Zu og goplerne. Det er en skøn historie om naivitet, bearbejdelsen af sorg og kampen for svar, som man nok aldrig finder. Jeg var virkelig godt underholdt hele vejen igennem.

Årets bedste "voksen" bog:
Her troede I nok at der skulle stå Jojo Moyes, men det gør der ikke. Jeg har ikke fået læst så meget af hende i år og derfor er hun heller ikke at finde her. I stedet har jeg valgt Kate Morton "Lake House", som er en familietragedie, krimi og kærlighedsroman i et - jeg synes handlingen fungerede rigtig godt og jeg sad flere gange hovedrystende og neglebidende og kunne ikke vente med at finde ud af hvad der ville ske på næste side.

Årets bedste sci-fi/dystopi:
Jeg elskede historien om Darrow i "Rød Opstand", men "Rød Dronning" er bedre! Magtkampene, intrigerne, løgnene, bedrag og forræderi blandet sammen med oprør, venskab, kærlighed og håbet på noget bedre. Det fungerer virkelig bare godt. Jeg glæder mig virkelig meget til at læse de næste bind - mine forventninger er skyhøje!

Årets bedste bog:
Her ville jeg faktisk have valgt en anden bog, indtil det gik op for mig, at det var en jeg havde læst i 2015 - ups! Men det må jo bare betyde at den virkelig gjorde indtryk på mig. Jeg ville have valgt "Monster" af Patrick Ness. Det kunne jeg så ikke. Så nu vælger jeg en anden. Der var mange bøger som jeg kunne have valgt og måske har jeg ladet min forkærlighed vælge for mig - det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har valgt "Harry Potter og Det Forbandede Barn". Harry Potter betyder noget helt særligt for mig, og da sidste side i "Harry Potter og Dødsregalierne" var vendt, havde jeg svært ved at forstå at det skulle være slutningen. Jeg er glad for at Rowling havde det på samme måde. Jeg synes det er en passende slutning, og jeg nød virkelig at læse den. Selvom jeg dog ville ønske at "Det Forbandede Barn" var en "rigtig" historie og ikke kun et manuskript, var det alligevel skønt at komme tilbage. Det var som at komme hjem og derfor skal den være årets bedste bog!


Godt nytår!!

fredag den 30. december 2016

December wrap-up


December wrap-up

December har været en lidt sløv læsemåned - i hvert fald hvis jeg sammenligner med november, men den var også vild! Iris har været syg med roskildesyge, så selvom jeg har været hjemme med hende, har jeg ikke fået læst, fordi hun var dårlig. Vi er heldigvis ovenpå igen og jeg satser på at januar bliver bedre. Jeg tror i hvert fald at det kommer til at hjælpe at jeg stadig har fri om fredagen = 8 timer hvor jeg kan læse! Plus jeg har ferie i uge 4, hvor Emil skal på skiferie. Jeg bliver hjemme, men Iris skal stadig i dagpleje, så jeg håber at jeg kan sætte den uge af til læsning. Det ville i hvert fald være skønt at komme videre i mine stakke af to-be-read-bøger.

Jeg har læst 8 bøger, 1238 sider - heraf de fleste lektørbøger. Hvilket jo ikke er meget når man sammenligner med november, men ja, sygdom og mindre tid, gjorde et indhug i min læsetid.

Læste bøger:

Evelyn Skye; Zarens spil (læs anmeldelse her)
Sten Platz; Polle Frø (lektør)
Marie Priem; Skrædderkaninerne og løgnhalsen fra tekanden (lektør)
Elys Dolan; Hr. Kanins chokoladefabrik (lektør)
Thilo P. Lassak; Gudernes mission (lektør)
Ali Benjamin; Zu og stjernestøvet (lektør)
Brian K. Vaughan; Saga. Vol. 5
Sabaa Tahir; En flamme i natten

Månedens bedste bog:
Her vil jeg faktisk udnævne en af lektørbøgerne - nemlig "Zu og stjernestøvet" - for det er en virkelig bevægende fortælling om sorg, at miste og om at finde håbet og modet til at komme videre. Der kommer en anmeldelse - bare rolig. 

Månedens længste bog:
"En flamme i natten" - uden tvivl. 475 sider - men lige så gode sider som i første bind. Den her serie fascinerer mig virkelig!

Månedens korteste bog:
"Hr. Kanins chokoladefabrik" - 28 sider - men skønne og underholdende 28 sider.

Hvad vil jeg læse i januar?
Uha, jeg har det jo med at sige at jeg vil læse en masse og så får jeg læst noget andet i stedet. Jeg håber stadig på at få læst "Toner i natten" af Jojo Moyes. Nu har jeg fået læst "Harry Potter og Det Forbandede Barn", så den er der sat tjek ud for. "Råddenskab" af Siri Pettersen, "Seeker" af Arwen Elys Dayton, var også en mulighed. Jeg tror jeg vil forsøge at lade være med at nævne flere, for jeg læser meget lystbetonet, og hvis jeg nu kommer til at love noget her, som jeg så ikke holder, vil jeg få dårlig samvittighed. 

tirsdag den 27. december 2016

Noget om jul og gaver

Noget om jul og gaver

Så kom og gik julen. Det er sjovt at det altid er den måned jeg ser mest frem til, og som går hurtigst. Jeg plejer at være rigtig meget i julehumør - det indfandt sig desværre ikke rigtig i år. Jeg ved ikke om det er fordi Iris har været syg og jeg selv har været lidt slatten pga. forkølelse. Eller om det knap så vinteragtige vejr har noget at skulle have sagt. Eller det at alle weekender har været booket op med ting vi skulle inden jul. Der er mange ting der kan have indflydelse.

Jeg synes dog at julestemningen kom lidt den 23 om aftenen da vi pyntede juletræ. Vi skulle holde jul hjemme, og det var jeg glad for - det er lidt nemmere med Iris, når vi er hjemme hvor vi har det hele. Samtidig var det hendes første jul, så det var fint at den var i vante rammer. Hun fik sin første gave den 24 om morgenen - gavepapir og bånd var et hit - det var indholdet også! Noget larmende legetøj, men som hun har leget meget med siden.

Der blev lavet mad, dækket bord og gjort klar til gæster. Et par venner kiggede forbi til en småkage, en kop kaffe og et glas portvin - det er efterhånden blevet en tradition og det er virkelig hyggeligt. Vi fik and og tilbehør. Ris a la mande - jeg fik mandlen! Iris blev lagt i seng og vi gik i krig med bjerget af gaver - jeg fik desværre ikke lige taget et billede, men tro mig, når jeg siger at der ikke blev sparet på noget.

Jeg synes faktisk noget af det hyggeligste ved juleaften er at se folk pakke gaver op. Hos os bliver der uddelt en gave og den bliver pakket op, inden vi går videre til den næste. Selvom det godt kan tage lang tid, synes jeg det er en god måde, for så får vi alle set hvad der bliver givet og fået.


Sidste jul var første jul i lang tid hvor jeg ikke fik bøger (I know!), så jeg tog revanche i år og fik en masse dejlige og flotte bøger. De to bøger om "Fantastic Beasts and Where To Find Them" er simpelthen så smukke at man næsten ikke nænner at åbne dem, men jeg glæder mig meget til at få et par timer hvor de kan nydes. "Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer" i illustreret udgave er jo et must have for en Potter-fan som mig, og Jim Kays illustrationer er fantastiske! Kim Leines "Skovpigen Skærv" og "Vinden i piletræerne" er flotte bøger, som jeg glæder mig til at læse - både for min egen skyld, og højt for Iris. "Kemikeren" af Stephanie Meyer er desværre en der skal byttes, da jeg har modtaget et anmeldereksemplar fra forlaget, men mon ikke jeg finder noget jeg kan bytte til? Nogle forslag? Sidste bog er "Throne of Glass" som jeg har hørt utrolig meget godt om, og som jeg også glæder mig meget til at læse.

Jeg får fornøjelsen af at skulle til Guns N' Roses koncert til sommer og til Horsens for at opleve musicallen "Cats" til efteråret - jeg glæder mig rigtig meget! En lp med soundtracket fra "Guardians of the Galaxy" - som jo er genialt var også at finde under træet. Samt penge til en pakkepostkasse, "The Secret Life of Pets" samt Bezzerwizzer Fantasy-udgave.


Min mor har strikket en utrolig lækker, blød og varm poncho til mig - hun er også i gang med en til Iris, til når hun bliver lidt større. En super fed t-shirt med Maleficent og en med Alestorm - don't ask. Og en rigtig dejlig trøje af yndlingstrøjemærket Bench - hvis I ikke kender det, så tjek det ud.

Der var også gaver fra Iris! I dagplejen har de lavet bordskånere og grydelapper - og de er da så fine! Hun havde også lavet julepynt med hånd- og fodaftryk - hun er bare dygtig!


Nu er julen jo så forbi for denne gang. Tænk sig, den dag går altid så hurtig også selvom jeg forsøger at sætte farten ned og nyde den. Jeg glæder mig dog allerede til næste år hvor Iris forhåbentlig kan være lidt mere med - både til at pynte træ, lave dekorationer, spise rigtig julemad og åbne gaver. Til den tid får hun lidt mere ud af det og forstår nok også det hele lidt bedre.

Jeg håber også jeres juleaften har været god, hyggelig og bog-indbringende!


tirsdag den 20. december 2016

Evelyn Skye; Zarens spil


Evelyn Skye; Zarens spil

Bagsidetekst:
Vika og Nikolaj er magikere - de eneste i Rusland i året 1825 - og med trusler fra flere sider har Zaren brug for en stærk magiker. Kun den bedste er god nok. Derfor sætter han gang i Zarens Spil, en duel på magiske evner. Vinderen bliver imperiets magiker og Zarens mest respekterede rådgiver. Taberen dømmes til døden. 

Vika er ivrig efter at komme til hovedstaden Sankt Petersborg og vise sit talent. Og også den forældreløse Nikolaj ser Zarens Spil som sit livs chance. Men han ser også Vika - og kan slet ikke lade være med at tænke på hende. Da Pasja, Nikolajs bedste ven og arving til tronen, også begynder at falde for den mystiske Vika, går det op for Nikolaj, at han må besejre den pige, de begge elsker ... eller selv blive dømt til døden. 

Efterhånden som ældgamle hemmeligheder kommer frem i lyset og truer imperiets fremtid, bliver det klart, at det ikke er en mulighed at tabe Zarens Spil.

Jeg ved ikke helt hvad det der med Rusland og magi, men for mig hører det på en eller anden måde sammen. Af samme grund har jeg altid elsket "Anastasia" tegnefilmen. Da jeg så blev opmærksom på denne bog, vidste jeg at jeg måtte læse den.

Og den lever virkelig op til hvad jeg havde forventet. Der var smukke beskrivelser af Sankt Petersborg og dens bygninger. Der var storslåede fester med smukke kostumer. Magi - så livagtigt og fantastisk at jeg nemt kunne se det for mit indre blik. Magtkampe mellem venner og fjender. Umulig kærlighed. Den her bog havde virkelig det hele.

Samtidig kunne jeg rigtig godt lide selve ideen med den magiske kamp på evner. Det mindede mig lidt om "Nattens Cirkus" af Elin Morgenstern, som jeg virkelig elskede. Tryllekunstner og magi har altid kunne noget særligt for mig - og når det skriftligt bliver beskrevet så man som læser, virkelig kan mærke det, er det noget helt fantastisk.

Hvis du er til historier om kærlighed, som er oppe imod alt og alle og storslået magi, kan den her bog varmt anbefales. Hvis du er til historiske fortællinger (ved godt det er fiktion, men alligevel), kan den her bog varmt anbefales. I det hele taget - anbefalelsesværdig!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Crown's Game
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 383
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Sus' bogblog
Læsehest med fantasy

fredag den 16. december 2016

Hvorfor blogger jeg?

Hvorfor blogger jeg?

Jeg fik den ide for lidt tid siden at jeg ville fortælle jer lidt om hvorfor jeg har valgt at blogge. Jeg ved ikke om nogen af jer er interesserede i at vide det, men nu fortæller jeg det og jeg tænker at jeg til slut vil tagge et par andre bogbloggere og spørge dem om hvorfor de blogger (og selvfølgelig håbe at de tagger nogle andre osv).


Harry Potter
Jeg var en af dem der ikke gad at læse da jeg var barn. Jeg synes virkelig det var røvkedeligt. Min mor har altid læst meget op for mig, "Rejsen til Arkadien" og "Troldmandens Søn" er nogle af de historier jeg har fået læst op til bøgerne nærmest faldt fra hinanden. Men læse selv? Det gad jeg ikke. Min mor er skolebibliotekar, så da de havde købt Harry Potter 1 og 2 (tror jeg - 3'eren udkom vist den sommer), havde hun taget dem med hjem og sagt at dem skulle jeg prøve. Det gjorde jeg så. Og jeg elskede dem!



Jeg kan huske at jeg gik meget på biblioteket den sommer og lånte alt muligt. Gyldendals Grå Serie var et kæmpe hit - "Den brudte bro" af Philip Pullman er stadig en af mine yndlingsungdomsbøger, eller "Tigerhaven" af Joyce Sweeney. Bøger om unge der havde det svært på forskellige måder, ikke meget anderledes end ungdomslitteraturen i dag.

Senere i mine teenageår havde jeg nogle svære perioder, og jeg mindes at der ikke var noget bedre end at krybe ind i bogen og forsvinde fra omverdenen. "Dystopia" af Dennis Jürgensen, "Det gyldne kompas" og lignende blev mine fortrukne fantasisteder og tilflugtssteder når jeg ikke kunne holde virkeligheden ud. Især tanken om en daimon fra "Det gyldne kompas" fandt jeg interessant, da jeg ikke selv havde mange venner og havde været ude for mobning. Jeg ville gerne have haft en daimon der kunne beskytte mig og holde mig med selskab.

Så blev jeg mere "voksen" og jeg kan huske at tiden til at læse blev mindre. Jeg skulle fokusere på skolen og det blev sjovere at gå i byen, hænge ud med vennerne (som jeg pludselig havde mange af) end at læse. 

At blogge
Jeg har altid været utrolig glad for at skrive alting ned og lave lister. Lige fra den sommer hvor jeg for alvor begyndte at læse, har jeg skrevet ned hvad jeg har læst. For nogle år siden, opdagede jeg Goodreads og var (er) vild med optegnelsen over alt hvad jeg havde læst. Jeg kom ind i nogle perioder hvor jeg fik læst meget, og tænkte at det kunne være sjovt at fortælle andre om hvad jeg synes om en bestemt bog. 

Jeg havde stiftet bekendtskab med da at blogge da jeg gik på IVA, så konceptet var ikke nyt for mig, men alligevel tog det noget tid at komme ind i rutinen med at skrive, og ikke mindst hvor meget eller hvor lidt jeg skulle skrive. Jeg synes hele tiden jeg udvikler mig skriftligt. Jeg har altid været meget glad for at skrive (i hvert fald efter jeg skiftede skole og rent faktisk lærte det!). Jeg synes det er hyggeligt og på en eller anden måde også afslappende.  



I mit job som bibliotekar er det vigtigt at kunne anbefale gode bøger. Jeg fik læst mere og mere og blev bedre til at skrive anmeldelser. Jeg har flere gange henvist lånere til min blog, hvis de efterspurgte bøger i en genre jeg læser meget. På den måde har de måske et sted de kan gå hen og finde inspiration. Det er den fedeste følelse når en låner kommer tilbage og efterspørger mere jeg kan anbefale, fordi det jeg foreslog dem sidst, lige var sagen - det varmer mit hjerte hver gang, for så gør jeg da noget rigtigt!

Jeg har nu fået kontakter ved flere forlag, jeg får anmeldereksemplarer, jeg har været betalæser og er blevet citeret på bøger. Alt sammen noget jeg betragter som kæmpe skulderklap fra forlag og forfatteres side af. Jeg fyldes altid med stolthed når nogle skriver til mig og spørger om jeg vil læse og anmelde for dem. Hermed ikke sagt, at jeg udelukkende gør det for de "gratis" bøgers skyld - det skal slås fast, at det gør jeg ikke. Det er en kæmpe bonus, men det er også hårdt arbejde at have en blog. Teksterne skal skrives, billeder skal tages og man skal holde den opdateret. Alt sammen noget jeg gør i min fritid (og med glæde), og den eneste "betaling" jeg får er bøger og omtale.



Da jeg var på Bogforum fik jeg signeret bøger og det var så fedt at møde forfatterne og nogle af dem vidste endda hvem jeg var, da jeg sagde hvad min blog hed - tænk sig, at de vidste det? Jeg blev rørt og stolt. Jeg må gøre et eller andet rigtigt.

Der findes efterhånden rigtig mange bogbloggere og vi gør alle sammen et kæmpe arbejde for at gøre vores blogs indbydende og spændende. Vi læser og anmelder - og deler alt dette med vores læsere. Det er et fantastisk samfund at være en del af og det er jeg stolt over!

Mon Michelle, Nikoline og Rikke vil svare på hvorfor de blogger?

torsdag den 15. december 2016

Toke Reunert; Bogen om Alt

Toke Reunert; Bogen om Alt

Bagsidetekst:
Bogen om Alt er Guds bog om alt i hele verden. Alt der er sket, alt der sker lige nu, og alt der kommer til at ske. Plus alt det, der aldrig sker. Det er en magisk bog. Når man vender sidste blad, er der altid en side mere. Og så lyser den i mørket. Guds lys. Uden den er kun mørket tilbage, siges det. Og så ved man ikke, hvad der kan ske. Alligevel har Gud lånt bogen ud. Og nu er den blevet væk. Så der er kaos i dødsriget. Mikkelines gamle ven, Larsen, er død. Sammen med hr. Overskæg og grev Zeppelin, drager hun på ekspedition til dødsriget. For at finde ud af, hvad der sker, når man dør. Og for at få Larsen med hjem fra dødsriget. Undervejs gennem dødsriget bliver de tre venner hvirvlet ind i jagten på Bogen om Alt.

Først vil jeg sige at det her var en sjov og meget mærkelig læseoplevelse. De meget karikerede personligheder er blot en af de underholdende ting. Mikkeline, som er både naiv, godhjertet og klog. Hr. Overskæg, der også er naiv, men samtidig en helt og en der sætter andres forgodtbefindende foran sig selv. Grev Zeppelin, der ved første øjekast er egoistisk, til tider lidt små dum og ofte usympatisk. Disse tre typer er på en aller anden mystisk måde blevet venner - venner der nu skal på en farefuld rejse, som det ikke engang er sikkert at de kommer tilbage fra i live.

For det andet, så er den en utrolig detaljeret historie, fyldt med alskens sjove og bizarre bipersoner. Den tog mig faktisk lang tid at læse - ikke fordi historien ikke var spændende, men fordi sproget tid tider blev lidt knudret, og lidt gammeldags. Og så blev det med Mikkeline og fisken altså bare lidt for underligt.

På trods af dette, synes jeg dog at det er en interessant historie. Personerne bliver målt og vejet hele vejen igennem. De bliver stillet overfor opgaver, som de skal løse enten i fællesskab eller alene, for at komme videre - hele dødsriget er virkelig godt fundet på. Jeg kan godt lide det filosoferende aspekt med "Bogen om Alt" der jo bliver skrevet mens tingene foregår, eller ikke foregår. Lidt ligesom i "Himmelherren" af Kenneth Bøgh Andersen - hvem der skriver hvad, hvorfor og hvordan bliver lidt sløret og diffust, men det fungerer på en eller anden måde. Det er sådan en ting, der, ligesom tidsrejser, kan slå knuder på mine tanker.

"Bogen om Alt" ville fungerer rigtig godt som oplæsningsbog - især fordi der er så mange aspekter man kan tage fat på og snakke videre om. Jeg vil i hvert fald anbefale at læse den i små bidder, for måske er det grunden til, at jeg fandt den lidt for forvirrende. At jeg læste den næsten uafbrudt. Måske havde jeg haft godt af et pusterum. Anyway, god, spændende og interessant bog!

Tak til Forlaget Rotten for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Forlaget Rotten
Udgivet i: 2016
Antal sider: 355
4 ud af 5 stjerner

onsdag den 14. december 2016

Brandon Sanderson; Ritmatikeren

Brandon Sanderson; Ritmatikeren

Bagsidetekst:
Joels højeste ønske er at blive ritmatiker. At få evnen til at puste liv i to-dimensionelle væsner lavet af kridttegninger er menneskehedens eneste forsvar mod de vilde kridtlinger. Kridtlingerne er ondsindede væser, der efterlader lemlæstede lig i kølvandet på deres fremmarch, og Joel har et brændende ønske om at deltage i kampen mod dem. Som søn af en kridtmager ser Joel bare til, mens andre studerende lærer den magi, som han vil gøre alt for at tilegne sig. Da flere studerende om natten bliver kidnappet fra deres værelser, får Joel sin chance. Som assistent for professor Fitch, der skal opklare kidnapningerne, befinder Joel sig pludselig i centrum for en række begivenheder, der for evigt vil forandre ritmatikken og verdenen.

Jeg fik endelig taget mig sammen til at læse "Stålhjerte" for nogle måneder siden og jeg var virkelig vild med den, fortællingen, universet og forfatterens skrivestil. Jeg var spændt på om han kunne fastholde mig i denne nye serie - det lykkedes!

Vi befinder os i en verden der tildels minder om vores egen, men også lidt steam-punk-agtig og magisk. Det tog mig lidt tid at forstå det med at være ritmatiker og kridtlinger osv., men efterhånden som handlingen skrider frem, begynder det at give mening. Og historien bliver umulig at lægge fra sig igen. For der er mord og forbrydelser der skal opklares og hemmeligheder der skal afdækkes.

Sproget og fortællestilen minder meget om den i "Stålhjerte" - det er i hvert fald tydeligt at se at det er samme forfatter. Humoren er ikke helt så fremtræden i denne, men måden han beskriver både personer, steder og begivenheder på, minder om "Stålhjerte" og det er kun godt. For forfatteren skriver virkelig godt. Jeg havde nemt ved at danne mig et billede af både Joel, Melody og professor Fitch. Campus og området der omkring. Jeg synes det må være en af den bedste ros man kan få, når læseren virkelig kan se det hele for sit indre blik.

Handlingen er sat i et højt tempo, og selvom der er stille perioder, ligger problemerne og hemmelighederne hele tiden lige under overfladen. Hvorfor blev Joel ikke ritmatiker som barn, når han tydeligvis kan sine tegninger? Hvad er der med den skumle professor Nalizar og hvad sker der egentlig ved Tårnet? Det er ikke alt vi får svar på i denne, men jeg håber på en spændende og medrivende efterfølger der forhåbentlig kan kaste lidt lys over tingene!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)


Fakta:
Forlag: DreamLitt
Original titel: The Rithmatist
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 464
5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 13. december 2016

Else Lefmann; Heksen på efterskole

Else Lefmann; Heksen på efterskole

Bagsidetekst:
Det er ikke nemt for den 15-årige Mille at være en ganske almindelig dansk efterskolepige, når hun de sidste 12 år har boet i Afrika. Alligevel er det Milles højeste ønske at falde til, og hun gør sig virkelig umage. Men når hun er vant til næsten kun at omgås afrikanere og desuden har lært forskellige ting af medicinmanden, Faraji, kan hun nemt komme i klemme. Og i klemme kommer Mille, selvom hun også får venner. Det er den punkede Belinda og den seje Mike, der prøver at beskytte hende mod de elever, der synes, hun er for mærkelig. Især Caroline, der af en eller anden grund, som Mille ikke forstår, virkelig er efter hende, volder store problemer.
Og så er der jo lige det med Mikkel!

Dette er en rigtig fin historie om at begynde på en frisk og hvor problematisk det kan være, når ens omgangskreds ikke kan håndtere problemer særlig godt. Det er også en historie om venskab, og om, hvor lidt der skal til for at ødelægge nystartede venskaber.

Historien foregår på en efterskole - jeg har ikke selv gået på efterskole, men jeg har en ide om at den er meget godt beskrevet i bogen. Hvordan værelserne er indrettet og selve skolen for den sags skyld. Hvordan undervisningen foregår. Og ikke mindst hvordan fritiden foregår - med sport, kærester og andre sociale ting. Det er rigtig godt beskrevet og som læser kunne jeg fint danne mig billederne af det hele inde i hovedet.

Jeg synes dog at handlingen bliver lidt for meget en gang i mellem. Vi er hurtige til at opdage at Caroline er en kælling (eller i hvert fald en der har misforstået en masse), at Belinda har det svært med fyre og at Mike, selvom han er hård udenpå, er en god fyr indeni. Derfor behøver disse ting ikke blive udpenslet hele tiden. Jeg synes også der er rigeligt med misforståelser der får Mille til at fremstå som heks. Til tider, er det det lidt for meget.

Derudover fungerer historien dog rigtig godt - jeg ville også ønske at vi havde fået lidt mere at vide om Milles tid i Afrika, hvorfor hun drømmer om soldater osv, jeg ved godt at det bliver forklaret, men jeg ville gerne have lært den del af Mille bedre at kende. Jeg var dog godt underholdt - da Mille bliver fuld af "appelsin sodavand", sad jeg og smilte for mig selv. Pulsen kommer også op i den sidste del af bogen, hvor Mille pludselig befinder sig i en livsfarlig situation. Alt i alt en udmærket læseoplevelse!

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 166
4 ud af 5 stjerner

mandag den 12. december 2016

Rick Yancey; Den sidste stjerne

Rick Yancey; Den sidste stjerne (Den 5. bølge, #3)

Bagsidetekst:
Fjenden er de andre. Fjenden er os selv. De er hernede, de er deroppe, de er ingen steder. De er kommet for at udrydde os, de er kommet for at redde os.

De Andre har sørget for en næsten total udryddelse af menneskeheden. Dem, der stadig lever, må konstant kigge sig over skulderen. Cassie er blevet forrådt. Det er Ringer også. Og Zombie. Nugget. Sammen med alle andre syv milliarder mennesker, som engang beboede vores plant. Forrådt først af De Andre, og så af menneskene selv.

I løbet af disse allersidste dage må den tilbageværende befolkning beslutte, hvad der er vigtigst: At redde sig selv og blive som De Andre eller at bevare den sidste rest af menneskelighed?

Jeg var meget fascineret af både "Den 5. bølge" og "Det uendelige hav", selvom skrivestilen til tider kan være ekstrem irriterende. Det med at skrive "dagbog" og selv kommentere undervejs, som både Cassie, Zombie og Ringer gør, kan ofte være rimelig belastende og undervejs kan man også miste overblik over hvem der egentlig fortæller. Det er så også det eneste negative jeg har at sige om denne serien. For ellers holder den!

"Tanken om becon - muligheden for bacon -
giver mig håb.
Alt er ikke tabt, hvis ikke bacon er."


I "Den sidste stjerne" har Cassie og vennerne 4 dage til at stoppe De Andre i at udslette de sidste rest af menneskeheden der er tilbage. Som læser er vi ikke i tvivl om at nogen må dø for denne sag - spørgsmålet er så bare, hvem. Samtidig opdager de den grusomme sandhed bag De Andre. Ingenting er som de troede.

Stemningen i bogen er om noget endnu mere dyster end i de foregående. Alting er sat på spidsen. Der skal konstant træffes valg og tages beslutninger. De skal overleve. De skal videre. De skal leve. De skiftende fortællere kan godt være lidt forvirrende, men selvom man lige skal stoppe og tænke over hvem, der nu fortæller, fandt jeg bogen umulig at lægge fra mig. Læste den på 3 timer og kunne simpelthen ikke stoppe da jeg først var kommet i gang. Jeg har også glædet mig rigtig meget til slutningen og jeg synes den holder. Selvom det er trist. Selvom jeg kneb en tåre. Så ender den på en eller anden måde som den skal.

Jeg har endnu ikke set filmatiseringen af "Den 5. bølge" (er der nogen af jer der har?), men jeg synes traileren så spændende ud, og så ud til at følge bogens handling. Nu hvor jeg ved hvordan Cassie, Zombie og endda Evan "ser" ud, var det også disse billeder jeg så for mig mens jeg læste.

"Men det smukkeste af alt, vores største bedrift,
og den ene ting, jeg beder til, at vi altid vil blive husket for,
er at have stoppet en polyestermasse ind i en anatomisk
ukorrekt, tegneserieagtig udgave af et af naturens mest frygtede
rovdyr blot for at berolige et barn." 

Endnu en serie er slut. Endnu et farvel. Endnu en afsked. Tak for rejsen Rick, den har været voldsom, spændende, hjerteknusende og på sin vis, smuk.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Last Star
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 361
5 ud af 5 stjerner

lørdag den 10. december 2016

Leigh Bardugo; Den sorte kætter

Leigh Bardugo; Den sorte kætter (Grisha, #2)

Bagsidetekst:
Alina Starkow - pigen med de magiske kræfter - er flygtet fra Ravka og Mørkningen, og nu må hun sammen med Mal forsøge at overleve i et fjendtligt område og holde sin identitet som Solopvækker skjult. Samtidig vokser hendes kræfter - og hendes fortid og skæbne vinder ind på hende.

Sturmhond - en lovløs og skrupelløs kaperkaptain - tager Alina og Mal til fange og fører dem ud på en farefuld rejse, hvor Alina opdager nye sider af sig selv. Men Sturmhond er ikke bare kaperkaptain. Og han har sin helt egen dagsorden.

Mørkningen - Ravkas farlige leder - dukker frem af skygger med frygtelige, nye kræfter og en ny og dødsensfarlig plan, som kan ødelægge alt. Både Alina, grishaerne og Ravka er i fare, hvis han får held med den. 

Der hviler et tungt ansvar på Alinas skuldre. Skal hun vælge sit land og sine kræfter eller den kærlighed, hun altid har troet var hendes skæbne? Lige meget hvad hun vælger, risikerer hun at tabe det hele i den krig, der er på vej.

Jeg elskede "Pigen og Mørkningen"! Som i virkelig elskede. For mig havde den det hele der kendetegner, i min optik, god fantasy. Et land i krig, en "helt" der vil redde det og to venner der skal bekæmpe det onde samtidig med at de skal finde dem selv. Spændende, gennemtænk og veludført.

"Den sorte kætter" er lige så god! Jeg er vild med forfatterens skrivemåde, hendes beskrivelser af både landskab og de følelser som Alina har og de problemer hun går og tumler med. Jeg er vild med Alinas form for humor, for selvom hun er presset, stresset og udkørt, formår hun på en eller anden måde at finde lyspunkter - også selvom de er små.

"Meget farveglade," brumme Toyla.
"Pas nu hellere på," hviskede jeg tilbage. Jeg kunne
finde på at beordre, at min livgarde skal gå klædt 
i kanariegule klovnebukser."
For første gang nogen sinde så jeg Toyla se bange ud.

Men Alina må snart indse at hendes kamp mod Mørkningen bestemt ikke er overstået og at hun, Mal og Ravka er i langt større fare end hun først havde troet. For Mørkningen overlevede en tur i Forkastningen og han er tilbage, mere magtfuld, mere hævntørstig end nogensinde. Og det han vil have, er Ravka - og Alina.
Den første fortælling var dyster og mørk. Den her er også dyster, men nu på en anden måde. Hvor vi i "Pigen og Mørkningen" måtte følge Alinas kamp for at blive Solopvækker og for hendes følelser for både Mal og Mørkningen, er kampen i "Den sorte kætter" anderledes. For nu skal hun slås for alle dem hun holder af, alle dem der følger hende og alle dem hun endnu ikke har mødt. Hun skal forsøge at redde et kongerige, uden at miste sig selv og sin kærlighed mens hun gør det.

Det er fantastisk! Hvis du har læst og kunne lide "Pigen og Mørkningen", vil den her bestemt ikke slutte. Nu er det store spørgsmål så bare, hvem skal Alina ofre for at vinde krigen? Sig selv? Mal? Folket? Sin magi? Hm, jeg håber vi får svar i sidste bog! Der er lang tid til efteråret næste år!!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Siege and Storm
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 429
5 ud af 5 stjerner

fredag den 9. december 2016

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

J. K. Rowling; Harry Potter og Det forbandede barn

Bagsidetekst:
Den ottende historie. Nitten år senere ...

Det har altid været svært at være Harry Potter, og det er ikke blevet nemmere nu, hvor han er en overbebyrdet ansat i Ministeriet for Magi, ægtemand - og far til tre børn i skolealderen. Harry kæmper med en fortid, som ikke vil give slip, og hans søn, Albus, må bære den tunge byrde fra en arv, han aldrig har ønsket. Da fortiden og nutiden smelter ildevarslende sammen, må både far og søn erkende den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder. 

Da sidste side i "Harry Potter og Dødsregalierne" var vendt, tror jeg at vi alle sad med en følelse af at det da ikke kunne slutte der. Heldigvis må J. K. Rowling have haft det på samme måde, for nu har hun skrevet teaterstykket der foregår 19 år efter - den lille smagsprøve vi får i "Harry Potter og Dødsregalierne" er selvfølgelig med, og hvis man har set filmen, står billedet af Harry, Ron og Hermione på perronen knivskarpt. Det gjorde det i hvert fald for mig.

Hvordan er det så at læse en Harry Potter bog, som egentlig er et teaterstykke? I starten var det lige mærkeligt. Man savner alle de små detaljer der ikke er med. Vi får jo kun den direkte tale og en lille beskrivelse af hvor vi er henne, resten må vi forestille os. Det er dog på ingen måde svært. Jeg kunne sagtens se både Harry, Ron og Hermione for mig. Se hvordan de bor, hvordan Harrys kontor ser ud og hvordan Hogwarts ser ud 19 år efter det store slag.  

Og lad mig sige en ting, jeg var virkelig glad for at være tilbage! Selvom det er et teaterstykke, er det så tydeligt at det er J. K. Rowling der har skrevet. Jeg kan fornemme hende gennem siderne, ja, det lyder måske mærkeligt, men det var virkelig som at komme hjem. Harry Potter-bøgerne var den der fik mig til at læse og vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte. "Det forbandede barn" er den afslutning vi aldrig fik. Og ja, jeg kneb en tåre undervejs - hvis du har læst den, kan du nok godt gætte hvor.

Selvom der er gået 19 år, kan man stadig fornemme det tætte venskab mellem Harry, Ron og Hermione og som historien skrider frem, også Draco. Harry er stadig lidt småforvirret, men vil alle det bedste, han prøver virkelig. Ron er stadig den uhøjtidelige, der ikke altid tager ting så seriøst (hvilket godt kan virkelig lidt irriterende ind i mellem, men sådan er han jo bare) og Hermione er stadig den der har styr på det hele.

Som sagt, det var som at komme hjem!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Harry Potter and the Cursed Child, Part One and Two 
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 369
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Xenia's bogblog
Ruskjærs bøger
Skrivepulten

torsdag den 8. december 2016

Louise Haiberg; Dinea - Modertræets datter

Louise Haiberg; Dinea - Modertræets datter

Bagsidetekst:
Dinea har været syg så længe hun kan huske. Lægerne opfatter hendes sygdom som et mysterium, og hun må udstå mange pinsler i deres søgen på at helbrede hende. Om natten plages hun af det samme mareridt igen og igen ... et mareridt hvor hun regerer over et fremmed, koldt rige. Lucien tilhører en race som for længst er blevet forvist til sagn og overtro af menneskeheden. Da Dinea møder Lucien, bliver hun hvirvlet ind i sine mareridts verden; et smukt og koldt rige hvor kærlighed er en svaghed. Lucien har sine helt egne ambitioner, og for at opnå hvad han ønsker, har han brug for Dinea. Han har ikke tænkt sig at lade nogen form for svaghed stå i vejen for sine planer ... og absolut ikke kærlighed.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg var fuldstændig vild med "Dæmondræber"-serien, om dæmonen Dominic, der må gå så grueligt meget igennem. Jeg synes det er imponerende at Louise kunne holde tungen lige i munden, med alle de flashbacks, personer osv, der er i den fortælling. Samtidig er Dominic bare en af mine yndlingspersoner - ja, han er rapkæftet, ubehøvlet, har en sort humor, men samtidig loyal, godhjertet og rimelig hot (i hvert fald som jeg forestiller mig). Derfor havde jeg også store forventninger til Louises næste bog. 

Jeg må indrømme at jeg ikke er ligeså betaget af denne som af Dominic-serien. Og det er egentlig ikke fordi der noget i vejen med historien, personerne eller humoren, jeg blev bare ikke lige så fanget af denne fortælling som jeg gjorde af Dominic. Måske er det alle de fremmede fe-navne der gør læsningen lidt forvirrende. Jeg ved det ikke.

Historien i "Dinea" er stadig virkelig spændende og interessant. Tanken om at der lever feer dybt under os, at de lever "af" os (det bliver forklaret i bogen), fører krig og at der faktisk er flere verdener end vi kender til, kan jeg rigtig godt lide. Dinea er en troværdig hovedperson, der har sine problemer at kæmpe med. Hendes sygdom der gør hende svag i vores verden, men stærk i feernes. Hendes drøm om at lære sin fortid at kende. Og hendes humor - den minder meget om Dominics - er fantastisk! Hun har noget med chokoladesovs - jeg er egentlig ked af at den fantasi ikke bliver realiseret.

Lucien virker på overfladen til at være "the good guy", men er han nu også det? Den skjulte dagsorden han har kræver at Dinea hjælper ham, men mon ikke hun har sin egen dagsorden? Jeg synes hemmelighedskræmmeriet er vældig interessant, for så snart man tror man har regnet noget ud, bliver det fordrejet og vendt om. Det virker rigtig godt.

Hvis du var vild med serien om Dominic, vil du uden tvivl også kunne lide denne. Jeg er spændt på om der kommer flere bøger om Dinea, jeg kunne godt tænke mig at læse mere i hvert fald.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 493
4 ud af 5 stjerner

onsdag den 7. december 2016

S. J. Kincaid; Diabolik

S. J. Kincaid; Diabolik

Bagsidetekst:
En diabolik er skabt til at være ubetinget loyal over for sin ejer. En diabolik er en nådesløs dræbermaskine. Nemesis er diabolik. Hun er bundet til Sidonia og vil ofre sig uden at tøve, hvis hendes ejer i fare. Nemesis er bare ikke helt almindelig. Hun har en svaghed, der gør hende til den farligste diabolik i imperiet - hun ved det bare ikke ... endnu.

Mens jeg læste denne bog blev jeg ved med at vente på at Darrow (fra "Rød Opstand") skulle gøre sit indtog. Ikke som sådan fordi handlingen i "Diabolik" minder om "Rød Opstand", men mere fordi den også foregår i rummet, med stjerneskibe, rumskibe og meget mere. Samtidig mindede handlingen mig om "Rød Dronning", hvor hovedpersonen også går undercover for at redde dem hun holder af.

Når det så er sagt, er "Diabolik" virkelig helt sin egen. Vi er lidt tilbage i tankegangen om en daimon (Det gyldne kompas), hvor en del af ens sjæl er udenfor kroppen og er det, for at beskytte en. Her er det bare en skræddersyet robot. Bygget til at elske og passe på ét bestemt menneske. Beskytte det for en hver pris. Det er en problematik der bliver diskuteret meget i bogen, mest fordi Nemesis pludselig begynder at føle noget for en anden en Sidonia, og det både skræmmer og fascinere hende. For Sidonia er sikker på at Nemesis er mere som hende selv, end Nemesis tror. At Nemesis også har ret til at være lykkelig og til at føle noget.

Sidonia har mere ret end hun lige tror. For ulykker, hævn og krig truer i horisonten og Nemesis må kæmpe flere gange for sin egen, men også Sidonias overlevelse. Hun må gå undercover og påtage sig rollen af den hun elsker højest, for at beskytte hende. For at redde hendes liv og tilværelse. Undervejs begynder Nemesis dog at føle - føle ting som hun ikke burde kunne. Har hun så svigtet som diabolik? Svigtet som menneske? Eller har hun netop opfyldt noget der er større end hende selv?

"Diabolik" er en hæsblæsende stjerneodysse, med storslåede beskrivelser af stjerneskibe, med sorte huller der truer med at ødelægge alt, med politik og intriger der skal navigeres rundt i. Med løgne der skal afdækkes. Med sandheder der kan ødelægge års planlægning. Det er en historie om umulig kærlighed. Om venskab. Troskab og loyalitet.

Hvis du har læst "Rød Opstand" og "Rød Dronning" kan den her varmt anbefales - det kan den også selvom du ikke har læst de andre!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: The Diabolic
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 372
5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 6. december 2016

Livet som mor #9: Tilbage på arbejde

Livet som mor #9: Tilbage på arbejde

Iris har nu gået i dagpleje i en måned og det går bare så fint. Jeg havde været forudseende og holde tre ugers ferie, da hun skulle starte, så jeg havde tid til indkøring. Det blev der dog ikke meget af. Mandag og tirsdag i den første uge, hentede jeg hende efter 1½ time, onsdag over middag og så var torsdag og fredag ellers "hele" dage.

Jeg havde frygtet at jeg skulle bruge mere eller mindre alle tre uger, med korte dage og muligvis noget gråd når jeg skulle gå. Det har der heldigvis ikke været noget af! Dagplejemoderen fortalte første dag, at hun var blevet lidt ked efter ca. 10 min, hvor det var gået op for hende at jeg var gået, og om tirsdagen, gøede deres hund - den gør jo anderledes end vores - så der var hun også blevet lidt ked. Det er stort set de to eneste gange hun har været ked! Det synes jeg er ret vildt. Iris bliver også rost for at være glad, smilende og for at charme alle de andre forældre der kommer. Hun spiser og sover lige som hun skal - og jeg kan virkelig mærke på Iris at hun nyder at komme afsted og være sammen med nogen på hendes egen alder.

Jeg brugte så resten af min ferie på at læse - fik læst 26 bøger på de to uger! Bevares, jeg fik også lavet en masse andet, men det var læsningen der havde min første prioritet, da jeg havde (og stadig har) mange bøger der ligger og venter på mig.

Nu er jeg så også startet på arbejde, har været det i halvanden uge og det er virkelig dejligt at være tilbage igen! Ikke fordi jeg ikke nød at gå hjemme og jeg kunne da godt have snuppet en uge mere, så jeg kunne have læst noget mere, men har heldigvis en fridag hver uge, så der kan jeg forhåbentlig nå det.

Jeg kunne dog mærke at jeg trængte til at komme ud blandt "almindelige" mennesker. Få brugt min hjerne og mig selv på en anden måde end man gør ved at gå hjemme. Selvom jeg er virkelig træt om aftenen nu, så er det bare skønt at være i gang igen. Få opgaver og problemer der skal løses. Komme tilbage til min dejlige kollegaer. Jeg havde egentlig frygtet at det ville blive svært at komme tilbage, da jeg var bange for at jeg havde glemt mange ting. Det har faktisk ikke være så slemt. Der har selvfølgelig været ting der har været lidt langt væk i hukommelsen, men jeg synes det hurtigt er kommet tilbage når jeg har stået i en given situation.

Jeg har kun haft én af mine faste fridage, men jeg kan mærke på mig selv, at jeg kommer til virkelig at værdsætte den. Ikke fordi jeg vil sove længe, men fordi det bliver rart nok lige at have en dag (8 timer) hvor jeg er alene. Så kan jeg nå de praktiske ting, der er lidt svære at nå til hverdag - og ikke mindst, forhåbentlig stadig få læst.

Nu er det jo også snart jul! Det bliver spændende at se hvordan Iris oplever juleaften - vi skal heldigvis være hjemme, så aftenritualet kan holdes som det plejer. Jeg glæder mig!


mandag den 5. december 2016

Meredith Russo; Hvis jeg var din pige

Meredith Russo; Hvis jeg var din pige

Bagsidetekst:
Amanda Hardy er den nye pige på skolen. Ligesom alle andre vil hun gerne finde nye venner og passe ind. Men Amanda har en hemmelighed, og hun vil ikke så tæt på nogen, at de risikerer at opdage den. Da hun møder den søde Grant, flyver gnisterne, og Amanda kan ikke sige nej til at lære ham bedre at kende. Men hun er bange for, at når han først kender sandheden om hende, vil han ikke kunne se bort fra den. For Amandas hemmelighed er, at hun før hed Andrew.

At skrive om bøsser, lesbiske eller transkønnede er blevet in - nok fordi det ikke er så tabubelagt mere og det synes jeg er virkelig fedt. Det medfører nogle gode og hårde historier, fordi, selvom det ikke er så tabubelagt mere, er det ikke alle der ser lige positivt på det. Ikke nok med at børn og unge kan mobbe fordi man har det forkerte tøj eller andet, nu mobber de også fordi man har det forkerte køn.

Vi har set det i "XY" af Nicole Boyle Rødtnes og "Hjertet er 1 organ" af Sarah Engell, som begge er meget rørende, smukke og hårde fortællinger om at være anderledes og forelsket i en af det samme køn. "Hvis jeg var din pige" går skridtet videre - for her er Andrew blevet til Amanda, men hvordan kan hun blive accepteret hvis ikke hun fortæller folk den sandhed?

Forfatteren har formået at give Andrew alle de træk som piger normalt har, og derfor ønsker han at blive til en hun. Det kræver både mod og tålmodighed, for det er en hård proces og det tager lang tid. Tid som Amanda ville ønske hun kunne leve ude blandt virkelig mennesker. Da hun endelig kommer derud, kommer frygten dog også - for hvis de kun holder af hende som Amanda, hvordan vil de så reagere når de finder ud af at hun før var Andrew?

Især kærlighedsforløbet i bogen er rigtig rørende - for Amanda skal selvfølgelig forelske sig, selvom hun havde lovet sig selv at holde lav profil. Hun får også venner, som hun, på sin egen måde, hjælper og støtter i deres beslutninger. Men vil de også hjælpe og støtte hende når hun har allermest brug for det?

Jeg var virkelig rørt over denne historie. Når jeg læser bøger om mobning, bliver jeg hver gang lige overrasket og forurettet over at børn/unge kan være så modbydelige mod andre. Jeg ved godt at de fleste mobbere gør det, fordi de er usikre på sig selv, og derfor er det nemmest at lade det gå ud over en der er svag. Men når man mobber er man selv den svage. Hvorfor er det nødvendigt? Jeg ved godt at vi alle ikke kan være lige gode venner, men man kan da acceptere og respektere hinanden, og ikke gøre skade på en anden person - eller gøre indirekte skade, så personen selv tyr til selvskadende adfærd.

Nå, tilbage til bogen - læs den! For den er smuk, rørende og vil helt sikkert tage plads i dit hjerte!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: If I Was Your Girl
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 304
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
De unges ord
Kære dig
Frk. Litteratur
Bogfinken

søndag den 4. december 2016

November wrap-up

November wrap-up!

Endnu en måned er gået og denne gang har jeg virkelig været flittig! Den eneste grund til at jeg har fået læst så meget, er at Iris startede i dagpleje og derfor havde jeg pludselig tid fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen hvor jeg kunne læse. Så det gjorde jeg! På de 2 uger, hvor Iris har været i dagpleje hver dag fra 7-16:30, har jeg læst 26 bøger! "Har du virkelig ikke lavet andet?" tænker du nok. Jo, jeg har også støvsuget (det skal gøres flere gange om ugen pga hunden), vasket gulv og tøj og ryddet op. Men størstedelen af min tid gik med at læse. Jeg har fået læst en hel del af mine anmeldereksemplarer, jeg er ikke nået i bund, men har dog gjort et ordentlig indhug i dem.

I alt blev det til 34 bøger - 8549 sider! Hvoraf som sagt, de 26 (og 6496 sider) er læst på 14 dage! *mentalt klap på skulderen*

De læste bøger er:
Pernille Eybye; Heksejægerens bytte
Kean Soo; Jellaby - The Lost Monster
Carina Evytt; Gøglerkongens sværd
John Flanagan; Clonmels konger
Chris Haughton; Åh nej, Herman (lektør)
Zakiya Ajmi; Damen, drengen og anden (lektør)
Gayle Forman; Bare en nat
Jon Zaar; DX Under jorden
Frank Madsen; Snus Mus; Mus og Konger på Kronborg; Søren tror ikke på bøhmænd  Christina Nordstrøm; Djævleøens hemmelighed
Emil Blichfeldt; Jagten på den gule dæmon
Emil Blichfeldt; Den lille drage
Thomas Brekker; Bearlock Bjørn og julemandens hemmelighed
Sidsel Katrine Slej; Valkyrien
Mads Schack-Lindhardt; Tir-Nâzrals arving
Nicole Boyle Rødtnes; Ar fra mit glemte liv
Nikolaj Johansen; Transformationsmaskinen
Becky Albertalli; Simon vs. verdens forventninger
Nicole Boyle Rødtnes; Gennem sløret
Haidi Wigger Klaris; Sjælens pris
Jennifer Niven; På kant med livet
Jon Rex Laugen; Den sorte dæmon
Meredith Russo; Hvis jeg var din pige
S. J. Kincaid; Diabolik
Louise Haiberg; Dinea - Modertræets datter
J. K. Rowling; Harry Potter og det forbandede barn
Leigh Bardugo; Den sorte kætter
Rick Yancey; Den sidste stjerne (Den 5. bølge, #3)
Michael Kamp; Død ved daggry (lektør)
Else Lefmann; Heksen på efterskole
Brandon Sanderson; Ritmatikeren
Toke Reunert; Bogen om Alt

Det har virkelig været en måned i de gode bøgers tegn, jeg synes virkelig at jeg har læst den ene gode bog efter den anden. Jeg er påbegyndt nye serier, men har også sagt farvel til mange! Faktisk flere end i nogen anden måned. Det er altid vemodigt at sige farvel til historier, især hvis man rigtig godt kan lide bogen og personerne, kan det være som at sige farvel til en god ven. Sådan har jeg i hvert fald haft det med Freá i "Valkyrien" og Troy og Shay i "Ilttyv-"serien. Det var også rigtig hårdt at sige farvel til Cassie i "Den sidste stjerne", for hun har virkelig gået så grueligt meget igennem, for sin "lykkelige" slutning.

  
Månedens bedste bog:
Problemet ved at læse så mange bøger på en måned, er at det bliver svært og udpege én enkelt bog som den bedste. Nu har jeg jo endelig fået læst den ottende Harry Potter og den serie betyder jo bare noget helt specielt for mig. Men "På kant med livet" rørte mig bare så dybt. Universet i "Den sorte kætter" er så gennemført og fantastisk at det er svært at vende tilbage til virkeligheden. Uha, jeg kan ikke nævne én.


Månedens korteste bog:
Lidt snyd, når jeg er begyndt at skrive lektørudtalelser igen, da billedbøgerne jeg har fået tilsendt er noget kortere end de andre bøger jeg har læst i november.

Månedens længste bog:
"Heksejægerens bytte" er med sine 606 sider den længste bog jeg har læst, selvom den på ingen måde føltes lang. Den var nærmere alt alt for kort!

Månedens mest overraskende bog:
Det må blive "Simon vs. verdens forventninger" - den var både underholdende, sjov, tragisk og sørgelig. Det er sådan en af de historier der ikke ser ud af meget på overfladen, men som er meget dybere end man kunne forestille sig. 

Hvad vil jeg læse i december? 
Nu er jeg selv begyndt på arbejde igen, så min læsetid er blevet noget reduceret! Jeg har heldigvis en fridag om fredagen, så jeg håber at jeg kan bruge den dag på at læse (udover alle de praktiske huslige ting). Jeg håber stadig at få "Toner i natten" af Jojo Moyes og så håber jeg at få læst "Råddenskab" af Siri Pettersen, jeg har hørt så meget godt om den!

Hvad håber I at få læst i december?

fredag den 2. december 2016

10 spørgsmål #10: Dennis Jürgensen

10 spørgsmål #10: Dennis Jürgensen

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg fik læst mange tegneserier højt af min mor, især Anders And, Batman og Tintin, men også mange forskellige typer børnebøger med eventyrligt indhold.

Hvad er den første bog du selv læste?
Det husker jeg ikke, men det har nok været en billedbog.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Jeg var især hooked på serien om "Alfred Hitchcock og de tre detektiver", som jeg begyndte at læse i 1. klasse, selvom de egentlig var lidt for svære.

Din yndlingsbog som voksen?
Det er umuligt at nævne én titel.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Jeg har startet på flere bøger af berømte litterære forfattere, som simpelthen var så røvkedelige at jeg droppede dem. Af respekt over for mine kollegaer, vil jeg undlade at nævne navne eller titler, men én af dem har da fået Nobelprisen.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Jeg har i årevis "været i gang med" James Joyce's "Ulysses". Alle har hørt om den, men få har læst den, selv om den faktisk er fascinerende. Jeg har stadig kun læst ca. 125 sider og når måske aldrig det berømte sidste kapitel, som er helt ugen tegnsætning.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg vælger ud fra hvilket humør jeg er i og hvad min research kræver. For tiden læser jeg en del krimier, fordi jeg er gået over til at skrive i den genre, men jeg læser også bøger på anbefalinger af folk, hvis smag jeg deler.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Jeg kan huske hvor jeg var i mit liv ud fra mange af de bøger jeg har læst, men det er en jævn flydende strøm, når man er "Constant Reader" som Stephen King betegner det.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg hører aldrig musik, når jeg læser. Det distraherer mig. Til gengæld hører jeg musik, når jeg selv skriver.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Det er nærmest umuligt at anbefale én titel, men er man til magisk realisme som lægger sig op ad fantasygenren kan Murakami's "The Wind-up Bird Chronicle" anbefales. Det er bog helt i særklasse. På dansk hedder den vist "Trækopfuglens krønike". 

torsdag den 1. december 2016

Jon Rex Laugen; Den sorte dæmon

Jon Rex Laugen; Den sorte dæmon

Bagsidetekst:
Sommerferien er slut. Sebastian og hans stedsøster Liva vender tilbage fra sydens varme, nøddebrune og med solbleget hår. Heldigvis starter skoleåret med lejrtur. Men turen bliver brat afbrudt af en frygtelig ulykke, og hele Sebastians verden bliver revet i stykker. Samtidig begynder han at få mærkelige drømme. Nat efter nat besøger han en dreng og en pige i en fremmed verden af kærlighed, ondskab og død. Men uhyggen hjemsøger ham ikke kun i fantasien. Han bliver forfulgt af en mystisk fremmed med klare, blå øjne. Sebastian og Liva bliver hvirvlet ind i et dødeligt spil. De må finde al deres mod og vilje frem, men er det nok til at overvinde det onde som jager dem?

Så blev der sagt endnu et farvel. Denne gang til Sebastian, der gik og troede at verden var helt almindelig, men som opdager at det er den slet ikke.

Det her er en tykkeste af bøgerne, og selvom de godt kan læses uafhængigt af hinanden, vil jeg alligevel råde jer til at læse dem i rækkefølge. For handlingen i 1'eren ("Skovens hemmelighed") har også indflydelse på hvad der sker i "Den sorte dæmon".

I denne serie har vi både stiftet bekendtskab med mørke overnaturlige skabninger og uhyggelige spøgelser. Hvis man er til gys, gru og overnaturlige uforklarlige hændelser, så kan den her serie varmt anbefales. Vi får pulsen op flere gange i løbet af historien, de små hår rejser sig i nakken, man bliver en smule utryg over mørke steder og der skal løses gåder.

Nu er turen kommet til en gammel forbandelse, der kan gå ud over alle som Sebastian har kært og kun han kan stoppe det - eller kan han? Jeg kan rigtig godt lide de flashbacks som Sebastian drømmer, for det giver os som læser en forudanelse om hvad der vil ske og hvordan det hænger sammen med Sebastians fortid - selvom jeg dog først fattede hele sandheden til sidst.

Historien er skrevet i et nemt og let forståeligt sprog og selvom den er på over 400 sider, er de hurtig læst - Tellerup trykker heldigvis deres bøger med dejlig stor skrift. Hvis du har læst de foregående to, skal du have slutningen med - og sige endnu et farvel!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 402
4 ud af 5 stjerner

onsdag den 30. november 2016

Jennifer Niven; På kant med livet

Jennifer Niven; På kant med livet

Bagsidetekst:
17-årige Libby kæmper med sin fortid som "USA's tykkeste teenager". Men hun har tabt sig og er mere end klar til at kaste sig ud i alt, hvad livet har at byde på: high school, venner og kærester. Alligevel har folk omkring hende svært ved at se, hvem der egentlig gemmer sig bag de mange kilo.

Jack er cool og sjov. Men i virkeligheden dækker den smarte facade over en ulykkelig hemmelighed: Jack kan ikke genkende ansigter - selv hans egne brødre er fremmede for ham. Så selv om alle tror, at de kender ham, kender han ingen. Og ingen får lov til at komme tæt på ham.

Ikke før han møder Libby i en gruppe hos skolepsykologen. Lidt efter lidt finder de ud af at lægge deres vrede og sårede følelser til side og i stedet se - virkelig se - den chance for kærlighed, som ligger lige foran dem. 

Jeg elskede "Som stjerner på himlen" (læs anmeldelse her) - som i virkelig elskede!! Det var en utrolig rørende og smuk fortælling, der virkelig tog mig med storm. Når jeg tænker på Finch's sang/brev til Violet bliver jeg stadig helt rørt indeni. Jeg har det på samme måde med den her og så alligevel ikke.

Denne historie er bestemt smuk og bevægende. Jeg var bundet til den fra første side, og havde bestemt ikke lyst til at lægge den fra mig igen. Men den rammer på en anden måde end "Som stjerner på himlen". Selvom den foregår i et lignende miljø, high school, og den stadig omhandler mobning og det at finde sig selv efter en stor sorg har ramt en, er det som om der konstant er lys i horisonten i "På kant med livet", det følte jeg ikke der var i "Som stjerner på himlen".

Noget andet der holdt humøret oppe i den her, er humoren heri. Selvom Jack er et røvhul det meste af tiden, er han jo bare en usikker teenager, der vil gøre alt for at please andre - også selvom, han skal være et røvhul. Det kæmper han virkelig med, og snart indser han, at det ikke nytter noget - især ikke efter han har såret og ydmyget sin lillebror, som han ellers lover, at han aldrig vil gøre fortræd.

"Jeg kan se dig. Jeg kan huske dig. Jeg kan genkende dig."
"Du er jo ikke fedmeblind." Jeg peger ned af mig selv.
"Årh, for fanden da, kvinde. Vis nu lige lidt samarbejdsvilje."


Den her bog minder mig om hvor onde teenagere kan være mod hinanden. Ofte dækker det jo over deres egen usikkerhed, men altså. Flere gange sad jeg hovedrystende og rystet, for det må simpelthen være så forfærdeligt at være udsat for de ting Libby bliver udsat for. Derfor er det så fedt at hun opretholder sin egen selvrespekt - selvom hun går ned med flaget flere gange undervejs i historien, formår hun stadig på en eller anden måde at holde hovedet højt og komme igennem det. Libby er simpelthen en af de sejeste hovedpersoner jeg har læst om længe! Hun er sej, storslået (bogstaveligt) og smuk.


Hvis du har læst "Som stjerner på himlen", så læs den her - hvis ikke du har læst nogen af dem, så kom i gang! Det er medrivende, smukke, rørende og fantastiske fortællinger om kærlighed, venskab, familiesammenhold og det at komme igennem og videre, efter man har oplevet et kæmpe tab.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Holding Up the Universe
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 425
5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 29. november 2016

Haidi Wigger Klaris; Sjælens pris

Haidi Wigger Klaris; Sjælens pris (Dæmonherskerens arving, #3)

Bagsidetekst:
Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes. Ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en gammel profeti går i opfyldelse. Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge.

Jeg har efterhånden afsluttet rimelig mange serier i år, jeg er selvfølgelig også påbegyndt nye, men jeg er nu alligevel trist over at have afsluttet endnu en. Man kan jo altid håbe på forløbere og efterfølgere, men alligevel.

Denne fortælling er lige som de to foregående - fyldt med aktion og problemer der skal løses. Ally har truffet et valg der har store konsekvenser for hendes liv og hun er ikke helt tryg ved situationen. Det bliver ikke bedre af at hun pludselig kan meget mere end en "normal" dæmon burde kunne, og snart står hun i en uvis position. Heldigvis er Tristan der til at hjælpe, og en tur til overfladen, burde være kuren, men mon ikke det gør det hele værre?

Selvom det er noget tid siden jeg har læst de to første, var handlingen nem at falde tilbage til. Sproget er stadig let og flowet gør at bogen er hurtig læst - ikke at det er en dårlig ting. Det er bestemt dejligt med bøger hvor den ene side bare tager den anden. Selvom det er trist når man nærmer sig slutningen, og ved at der ikke er mere, omend slutningen dog ikke helt føles som en slutning.

Hvis du har læst de foregående bøger, vil du med garanti glæde dig til dette sidste bind og jeg synes bestemt ikke den skuffer. For at have fået 5 stjerner, mangler jeg dog at blive lidt mere rørt end jeg gjorde - jo, Allys valg er svært, men jeg mangler lidt mere føling. Jeg synes Ally er et skvat en gang imellem og jeg ville ønske at hun ikke hele tiden skulle ty til Tristan for støtte - mand dig nu op, kvinde! Det ødelægger dog ikke læseoplevelsen, som helt bestemt er god!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 278
4 ud af 5 stjerner

mandag den 28. november 2016

Nicole Boyle Rødtnes; Gennem sløret

Nicole Boyle Rødtnes; Gennem sløret (Ilttyv, #3)

Bagsidetekst:
Et billede af Troy toner frem på infoskærmene. Synet sender is gennem mig. Han ser alt andet end rask ud. Han ryster over hele kroppen. Hans næse bløder, og han har fråde omkring munden og et vildt blik i øjnene. 
"Hvad har de gjort ved ham?" hvisker jeg.

Landet har været i oprør, lige siden Troy kravlede op gennem sløret. Shay planlægger en revolution sammen med Marton. De vil fortælle alle, at der ikke er stråling under sløret. Imens holdes Troy fanget af Rådet, der vil gøre alt for at forhindre, at sandheden kommer frem.

Den her serie er virkelig god! Så er det sagt. Den dystopiske og mørke stemning trænger mere og mere igennem, jo mere handlingen udvikler sig og jo længere ind i historien vi kommer. For Troy og Shays handlinger og valg, rammer ikke kun dem selv, men også dem de har kærest.

At vi både hører fortællingen fra Troy og Shays synspunkt giver historien en god dybde, og som læser, kan man sagtens sætte sig ind i hvorfor de vælger som de gør - også selvom det er svære valg de må træffe. Der er ikke meget lys og humor i denne bog, men alligevel skimtes håbet ude i horisonten, og snart er de snublende tæt på. Blot de sidste skæbnesvangre valg skal træffes.

Det er en velskrevet og spændende historie, og som læser, havde jeg svært ved at lægge den fra mig igen. Der er mange dystopiske fortællinger, "Legend" minder lidt om denne, men så alligevel ikke. "Ilttyv" er helt sin egen og den fortjener al den ros den kan få!

Jeg var meget rørt over Koas historie i bind "Under sløret", men det er ingenting i forhold til hvad jeg blev her. Ja, jeg kneb et par tårer undervejs, og nu, hvor jeg skriver, bliver jeg igen rørt og ramt i hjertet over de forfærdelige ting Troy og Shay må igennem for deres drøm om et bedre liv. Og de tab der kommer i kølvandet.

Om deres drømme bliver virkelighed, ja, det må du selv læse dig frem tid, og det håber jeg du vil gøre, for det er endnu et mesterstykke indenfor dansk fantasy/dystopi.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2016
Antal sider: 309
5 ud af 5 stjerner

søndag den 27. november 2016

Becky Albertalli; Simon vs. verdens forventninger

Becky Albertalli; Simon vs. verdens forventninger

Bagsidetekst:
"Tiden står stille. Vi kigger på hinanden. Og så får jeg en fornemmelse i maven, der minder om et kabel, der bliver trukket stramt. "Det er dig," siger jeg."

Simon, 16 år, er bøsse, men han er ikke helt parat til at erkende det over for familie eller venner. Der er i forvejen så mange forventninger til, hvad man skal, når man er ung! Men så falder en af Simons e-mails i de forkerte hænder, og han risikerer, at han ikke selv kan vælge, hvornår han skal springe ud. Samtidig er han forelsket i en, han ikke ved, hvem er.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af denne bog, men jeg var meget positivt overrasket og underholdt hele bogen igennem. Jeg sad flere gange og smilte for mig selv, og krummede tær over de ting Simon må gå igennem for at finde frem til "Blue" (drengen han er forelsket i).

Simon har en fantastisk form for humor, hans venner er fantastiske - også selvom de bliver uvenner, formår de altid at tilgive og komme videre, hans familie er skøn - tænk sig at gå så meget op i reality shows som de gør.

"Harry Potter og Draco Malfoy snaver på tusind 
måder i samtlige kosteskabe på Hogwarts. 
Jeg fandt nogen, der var nogenlunde skrevet, 
og sad hele natten og læste. Det var et par sære uger. 
Det var også den sommer, jeg lærte selv at tage vasketøjet.
Visse strømper bør ikke overlades til ens mor."

Som bagsideteksten lægger op til, kommer Simon i store problemer da en af de mails han har sendt til "Blue", ved en uheld falder i de forkerte hænder. Hænder der ikke går af vejen for afpresning og snart er Simon ude hvor han ikke kan bunde. Snart må han krybe til bekendelse, og det er han ikke meget for - især fordi han ikke selv må bestemme hvordan og hvornår. 

Jeg er vild med de indblik vi får i Simon og "Blues" forhold gennem deres e-mails. De hjælper virkelig hinanden. Ikke blot med at samle mod til at springe ud, men også med at lære mere om dem selv - og hinanden, ikke mindst. Det er ikke svært at forstå hvorfor Simon forelsker sig.

"Noget i den stil. Men det viser sig at være 
en imponerende realistisk mangategning
af vores fransklærer, der udfører fellatio på en baguette.
Apropos ting, der minder mig om Blue."

Det er en helt igennem skøn fortælling om de forventninger vi alle har til livet, om de bliver indfriet eller glemt, om venskaber der opstår og bliver styrket, om familiesammenhold og ikke mindst om kærlighed. For kan man elske en man ikke har mødt?

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: Simon vs. the Homo Sapiens Agenda
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 250
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:

lørdag den 26. november 2016

Nicole Boyle Rødtnes; Ar fra mit glemte liv

Nicole Boyle Rødtnes; Ar fra mit glemte liv

Bagsidetekst:
Kan man elske uden minder?

"Hvad laver du her?" spørger han. "Du kan sgu ikke bare dukke op ..." Han vender sig om, og jeg frygter, at han vil gå sin vej. Så jeg gør det første, der falder mig ind: Griber hårdt fat i min paryk og trækker til. Og så står jeg der. Med en fuglerede af hår i hånden og mit skaldede hoved. Han står og måber. "Jeg har fået fjernet en hjernetumor," siger jeg. "Og har mistet hukommelsen. Jeg kan ikke huske noget. Men jeg tror, jeg kan huske dig ..."


Lærke vågner efter en hjerneoperation uden minder - men med en krop fuld af ar og tatoveringer, som hun ikke ved, hvor stammer fra. Hendes eneste spor er den dagbog, hun skrev til sig selv inden operationen. I glimt kommer hun i tanke om Alexander, men alt om ham i dagbogen er streget ud. Kun en enkelt advarsel står tilbage: Hold dig væk!

Nicole afslutter sin fantastiske ungdomsserie om sygdom med endnu et mesterstykke. Hvis du endnu ikke har læst "Hul i hovedet" og "XY" - så kom i gang. For det er virkelige, nærværende og stærke historier om hvad der sker når en sygdom gør hverdagen svær og uhåndterlig.

Jeg var meget rørt over de to første bøger i serien (som kan læses uafhængigt af hinanden), men den her rammer virkelig hårdt. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det må være at vågne og ikke kunne huske noget som helst, det eneste jeg har at sammenligne med, er morgenen efter vilde byture hvor hukommelsen er mudret og uden sammenhæng. Men at vågne og vide at man mangler et helt liv? Det må være forfærdeligt.


Samtidig belyser historien så fint den altoverskyggende kærlighed man kan føle som (stor) teenager. Jeg kan selv huske hvordan man følte at hele ens liv havde denne ene person som omdrejningspunkt og man var ligeglad med om man blev behandlet dårligt, for når man så endelig blev behandlet godt, var det, det hele værd. Jeg ved det lyder mærkeligt, men sådan var det. Jeg kan nikke genkendende til Lærkes veninde Vickys evige problemer med kæresten, for jeg har selv været der. Jeg kan nikke genkendende til Lærkes følelser omkring Alexander, for jeg kan godt huske hvordan det var.

Nicole har uden tvivl gjort det igen! Skrevet en smuk, skræmmende og rørende fortælling om kærlighed, venskab og svigt, fra dem der burde passe på en. Hvor ødelagt man bliver når ens forældre ikke kan tage vare på en, sådan som de burde gøre, og hvad man er villig til at gøre for dem man har i hjertet. Hvor langt Alexander er villig til at gå. Hvor langt Lærke går for ham. Og ikke mindst, hvor langt de går for at opfylde pagter og drømme.

Min anbefaling: læs den! (og de andre!)

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2016
Antal sider: 255
5 ud af 5 stjerner