tirsdag den 30. juni 2015

Juni wrap-up

Juni wrap-up

Så er endnu en måned gået og det er tid til wrap-up for hvad jeg har læst i juni. Det er ikke blevet til så mange som sidste måned, men har også haft en del mere travlt på arbejde - vi har fået nyt materialesystem og samtidig var der lige et valg vi skulle være valgsted for, så jeg har været meget træt når jeg kom hjem fra arbejde. I weekenden var jeg til Tinderbox festival, så der blev heller ikke læst så meget, men det var ok, for det var en fed oplevelse!

I juni har jeg læst 16 bøger! Jeg har læst en længe ventet afslutning på en helt igennem fantastisk serie, jeg har læst efterfølgere til bøger jeg var total pjattede med og så har jeg læst fire graphic novels.


Læste bøger:

Jasmine Warga; Mit hjerte og andre sorte huller (læs anmeldelse her)
Sidsel Sander Mittet; Morika - Rent blod (læs anmeldelse her)
Craig Thompson; Habibi
Cassandra Clare; Den himmelske ilds by (læs anmeldelse her)
Cecilie Eken; Skudt ned
Brian K. Vaughan; Saga, vol. 4
Neil Gaiman; The Graveyard Book, vol. 1 og 2 (læs anmeldelse her)
Marie Lu; Prodigy (læs anmeldelse her)
Caroline Ørsum; Kære dumme døde Vik
Anna Todd; Tvivlen (læs anmeldelse her)
Marie Lu; Legend

Det er også blevet til et par lektør bøger - bl.a. "Lola og naboens søn", som jeg også fik som e-bog af Plusbog - tak!

Lektør bøger:

Stephanie Perkins; Lola og naboens søn (læs anmeldelse her)
Boyd & Ross; Bademonsteret
Guido van Genechten; Hvor var det heldigt, at jeg fandt dig
Libby Gleeson; Fald nu i søvn, Johanne!


Jeg har også fået en del bøger i juni måned, bl.a. "Prodigy", "Mit hjerte og andre sorte huller" samt en stor dejlig bogpakke fra Tellerup og Plusbog! Jeg glæder mig rigtig meget til at få sommerferie og tid til at læse både dem og alle dem jeg har slæbt med hjem fra biblioteket! Jeg ville dog stadig ønske der var flere timer i døgnet til læsning!


Jeg håber også juni har været en god læsemåned for jer og at I er klar til sommer, sol og læsning udenfor i den næste måned!

Hvad glæder I jer til at læse i jeres sommerferie?

1 kommentar:

  1. Åh, hvor har du fået læst mange fine bøger!
    Både bogen om Lola, den sidste bog i 'Dødens Instrumenter' OG Neil Gaiman? Fantastisk jo!

    Jeg glæder mig meget til at få læst 'Prodigy' af Marie Lu og jeg er endelig gået igang med den! Derudover er 'Night Angel' af Brent Weeks den næste på listen og den er ret tyk, så mon ikke den får mig underholdt halvdelen af sommeren? :p

    SvarSlet