onsdag den 16. august 2017

Michael Kousgaard; Blåskæg 1-2

Michael Kousgaard; Blåskæg 1-2

Beskrivelse:
Jakob er en dreng på 10 år. Men han er en dreng med et problem, altså ifølge hans mor. Han er skaldet. Som en vandmelon. Morens iver efter hår på hans hoved fører dem direkte i armene på den onde, menneskehadende heks Tusmeralda. Desværre har Tusmeralda aftalt med sin bror, sørøverkaptajn Grumme, at hun skal kidnappe et barn til ham. Det er nemlig kun et barn, som har adgang til de to barnespøgelser i Tutturrinitårnet. Og det er kun de to barnespøgelser, som kan opfylde det ønske, som Grummes gulddukat giver ham. Hvem ender med at få ønsket opfyldt? Sørøverkaptajnen Grumme eller Jakob? Eller måske Tusmeralda...?

Hvis du er til sørøverhistorier, hekse og forbandelser, fart og spænding kan disse bøger varmt anbefales. De er for børn i alderen 5-10 og kan læses selv fra anden klasse.

Historierne er ikke kedelige - snarer tværtimod og man skal holde tungen lige i munden. Der er fart over feltet, og alle personerne i historien har deres egen stemme vi skal høre og dagsordener der kun har fokus på dem selv. Jakob vil egentlig bare gerne være sig selv, men han er klogere end han lige tror og ender med at trække det længste strå i flere af de situationer han ender i. Grumme er en lidt tumpet pirat, der måske er for klog for hans eget bedste - han kommer i hvert fald tit i fedtefadet. Og heksen? Jo, hun tror også at hun er smart.

Der er fin humor i historierne - for mig, lidt for plat, men jeg er heller ikke just målgruppen - som jeg tror vil underholde både drenge og piger som læser historien. Selvom en dreng er hovedperson, kan den sagtens læses af piger. Sproget er fint og flydende og passer godt i stil med andet der er udgivet for målgruppen. Jeg forestiller mig at læsere af Peter Gotthardts bøger også vil falde for "Blåskæg".

Grunden til at denne bog ikke for 5 stjerner er en blanding af flere små ting. Som sagt før, humoren er lidt for plat og karaktererne forsøger tit at være sjove, uden at det - for mig - lykkedes, og derved bliver jeg irriteret på dem i stedet. Selvom historien er god og holdbar, er letlæsningsbøger jo ikke min primære genre og derfor kan jeg godt føle at personerne er lidt for "tynde", handlingen lidt for simpel eller beskrivelserne kortfattede. Jeg ved godt at det er fordi det er det, der fungerer for bogens målgruppe - og det er rigtig fint.

Jeg giver bogen 4 stjerner fordi jeg synes det er god historie der vil fange målgruppen og som vil fungerer som både en historie de kan læse selv og få læst højt.

Tak til Michael Kousgaard for e-bøgerne.

Fakta:
Forlag: Kousgaarden
Udgivet i: 2017
Antal sider: Blåskæg #1: 64, Blåskæg #2: 75
4 ud af 5 stjerner

mandag den 14. august 2017

Kenneth Bøgh Andersen; Skæbnemageren

Kenneth Bøgh Andersen; Skæbnemageren

Bagsidetekst:
Simon har altid følt sig i skyggen af sin tvillingebror Tim, og en aften ønsker han for alvor, at hans bror ikke var blevet født. Dagen efter er det, som om Tim aldrig har eksisteret. Deres forældre kan ikke huske ham, og Simon er også begyndt at glemme. Han fortryder dog det frygtelige, han er skyld i, men for at få sin bror tilbage må han drage ind i en anden verden. En verden, der overgår hans vildeste fantasi - og værste mareridt ...

Kenneth Bøgh Andersen kan noget magisk med ord. Lars Gabel kan noget magisk med illustrationer. Sammen har de skabt noget fantastisk.

Jeg elskede Lars Gabels illustrationer i eventyret "De vilde svaner" - de er så smukke, detaljerede og specielle på deres helt egen måde. De er noget helt for sig. At han har slået sig sammen med en sand ordtroldmand, kan ikke blive andet end godt - og det er det!

Sammen med Lars Gabels stemnings fyldte, enkle og dog stadig detaljerede illustrationer, har Kenneth Bøgh Andersen skabt en historie som både kan læses af børn (+12 år) og voksne. Jeg har læst flere af Kenneths bøger - "De hvide mænd" er stadig min favorit, men "Himmelherren" var et sublimt møde med legen med ord og historiefortælling.

I "Skæbnemageren" møder vi Simon, tvillingen der overraskede og som nok egentlig altid har været lidt overset. Tim forstår ikke sin bror - og Simon er træt af at leve i skyggen, derfor ønsker han en dag, at Tim aldrig blev født! Til Simons store overraskelse går ønsket i opfyldelse, men selvom han burde være glad, kan han mærke at det alligevel er helt forkert. Helt forkert. Simon begiver sig ud på en rejse for at finde sin skæbne og redde sin bror - noget der burde være umuligt, men intet er som man skulle tro.


Selvom det er en graphic novel, er sproget alligevel en meget vigtig aktør i denne bog. Sprog og illustrationer supplerer hinanden virkelig godt - og især til sidst, måtte jeg lige holde tungen lige i munden og læse et par sider to gange for at være helt med, præcis som jeg havde det i "Himmelherren", men det er fedt! Det er virkelig gennemført, så gennemført at det ikke irriterer mig at læse noget to gange for at forstå det.

Det er fedt, fantastisk og fabelagtigt - mine varmeste anbefalinger!


Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2017
Antal sider: 176
5 ud af 5 stjerner

fredag den 11. august 2017

Nagabe; The Girl from the Other Side 1

Nagabe; The Girl from the Other Side 1

Bagsidetekst:
In a land far away, there were two kingdoms: the Outside, where twisted beasts roamed that could curse with a touch, and the Inside, where humans lived in safety and peace. The girl and the beast should never have met, but when they do, a quiet fairytale begins. 

This is a story of two people - one human, one inhuman - who linger in the hazy twilight that separates night from day.

Jeg faldt over denne tegneserie på Instagram og uden at vide hvad den handlede om, vidste jeg at jeg måtte eje den. Den stemning som forsiden emmer af, måtte jeg have mere af og opleve.

Jeg har aldrig læst en manga før, så det tog lidt tid inden jeg helt havde fattet hvordan jeg skulle læse den, men da jeg først var inde i rytmen gik det rigtig fint og jeg tænkte faktisk ikke mere over det.

Forsider holder hvad den lover! Jeg blev - selvom jeg som sagt lige skulle vænne mig til læseretningen - hurtigt indfanget af historien, følelsen, stemningen og universet det hele udspiller sig i. Som læser introduceres til en lille pige der bor sammen med en "inhuman" - en som, i teorien, burde kunne smitte hende og derved slå hende ihjel. På en eller anden måde har de to fundet hinanden, og væsenet gør alt hvad den kan for at passe på pigen. Det er dog ikke så nemt, når der er farer der lurer i mørket og vil både pigen og væsenet ondt.


Illustrationerne er ikke så manga-agtige som andre, og det var jeg glad for - jeg synes nogle gange det bliver lidt for meget. I stedet er de simple, men stadig utrolig detaljerede og smukke. Jeg sad flere gange og bare nød tegningerne inden jeg læste videre. Illustrationerne er sort-hvide, men alligevel utroligt farverige.


Da jeg vendte sidste side i bind 1, var jeg virkelig glad for at jeg havde det næste bind liggende - nu må jeg bare vente i spænding til de næste bliver udgivet. Hvis du er til fantasy, mørke og dystre fortællinger om mærkelige væsner og et utroligt univers, blandet med smukke illustrationer - så vil jeg bestemt råde dig til at skaffe denne. Jeg elskede den i hvert fald!

Fakta:
Forlag: Macmillan
Udgivet i: 2016 (på japansk) og 2017 (på engelsk)
Antal sider: 180
5 ud af 5 stjerner 

mandag den 7. august 2017

Line Leonhardt; Jagttegn

Line Leonhardt; Jagttegn

Bagsidetekst:
Johnny er 15 år og statist i alle livets forhold. Både i forhold til vennen Marcus, når han lytter til moderens evige tale om sin sygdom, eller når han agerer figurant for hjemmeværnet i skoven ud fra faderens manuskript. Og selvom Johnny får det fysisk dårligt af at spille død og såret, så fortsætter han.

Men da livet presser sig på, og Johnny står med et gevær i Sverige til "Store Nordiske Terroristtræf", er han fristet til at ændre i faderens manuskript.

Hvis du ikke kan lide at læse realistiske ungdomshistorier der er skrevet i et råt og ucensureret sprog om problemer, undertrykkelse og andre dårligdomme som børn aldrig burde udsættes for - så skal du ikke læse denne bog. For den er alt det.

Jeg fik lidt samme følelse som da jeg læste "Pragtfuldt, pragtfuldt" af Kim Fupz Aakeson og "Supernova" af Andreas Johansen. En knugende fornemmelse i maven. En smerte som gnaver og fortæller mig at det her ikke er rart og at det her sagtens kunne ske i virkeligheden. Den smerte der giver en vished om at der rent faktisk er nogen der har sådan en tilværelse.

En tilværelse med en bestemmende far, man på den ene side ser op til og hader på den anden. En tilværelse med en mor der ikke helt er til stede, kun fysisk, og som ikke kan tage vare på andre end sig selv - og det også kun dårligt nok. En tilværelse med drømme, som man må opgive fordi man jo trods alt nok ikke er god nok alligevel. En tilværelse hvor man - i frygt for hvad udfaldet kan være - bare holder kæft, retter ind til høre og gør hvad man får besked på.

Sådan en tilværelse lever Johnny. Han er statist. Og selv da han endelig får taget sig sammen til at gøre noget ved det - tør han ikke. Han står overfor muligheden for at slippe væk, men fordi han er forkvaklet, fortvivlet og forfærdelig ødelagt, tør han ikke gribe chancen da den endelig byder sig. Bare ærgerligt, Johnny.

Det er en historie der ikke er særlig rar at læse, men det gør den ikke mindre vigtig at læse. Jeg tror både unge og voksne kan lære noget af den.

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: 102
4 ud af 5 stjerner

søndag den 6. august 2017

Livet som mor #17: Sommerferie

Livet som mor #17: Sommerferie

Dette er sidste dag i min tre uger lange sommerferie, men jeg bliver nødt til at krybe til korset og indrømme noget: jeg trænger til ferie! Hvordan kan jeg det når jeg lige har haft tre uger, tænker du nok. Det er der en god grund til: Iris har været hjemmefra dagplejen i tre uger. Hvilket vil sige at jeg (og far) har skulle aktivere en halvanden årig med et abnormt stort aktivitetsniveau. Og vejret har ikke just været til at være ude hele tiden.

Nu sidder du sikkert og tænker at jeg ikke nyder at være sammen med Iris - der tager du fejl. Jeg elsker at være sammen med hende! Men det er hårdt at skulle være så meget på. Samtidig har hun ikke været så god til at sove om eftermiddagen, som hun plejer - måske fordi det alligevel har været varmt i barnevognen, også selvom hun har haft lidt tøj på. Det har så resulteret i at hun har sovet godt om natten og har fået lov til at sove længe - hvilket nok også er en grund til at hun ikke har ville sove længe i løbet af dagen. Hm, måske en dårlig beslutning fra min side af, men det har trods alt givet mig lidt tid om morgenen til at vågne inden jeg skulle tage hende op. Eller en tredje grund kan være at vi simpelthen ikke har lavet nok til at gøre hende træt nok.

Med Iris skal der helst ske noget hele tiden. Hvis hun kunne stå på sengen med mig i hænderne og hoppe hele dagen - så gjorde hun det. (Note to self: køb en trampolin!) Før i tiden tænkte jeg ikke på alt det arbejde der er med små børn. De kan ikke underholde sig selv, som større børn kan. Iris kan godt lege lidt selv, men ikke særlig længe og jeg kan ikke bare sige at hun skal lege på værelset uden at jeg holder øje. Nu ved jeg bedre! Nu ved jeg hvor stort et arbejde det er. Jeg tager hatten af for både pædagoger, dagplejemødre og mødre med mange (små) børn.



Udover alt det, er Iris virkelig begyndt at prøve grænser af. Når vi siger nej, enten smiler hun bare, bliver ved at kigger lidt skævt til siden, som om at hun udmærket godt ved at hun ikke må. Jeg kan godt mærke at mine pædagogiske evner bliver sat på prøve flere gange om dagen nu - hvilket også medfører at dagene kan føles lange. For ikke alene skal vi sørge for at hun er aktiveret, vi skal også være over hende hele tiden, så hun ikke gør ting hun ikke må. Nu skal det ikke lyde som om at hun får skæld ud hele dagen og ikke må noget - sådan er det ikke. Men hun er en pilfinger og en bisse. Og en charmetrold.

Jeg synes vi har forsøgt at lave mange forskellige ting, men med det vejr vi har haft taget i betragtning, har det været svært at lave ting ude. Jo, vi har da flere gange været i regntøjet og gået en tur og hoppet i vandpytter. Men vi har ikke været på stranden fx. Eller hygget med hendes lille badebassin i haven.

Det har været tre hårde uger, men også virkelig hyggelige! Jeg synes godt nok tiden går hurtigt nu. Iris kan flere og flere ting, sige mere og mere og er helt klart begyndt at udvikle personlighed og egne meninger. Det er virkelig fedt! Hun er super dygtig motorisk, og sproget kommer mere og mere.


Så jo, jeg trænger til ferie! Jeg føler lidt at det ferie - og hermed afslapning - som jeg har haft, er når hun har sovet. Men så er der jo også lige en blog der skal holdes opdateret, bøger der skal læses, billeder der skal tages, huslige pligter og måske også en powernap. Suk. Det bliver helt dejligt at komme på arbejde igen!