mandag den 22. maj 2017

K. A. Tucker; Ti små åndedrag

K. A. Tucker; Ti små åndedrag

Bagsidetekst:
Kaceys liv ligger i ruiner. Hendes forældre, kæreste og bedste ven er fire år tidligere blevet dræbt i et biluheld, og i dag hjemsøger minderne fra ulykken hende stadig. Fast besluttet på at lægge fortiden bag sig flygter Kacey fra Michigang til Miami for at starte på en frisk. I begyndelsen kæmper hun for at få tingene til at hænge sammen, men hun kan klare alt - bortset fra Trent, hendes mystiske nabo i nr. 1D. 

Siden ulykken har Kacey holdt kærligheden på afstand, men den kemi, hun oplever med den sexede Trent, er ikke til at komme udenom. Og Trent er opsat på at finde en vej til hendes forskansede hjerte. Selv hvis det indebærer, at han må afsløre en hemmelighed, der risikerer at knuse dem begge.

Den her historie vil få dig til at græde og grine. Jeg nød at læse den, også selvom jeg hurtigt lugtede lunten (dog ikke 100%, men jeg havde en ide meget hurtigt om hvordan det hang sammen) - det ærgrede mig faktisk lidt, for jeg var ikke helt så spændt på at se hvordan den sluttede, som jeg havde håbet - måske også fordi den her slags historier altid ender godt?

Jeg kan rigtig godt lide personerne og deres samspil. Da den hårde facade som Kacey prøver at opretholde begynder at smuldre, er det virkelig interessant som læser at følge hendes indre kampe. For hun vil gerne være stærk for sin søster, men samtidig er det svært at sige fra overfor Trent som berører hende på en måde, hun ikke har prøvet før - eller i hvert fald har hun glemt hvordan føles at være eftertragtet på en inderlig måde. Hendes badass-stil minder mig lidt om Mia fra "Calendar Girl"-serien. Hun forsøger også at være hård udenpå, selvom hun har et hjerte af guld og vil gøre alt for at passe på dem hun elsker.

Samtidig er det fedt at der er så mange små historier flettet ind i hovedhistorien - historien om Storm og Dan, om klubben, om Trent osv. Det gør læsningen spændende og flowet rigtig godt, fordi Kacey hele tiden skal forholde sig til flere ting, end blot sin egen ulykkelige situation. Det er en historie der er svær at lægge fra sig.

Når de gode ting så er sagt, må jeg også indrømme at jeg desværre ikke blev så rørt at denne historie som jeg kan se at andre blev. Jeg havde faktisk forventet at jeg ville sidde og græde flere gange - for selvom jeg fældede en lille tåre da Kacey finder ud af Trents hemmelighed, blev jeg ikke så rørt som jeg havde håbet. Jeg blev langt mere rørt af "Skrøbelige skønhed" - der sad jeg seriøst og tudbrølede flere gange!

Det er dog helt klart en bog jeg vil anbefale til alle der elsker kærlighedshistorier. Til dem der elsker Colleen Hoovers bøger, vil den her passe perfekt i samlingen. Tag den med i sommerhus og nyd den - enten i solen med en lyserød kølig drink i hånden, eller læs den på en regnvejrsdag hvor du trænger til opmuntring og hygge.

Tak til LoveBooks for boggaven.

Fakta:
Forlag: LoveBooks
Original titel: Ten Tiny Breaths
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 366
4 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Wondrous Bibliophile
Lullumut
Sus' bogblog
De unges ord

søndag den 21. maj 2017

Søndags sandheder #19: At råbe

Søndags sandheder #19: At råbe

I forrige uge var jeg på kursus hvor jeg faldt i snak med en af de andre deltagere. Vi kom på et tidspunkt til at snakke om det med at have små børn og hvad det gør ved ens nerver og tålmodighed. Vi snakkede om hvad de små børn egentlig driver forældre til at gøre - som fx at efterlade dem skrigende, hvis de har kolik og har skreget uafbrudt. Vi priste os begge to lykkelige over at vi ikke havde haft børn med kolik. Det tror jeg ikke min psyke ville have holdt til. Iris havde en kort periode på tre uger, da hun var helt lille, hvor hun skreg hver eftermiddag i fire timer i streg og det var lige gyldigt hvad jeg gjorde - det var hårdt! Flere gange brød jeg grædende sammen og måtte bare gå fra hende og holde mig for ørerne. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være hvis det er konstant. Hele tiden. Uafbrudt.

Dengang kunne jeg godt finde på at råbe af hende. At hun skulle holde op. At hun drev mig til vanvid. At hun skulle tie stille. Jeg kunne også tigge og bede hende på mine grædende knæ. Det at råbe af hende er på ingen måde særlig pædagogisk, det ved jeg godt, men når man når et vist punkt, er man så langt ude at bare de par sekunder hvor hun var chokeret var det værd. Og ja, total onde mor her! Selvfølgelig holdt det ikke ved og så snart jeg havde råbt af hende ramte den dårlige samvittighed også: Åh gud, jeg råbte af mit barn!

Sådan kan jeg stadig godt have det - frustrationen over at hun ikke vil lytte. Nu er det mere fordi min tålmodighed ikke er høj nok til at blive ved med at være pædagogisk og fordi Iris ofte bliver ved - lige pt tester vi grænser for ting hun ikke må. Fx at rykke rundt i Miffy-gulvlampen eller åbne skabslågerne og hive alt tøjet ud. Eller river sider ud af sine bøger. Eller ikke vil sidde på sin røv når vi spiser aftensmad, men absolut vil op og stå eller forsøge at kravle ud af højstolen. Når jeg siger nej, står hun bare smilende og bliver ved. Jeg forsøger selvfølgelig den pædagogiske vej først - så ond er jeg altså heller ikke! - men på et eller andet punkt har jeg ikke tålmodighed til det mere og kan godt finde på at sige det meget hårdere end jeg egentlig mener, til hende, at hun skal stoppe. Det virker også - hun holder (ofte!) op. Jeg vinder - i hvert fald den runde. Men jeg får med det samme dårlig samvittighed. For åh nej, jeg råbte af mit barn - igen!



Men for h#¤%*+" hun er en ballademager og hun nyder det. Det gavtyvs smil hun sender når hun gør noget hun ikke må - det er charmerende. Jeg ved også godt at hun jo ikke er så gammel, men hvis hun er sådan nu - hvad kan jeg så ikke se frem til?

Forhåbentlig opfatter hun mig ikke som en dårlig mor fordi jeg kan finde på at hæve stemmen overfor hende. Til mit eget forsvar skal det siges at det altså ikke er hver dag det sker! Tænker vel også at det er godt for hende at vide at der er grænser for hvor langt hendes charmerende smil kan nå. At lære hende at der er altså grænser for hvad man må og ikke må.

Forhåbentlig ...

fredag den 19. maj 2017

10 spørgsmål #25: Peter Dirksen

10 spørgsmål #25: Peter Dirksen

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren, fordi Jonathan Løve mindede mig om min kærlige og omsorgsfulde storebror, der også kaldte mig for søde navne - ligesom Jonathan kalder sin lillebror for Tvebak, fordi han elsker tvebakker ligeså meget som sin lillebror 😊

Hvad er den første bog du selv læste?
Jeg husker ikke den første bog, jeg læste, men jeg husker, at jeg læste hele serien af ”De 5” bøger af Enid Blyton i en tidlig alder, hvorefter jeg skrev min egen De 5 bog ”De 5 i Danmark”. Manuskriptet ligger på loftet 😊.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Både som barn og ung var Bjarne Reuter en af mine yndlingsforfattere og min yndlingsbog som ung var ”Når snerlen blomstrer”.

Din yndlingsbog som voksen?
Min yndlingsbog som voksen er ”Christiane F”, fordi Christiane F’s personprofil både dengang, i dag er lever inde i unge piger, der har det svært på den ene eller anden måde.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
”Galgernes by” fordi jeg ”døde” under de mange beskrivelser…

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
”Galgernes by”

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg vælger de bøger, der bedst hjælper mig i relation til mit eget forfatterskab. Da jeg skrev ”Cutter”, læste jeg ”Eleanor og Park”, ”Christiane F.” og ”The Outsiders” for at hente inspiration.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
”Christiane F.” minder mig både om mit ungdomsliv i 80’erne med stoffer – og om mit voksenliv, hvor vi var pårørende til en ung selvskadende pige. Da jeg læste bogen igen, var det som at læse om den unge pige, vi var pårørende til, og jeg forstod alting meget bedre.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Nej, det har jeg. Musikken minder mig mere om scener fra film, jeg har set.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
”Christian F.” hvis ikke, du allerede har læst den.

onsdag den 17. maj 2017

Line Lybecker; Mere end veninder

Line Lybecker; Mere end veninder

Bagsidetekst:
Det er ikke nemt at starte på et nyt kapitel i sit liv når man sidder fast i det gamle. Anja på 16 har svært ved at give slip på Nicoline, men da vennen Markus præsenterer hende for hans kusine Catherine, slår det straks gnister. Problemet er bare at Catherine bor i USA, og at Anjas mor er alt andet end begejstret for at have en lesbisk datter.

"Jeg tænkte på Catherine. Hvis bare jeg kunne ringe til hende og høre hendes stemme ... Hvis bare hun ville holde om mig og sige at vi var sammen om det her ... Men det var vi ikke."

Den her fortælling handler om meget mere end om at være lesbisk. Det er en historie om forræderi, om familie, om misbrug, om usikkerhed, om at turde stå ved den man er og om kærlighed. Det er en fin og rørende historie, og jeg er virkelig glad for at jeg endelig har fået den læst.

Jeg kunne godt lide personerne i bogen. Anja, den lesbiske pige, med drengevennen Markus, som hendes mor ønsker så højt bliver mere end bare en ven. Både Anja og Markus virker som realistiske personer, jeg godt kunne relatere til. De støtter og hjælper hinanden gennem svære tider, samtidig med at de stadig kan joke og have det sjovt.

Under kærlighedshistorien mellem Anja og Catherine, er Anjas usikkerhed om at fortælle sandheden til sin mor, frygten for at hendes forældre skal gå fra hinanden, savnet til Nicoline, som bliver til savnet af Catherine, rigtig godt afdækket og som læser glider du nemt igennem bogen. Historien er fortalt i et godt flow, hverdags-agtigt, uden at blive kedeligt. Jeg kunne rigtig godt lide at historien blev mere mørk til sidst, hvor Anja for alvor skal sige fra over for sin mor, og hvor hendes misbrug for alvor bliver et tema. De følelser Anja har vedrørende misbruget, er følelser jeg kan nikke genkendende til, og jeg ved hvor svært det er at sige fra og gøre det rigtige, selvom det i øjeblikket kan føles forkert.

Det er dejligt at have læst en bog der behandler flere emner på samme tid, men uden at gøre noget ekstraordinært ud af dem - de er som de er: virkelige. De er ikke blæst ud af proportioner, og Anja agerer som mange andre ville gøre. Hun bliver glad, sur og ked af det og alle følelserne føles virkelige - det kan jeg godt lide!

Tak til forfatter og forlaget Calibat for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2016
Antal sider: 274
5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 16. maj 2017

Anja Duna; Solsortens kald

Anja Duna; Solsortens kald

Beretning fra en fugl...

Og så tænker du nok: "Whaaaa?", men jo, den er god nok. Denne historie er beretningen om Solsorten, der flyver fra reden for at udføre en mission.

Denne mission skal dog vise sig at være både farlig og langtrukken. Først er solsorten ikke helt sikker på hvad missionen går ud på, men da den kommer til skade og bliver reddet af et menneske, kommer missionen langsomt til at stå tydeligere og tydeligere.

Solsorten skal ændre et liv. Få et andet væsen til at blive en bedre udgave af ham selv. Til at blive klogere på hvad det vil sige at være menneske - et godhjertet menneske der hjælper andre. For solsorten har brug for hjælp og mennesket træder til. Selvom andre ville være gået forbi og efterladt fuglen, påtager dette menneske sig ansvaret for en healingsprocess der kommer til at knytte fugl og menneske sammen, på trods af sproglige barriere forstår de to alligevel på en eller anden måde hinanden.

Det er med et tungt hjerte at solsorten en dag, endnu engang, flyver fra reden. Denne gang en menneskeskabt rede, men alligevel ligeså tryg som den dens mor havde bygget i træets grønne krone på en kraftig gren. Solsortens mission er fuldført og nu vender den hjem, klogere, visere og med mod på endnu en.

Tak til forfatteren for en interessant, anderledes og kærlig historie om at knytte bånd på tværs af verdener.

Fakta:
Forlag: Forlaget Skrivetid
Udgivet i: 2015
Antal sider: ca. 25 bogsider (læst som ebog)
4 ud af 5 stjerner