onsdag den 17. januar 2018

Sofie Riis Endahl; Sindstequila [Sponsoreret]

Sofie Riis Endahl; Sindstequila [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Anne starter på et nyt gymnasium, men føler sig malplaceret og anderledes. I et forsøg på at passe ind ender hun til en fest i en bodytequila, og lige idet hun tror, hun kan være en del af pigernes gruppe, ramler hendes verden sammen: Et billede af hendes halvnøgne krop deles på de sociale medier, uden hun har givet lov.

Rei er fanget i en pigegruppe, hvor hun konstant skal kæmpe for at følge med i de andres snak om sex og kærester. Og egentlig vil hun gerne være veninder med den nye pige, Anen. Men tør hun droppe sin facade og risikere at stå udenfor gruppen?

Dette er bogen som forfatteren selv manglede da hun var ung og det kan jeg nikke genkendende til. For jeg tror at rigtig mange har prøvet at være i den situation som Anne befinder sig i og som Rei befinder sig i. Nemlig at ville gøre alt for at blive accepteret, selvom man får ondt i maven og måske ikke helt er tilfreds med valgene man har truffet.

Både Anne og Rei vil meget gerne accepteres af klassens populære piger, hvis hverdag kun drejer sig om fyre, fester og sex. Anne kæmper med følelsen af ikke at passe ind fordi hun ikke har det rigtige tøj eller langt blondt hår. Hun vil gerne diskutere vigtigere ting, som politik, end blot hvem der kommer til næste weekends fest. Af en eller anden grund har pigerne i klassen set sig sure på Anne, måske fordi hun er anderledes end de er, men de er ikke meget for at lukke hende ind. Da det famøse billede af en næsten topløs Anne bliver taget og lagt på Snapchat er der ingen af dem der kan se det dårlige i det, heller ikke da billedet kommer på Facebook, kan de se at de gør noget forkert. Jeg havde virkelig lyst til at råbe af de andre piger og fortælle dem hvor forkert de opfører sig. Anne har det forfærdeligt med det. Hun føler sig alene i verden og har svært ved at vurdere om Rei rent faktisk er til at stole på eller om hun er lige så slem som de andre. Samtidig kæmper Rei også med at være i pigegruppen. Hun er kommet ind i varmen, men alligevel ikke rigtig. For pigerne bliver også ved med at teste hende og hun presses til også at træffe nogle valg, som hun i bund og grund ikke har det godt med.

Historien skifter mellem at blive fortalt fra Anne og Rei og det fungerer rigtig godt. Selvom de begge to kæmper for at blive accepteret, kæmper de også med andre problemer. Anne vil gerne komme sig over sin kæreste og Rei vil gerne finde sig til rette i sin krop. Sproget i historien har et godt flow og spændingen bliver bygget rigtig godt op, indtil det store klimaks hvor både Anne og Rei må træde i karakter. Hvis de kan ...

Jeg kan godt huske hvordan dagene i gymnasiet var hvor man kæmpede for at passe ind. Jeg var aldrig en af de populære piger, eller blev inviteret til de fede fester, men jeg havde alligevel en gruppe venner som jeg hang ud med og der passede jeg ind. Det er det Anne og Rei efterspørger: at være sammen med nogen, som acceptere som de er, uden pres eller fordomme. En gruppe hvor de kan være dem selv.

Samtidig har bogen et andet meget vigtigt emne: mobning på sociale medier! Bare fordi man er på Snapchat, Facebook og Instagram og har taget et afslørende billede betyder det ikke at man skal dele det. Faktisk vil jeg opfordre til at man bare sletter det! Handlinger der er udført når man er ung og fuld, har ikke altid gavn af at blive gemt og delt. Hvis det så alligevel ender med at ligge de forkerte steder, skal man for F***** acceptere hvis man bliver bedt om at slette det. Det hører da ingen steder henne at være en kælling og nægte. Tænk hvis det var dig selv! Og selvom Anne lader som om hun er ok, så er hun det overhovedet ikke. Så min opfordring er: tænk jer om, og del ikke ting, som I ikke selv ville have ud, hvis det var jer!

Tak til forfatteren og Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2017
Antal sider:
4 ud af 5 stjerner

mandag den 15. januar 2018

Nicole Boyle Rødtnes; Udstillet

Nicole Boyle Rødtnes; Udstillet 

Bagsidetekst:
Med min hund Einstein i favnen nærmer jeg mig gruppen. De ler højt af noget, en af dem har sagt. "Undskyld, må jeg komme forbi?" siger jeg og prikker den nærmeste på skulderen. "Selvføl ..." Han vender sig om. Og med ét forvandles hans smil til en stiren. Først på mig, og så på Einstein. "Gud, det er jo dig," siger han så. "Dig fra Grænseløs. Dig med ..." Han går i stå. Nu har de andre også vendt sig. "Gud ja, det er da dig," siger en anden. "Og hunden," siger en tredje." "Jeg skal forbi," siger jeg igen. Højt og bestemt denne gang. Intet sker. Så maser jeg mig forbi. "Årh, lad være med at være sur!" råber de efter mig. "Hvis du ikke taler om det, hvorfor var du så på tv?"

Ida og Oliver har deltaget i realityprogrammet Grænseløs. Nu er de hjemme igen. Oliver nyder kendis-livet, mens Ida kæmper med at være et kendt ansigt og hjemsøges af ting, der skete i programmet. Ting, hun ville gøre alt for at ændre ...

Jeg modtog denne, Nicoles bog nr. 50, til et lille VIP-bogarrangement efter BogForum i efteråret. Nicole fortalte om tanken bag bogen, at det ikke er for at skræmme nogen, men mere som en øjenåbner for hvad man siger ja til. Dette underbygges af de kontraktuddrag der er undervejs i bogen - de er ikke virkelige, men stærkt inspireret af faktiske kontrakter. Det alene er skræmmende læsning! Tænk at man skriver under på det og det der er værre. Jeg sad hovedrystende flere gange undervejs og tænkte at det er der da ikke nogen der vil, men det er der jo! Læser de det ikke godt nok igennem? Jeg ved godt at mange har en god oplevelse med at deltage i realityprogrammer, men hvis man som Ida gerne vil ud af det igen, kan det være meget svært - måske næsten umuligt.

Det er i det hele taget meget skræmmende læsning. Både fordi det er så langt ude som det er - at man vil gøre de ting bare for at vinde. Når først tingene er gjort, kan de jo ikke gøres om eller fortrydes. Det er også skræmmende fordi jeg er sikker på at mange deltagere i sådanne programmer rent faktisk kæmper med de ting som Ida og Oliver gør. Ida ville bruge pengene på at rejse, for det har hun altid drømt om. Hun er egentlig ligeglad med at være kendt. Oliver derimod gør det for at være kendt, for at forblive i rampelyset, men undervejs går det op for ham, at det ikke alene kan være hårdt arbejde, men det kan også ødelægge de gode ting i hans liv. Netop fordi det skal være vildere og vildere før rampelyset bliver ved med at følge ham. Skræmmende. Især fordi han gang på gang fucker tingene op, uden de videre kvaler, selv til slut virker det ikke som om det berører ham synderlig meget. Jo, han fortryder, men så alligevel - det virker stadig ikke som om han har gennemtænkt de ting han gør.

Jeg vil anbefale bogen til både unge og voksne. Unge fordi den, uden at være en løftet pegefinger, viser bagsiden af kendismedaljen og det er ikke et kønt syn. Den viser dem at de skal tænke sig godt om, inden de melder sig til noget. Den vil også de de voksne et indblik i hvad der driver de unge til at melde sig - ikke bare for at blive kendte, men også for oplevelsernes skyld.

Tak til Alvilda for boggaven.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 283
5 ud af 5 stjerner

onsdag den 10. januar 2018

Karen M. McManus; En af os lyver [Sponsoreret]

Karen M. McManus; En af os lyver [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Fem unge mødes til eftersidning. Kun fire kommer ud i live.

Yale-ansøgeren Bronwyn følger (næsten) altid reglerne. Sportsstjernen Cooper har kun styr på sit liv, når han er på baseball-banen. Skolens "bad guy" Nate er godt på vej i den forkerte retning. Skønheden Addy holder for alt i verden sammen på en tilsyneladende perfekt tilværelse. Og outsideren Simon, manden bag Bayview Highs sladder-app, kommer aldrig til at afsløre noget om de fire andre igen. Han dør, 24 timer før han havde planlagt at offentliggøre deres dybeste hemmeligheder. Efterforskningen viser, at det ikke er et uheld. Og de er alle mistænkt. 

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er, hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

Den her bog er både ret forudsigelig og overraskende at læse. Jeg var meget grebet af historien og læste den på én dag. Der er utrolig mange tvists og uventede drejninger, der fastholdt mig til handlingen og gjorde at jeg simpelthen ikke kunne slippe den da jeg først var gået igang.

Selvom jeg skriver at handlingen var forudsigelig, mener jeg det på en positiv måde. Som læser havde jeg ikke regnet ud hvem morderen var før til sidst, selvom jeg godt mistænkte at det var sådan det hele hang sammen. Jeg har ikke set eller læst "Pretty little liars", men jeg har en fornemmelse af at det går ud på noget af det samme. Altså krimi for unge læsere og det synes jeg der er alt for lidt af. Selvom jeg har læst og elsker "I hunt killers", er den meget voldsom, det er "En af os lyver" ikke - ikke på samme blodige måde i hvert fald. Måske jeg burde læse den anden, for jeg kan rigtig godt lide en historie der bliver ved med at overraske en. Det kan også minde om "Blacklistet" af Alyson Noël - hvor vi også skal opklare en forbrydelse vi ikke kender sandheden bag. Jeg synes det er rigtig fedt med alle de drejninger som historien tager undervejs, og som læser er man lige så meget i vildrede som personerne i bogen. Det er fedt at føle deres forvirring, frustrationer og forventninger så tydeligt som man gør. Derudover er det nogen meget relaterbare karakterer der er med og det gør også noget godt for historien. For selvom de er meget forskellige, ender de med at være gode venner som støtter hinanden og har hinandens rygge når der er problemer. Der er også en rigtig god tone i bogen - tilpas god humor og gode kommentarer, men det bliver aldrig for meget eller plat.

Det fungerer også rigtig godt at vi høre fra alle fire mistænke i sagen. Det gør at vi får et meget mere detaljeret og nuanceret billede af begivenhederne - de hjælper nemlig meget hinanden med at nå frem til sandheden, og som læser har vi også svaret klar på tungen, men vi kan ikke helt få det sagt, for passer det nu også? Samtidig får vi også et klart billede af fire meget forskellige personer. De er ikke alle rige, velbegavede, sprotslige eller kloge, men de harmonerer rigtig godt sammen. Vi møder hende der under tøflen ved kæresten, og som gør alt hvad hun får besked på uden at tænke nærmere over det. Vi møder ham med narkodommen, som egentlig godt ved at han er ude i noget lort, men som ikke har ressourcerne til selv at komme ud af det. Vi møder sportsidioten der bærer på en stor hemmelighed, der potentielt kan ødelægge hans karriere og superstudenten, der måske ikke er så super igen. Alle disse personer bliver kastet ind i møllen om hvem der har slået Simon ihjel og undervejs tvivler de også på hinanden.

For mig er det en historie der virkelig bare spiller. Det er en fantastisk debut. Den er velskrevet, underholdende og fangende. Jeg er vild personerne, der, på trods af deres egne hemmeligheder og særheder, finder sammen og står sammen og så er jeg vildt med hemmelighedskræmmeriet - mere af det, tak!

Tak til Carlsen for boggaven!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: One Of Us Is Lying
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 394
5 ud af 5 stjerner

mandag den 8. januar 2018

Mia Sheridan; Archers stemme [Sponsoreret]

Mia Sheridan; Archers stemme [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Da Bree fra den ene dag til den anden forlader sit liv i Cincinnati og flytter til den lille by Pelion i delstaten Maine, håber hun, at hun endelig kan lægge fortiden bag sig og finde fred. Hun tager et job som servitrice og flytter ind i en lille hytte ved bredden af en sø.

Allerede første dag i byen møder hun Archer. En stille mand, der lever for sig selv, o gsom kæmper med sine egne dæmoner. En mand, ingen bemærker - bortset fra Bree. Bree og Archer bliver gode venner, og i skyggen af Maines mørke skove mærker Bree for første gang følelser, hun aldrig før har kendt til. 

Jeg havde glædet mig meget til at læse den her bog - især fordi det lod til at mange var rigtig glade for den. Det kan jeg som sådan også godt forstå, men jeg er bare ikke helt så begejstret. Det er en meget smuk kærlighedshistorie om den stumme dreng, der lever isoleret i et samfund, hvor han ellers burde være elsket af alle. Denne dreng - jovist, han er over 20, men han er bestemt en dreng - møder en pige der har været udsat for det værste man kan blive udsat for, men i stedet for at hun bearbejder sin fortid, flygter hun. Disse to tragiske skæbner møder så hinanden og falder på en eller anden måde i hak sammen. Det tager lang tid for Archer at åbne sig for Bree, men det er forståeligt efter hvad han er blevet udsat for.

Så langt så godt. Historien er skrevet i et malende og detaljeret sprog, så jeg kunne sagtens forestille mig Brees lille hytte, søen hun bader i, Archers fine hus og den lille søvnige by de bor i. Jeg har selv været i Maine om efteråret, så måske har det også noget at sige - jeg kunne i hvert fald fint se det hele for mit indre blik. Endnu et plus for historien.

Nu begynder det så at vakle lidt. På den ene side kan jeg godt lide persongalleriet. Jeg kan mærke både Bree og Archers smerte igennem dem og deres handlinger. Jeg kan mærke at de har brug for lindring, jeg ville dog bare ønske at de ikke nossede sådan rundt i det. De har svært ved at tale sammen (haha) og i stedet for at spørge indtil deres smerte, lader de det forbigå i tavshed. Travis, Archers fætter, er et decideret røvhul, og selvom han er lækker, forstår jeg ikke at Bree ikke ser det med det samme. Han bærer det jo, ligeså tydeligt som han bærer sin politiuniform. Travis' mor er ikke meget bedre og har vendt hele byen imod Archer, for noget han ikke har gjort - og da den tragiske ulykke ramte, var han 7 år! Jeg synes det virker meget urealistisk at et 7 årigt barn får lov til at bo hos en ustabil onkel, uden at gå i skole eller have kontakt med omverdenen på nogen måde. Derfor er Archer, selvom han er over 20, i virkeligheden stadig 7 år. Selvom han bestemt ikke, udadtil, ligner en på 7!

Og her er så sidste problem. Jeg synes den smukke kærlighedshistorie mellem Bree og Archer drukner i alt det sex der er i historien. Det er som om Bree får vagt et "monster" i Archer, fordærver ham med sex og gør ham afhængig. Ej, ok, måske lidt hårdt, men alligevel. Deres kærlighed er så stor at det gør ondt på dem når de ikke er sammen, hvorfor skal det faktum druknes i at hun bare vil kneppes og han bare vil kneppe? Jeg beklager den hårde tone. Jeg sprang faktisk en del af scener over, fordi jeg synes det ødelagde den grundlæggende historie om at kærlighed kan være med til at hele de sår vi har på sjælen.

Jeg vil dog til slut sige at jeg nød at læse den. Det er en god og solid historie, på trods af de ting jeg har nævnt ovenfor. Hvis du kan ignorere al sexen, så er det en utrolig smuk og rørende historie, der nok skal gribe hårdt fat i dit hjerte - især til slut, hvor historien tager en dramatisk retning ...

Tak til Lovebooks for boggaven!

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Archer's voice
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider. 434
4 ud af 5 stjerner

fredag den 5. januar 2018

Gilmore Girls Book Tag

Gilmore Girls Book Tag

Yay, jeg er blevet tagget til at besvare et bog tag! Jubii! Det er den skønne Malene fra Wondrous Bibliophile der har tagget mig i at besvare "Gilmore Girls Book Tag". Mange tak for tagget! Jeg giver stafetten videre til Iben fra Borough of Books, Pernille fra Bare et kapitel mere og Maria fra Book me up Scotty.

Så, here goes:

Lorelai: En karakter med en sjov eller sarkastisk sans for humor:
Malene nævner her Grimalkin fra "Iron Fey"-sagaen af Julie Kagawa, jeg vil dog vælge Puck i stedet. Jeg elsker virkelig hans humor og hele hans person. Hvis du ikke har læst serien, så gør det bare fordi humoren heri er opløftende, uhøjtidelig og virkelig gennemført.

Rory: Din yndlingsklassiker:
Hånden på hjertet, så har jeg faktisk ikke læst særlig mange klassikere. Jeg har dog læst "Den store Gatsby", så den vil vælge her, fordi det er en historie med så utroligt mange lag og hemmelighed, selvom den ikke er særlig lang.

Luke: En bog du elsker i hemmelighed:
Jeg ved ikke om jeg er hemmelighedsfuld omkring mine boglige crushes, men hvis jeg skal nævne en, som jeg faktisk aldrig snakker om, så bliver det "Tigerhaven" af Joyce Sawyer. Det er en helt fantastisk ungdomsbog, som jeg har læst mange mange gange.

Lane: En musikalsk karakter:
Ridge fra "Måske en dag", selvom jeg har meget blandede følelser omkring bogen, er det han skaber ret fantastisk. 

Dean: Din første bogkærlighed:
Det kan næsten ikke være andet end Harry Potter, da det var serien der gjorde mig opmærksom på hvor fantastisk det var at læse. Om det er den største bogkærlighed, er så et helt andet spørgsmål.

Sookie: En bog, der opslugte dig:
Sarah J. Maas har med "Et rige af torne og roser"-serien lavet en helt fantastisk fantasy verden som jeg slet ikke kan slippe. Det er ikke længe siden jeg læste bind to, "Et rige af tåge og vrede" og det er simpelthen noget af bedste jeg har læst. Jeg er fuldstændig hooked, og det kan meget vel være at jeg kommer til at læse bind tre på engelsk - for jeg tror ikke jeg kan vente på en oversættelse.

Jess: En bog du elsker, men som andre hader:
Jeg ved ikke om andre hader den, men den her ikke solgt så godt herhjemme som bestemt fortjener, da jeg synes den har det hele: humor, action, vold, blod, dæmoner, engle, kærlighed osv. Jeg snakker om Jana Olivers "The Demon Trappers", hvor det kun er de tre første bøger der er oversat - øv øv!

Miss Patty: En bog som blev ødelagt af dens hype:

Den første bog af Adam Silvera "Den dag jeg glemmer". Jeg holder faktisk meget af alle hans bøger, men den blev virkelig omtalt som noget kæmpestort, og det kunne jeg bare ikke se.

Emily Gilmore: En dyr bog:
Det må blive en af de tre Barnes & Noble leatherbound bøger jeg har, jeg er i tvivl om hvilken der var dyrest, men de koster langt mere end jeg normalt er villig til at give for en bog og hånden på hjertet, ved jeg nok ikke om jeg nogensinde får dem læst. Men de er SÅ flotte!

Paris: En anspændt karakter:
Uha, den er svær. Jeg tror jeg vil vælge Aza fra "Skildpadder hele vejen ned", for med alt det hun går og kæmper med, kan det da ikke undgås at hun er noget anspændt!