fredag den 23. februar 2018

Arwen Elys Dayton; Det endelige opgør [Sponsoreret]

 
Arwen Elys Dayton; Det endelige opgør (Seeker, #3) [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
Quin har gennem hele sit liv været en brik i sin fars spil. Hun er trænet til at dræbe og manipulere for at sikre sin families magt. Men nu, hvor hun er sluppet ud af sin fars kløer, er hun stadig gidsel i et plot, der trækker spor mange hundrede år bagud i tiden - og nu samler alle trådene sig til det endelige opgør. 

Shinobu er ikke længere sig selv. Unge Gru er gået i forbund med John, og Vægterne er blevet vækket og samlet under en ny og overraskende leder. 

Men Quin vil ikke længere lade stå til. Hun er Søger. Hun står for lys i en mørk verden. Hun vil kæmpe imod den blodige fortid og redde sig selv og dem, hun elsker. Eller dø i forsøget!

Nu tror jeg snart ikke jeg har flere sidste bind af serier til at ligge og det er jeg glad for. Det er altid så trist at sige farvel - især til serier der er rigtig gode og total undervurderede, ligesom denne. Måske er handlingen lidt for kryptisk eller mærkelig til at den har fanget den gængse fantasylæser, men jeg synes det er virkelig fedt. Det er meget anderledes end det andet fantasy jeg plejer at læse. En blanding af fantasy og steam punk. Vi er i en verden hvor enkelte udvalgte kan rejse mellem dimensioner ved hjælp af redskaber der er gået i arv fra generation til generation. Denne verden kunne sagtens være samtidig med vores, men alligevel ikke. Der er storslået bygninger, svævende luftskibe og broer med flere etager på der spænder over et næsten uendeligt dybt hav. Hele Søger-ideen synes jeg er virkelig spændende, for de har kræfterne til at ændre på historien, så uretfærdigheder ikke sker eller redde mennesker ud fra steder hvor de ellers ville dø. Dog er Søger-konceptet blevet korrupt og det er det Quin, Shinobu og John skal forsøge at rette op på - på hver deres måde.

Rejsen i dimensionerne og i tiden har stor relevans for denne historie, og især i dette tredje bind skal man holde tungen lige i munden. Især når Dex kommer med den helt store afsløring. Det måtte jeg lige læse et par gange, så jeg var sikker på at jeg havde forstået det korrekt. Søgernes historie er indviklet, men det er det der gør historien fed at læse. Fordi der er så mange tråde der skal bindes sammen til sidst, føles historien meget levende at læse og vi skifter synspunkt flere gange undervejs, hvilket også giver historien en god dybde. Undervejs når man både at blive frustreret, forvirret og forelsket på ny i både Shinobu og John. For selvom Shinobu gjorde Quin ondt i slutningen af bind to, gjorde han det fordi han elskede hende og troede han passede på hende - og så var han under indflydelse af Mellemste Grus tankeprisme. John er blevet opdraget til at tro på at andre Søgere er ude på at slå ham ihjel, men undervejs opdager han sandheden og det ændrer hans syn på Søgerne og sig selv.

Jeg ved ikke helt hvad der er med denne serie, men den tiltaler mig bare helt vildt. Stemningen i den er dyster og mørk, og jeg sad hele tiden med en følelse af at nu blev det hele meget værre lige om lidt. Der er et godt flow i historien, også selvom man skifter mellem så mange personer og flere af karaktererne overrasker undervejs - både negativt og positivt. Jeg ville ønske der var flere der fik øjnene op for denne serie, for den er virkelig værd at læse. Jeg kan i hvert fald ikke anbefale den nok.

Hvis I endnu ikke er kommet i gang med den, vil jeg bare sige: Sæt i gang!


Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Disruptor
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 373
5 ud af 5 stjerner

onsdag den 21. februar 2018

Angie Thomas; The Hate U Give [Sponsoreret]

Angie Thomas; The Hate U Give [Sponsoreret af Bog & Ide]

Bagsidetekst:
Starr Carter er 16 år og lever i to verdener: den fattige sorte ghetto, hvor hun bor, og den fine privatskole i forstaden, som hun går på. Den hårfine balance mellem de to liv knuses, den dag Starr er vidne til, at hendes barndomsvej Khalil bliver skudt af en hvid betjent.

Khalil var ikke bevæbnet, og hans død bliver straks forsidestof over hele landet. Nogle kalder ham gangster og påstår, at han var pusher. Starrs bedste ven på skolen antyder, at han fik, hvad han fortjente. Da det bliver klart, at politiet har meget lidt interesse i at efterforske sagen, går folk på gaden i protest, og Starrs nabolag udvikler sig til en krigszone. Alle vil vide, hvad der egentlig skete den aften, og den eneste, der ved det, er Starr.

Men hvad Starr vælger at sige - eller ikke sige - kan ødelægge lokalsamfundet. Og det kan bringe hendes eget liv i fare.

Jeg har længe villet læse denne bog og nu fik jeg endelig taget mig sammen - og det er jeg glad for! For selvom det er en hård historie at komme igennem, er den krydret med humor, rappe replikker og musik.

Historien om den sorte dreng der bliver skudt af en hvid betjent, er desværre ikke noget der kun foregår i bøger. Det foregår desværre alt for tit i den virkelige verden også - og sikkert også med samme udfald som i denne bog. Flere gang undervejs sad jeg med en knugen om hjertet over hvor uretfærdigt Starr (og Khalil) bliver behandlet. Bare fordi de er sorte, behøver de jo ikke være ballademagere og pushere. Jeg bliver også så harm over at den slags stadig foregår i dag. At sorte stadig bliver set ned på, stadig bliver anset for at være ringere end os andre, for at være dem der er skyld i ballade og så videre og så videre. Vi lever i 2018 - hvorfor er vi ikke kommet videre?

Jeg har ikke tidligere læst en historie som rammer så hårdt og præcist i sine beskrivelser af hvordan livet er i en ghetto, hvor man - samtidig med at man prøver at tjene til føden, skal passe på ikke at blive skudt eller komme i klemme mellem rivaliserende bander. Starrs liv har været alt andet end nemt, men hun har dog formået at få gode venner der støtter hende når hun har brug for det og giver hende et skub i den rigtige retning når hun har brug for det. Hun har både gode venner i skolen og i Garden Heights og selvom hun er to forskellige personer alt efter hvor hun er: Garden Heights-Starr og skole-Starr. Hun forsøger at holde dem adskilt, men undervejs i historien, indser hun at hun ikke kan holde dem adskilt for altid. Og måske passer de to dele faktisk rigtig fint sammen?

Noget af det jeg virkelig holdt af ved denne bog er, at den føles virkelig autentisk. Jeg kan se, føle og smage alt det Starr ser, føler og smager. Jeg kan se Garden Heights for mit indre blik, se der hvor hendes onkel bor, og skolen hun går på. Jeg kan fornemme festlokalet med en masse dansende unge mennesker, alkohol, sved og varme. Jeg kan mærke bassen pumpe når Starr er ude og køre bil med sin bror, far eller Khalil. I det hele taget er jeg vild med alle de musikalske referencer der er i bogen. Jeg fik virkelig lyst til at høre rap-musik imens jeg læste. Og Starrs kærlighed til sko? Så fedt! Jeg var ikke klar over at sko kunne være sådan en hel religion, men jeg er blevet klogere. Samtidig er Starrs familie virkelig dejlig - jo, de skændes og har deres op og nedture, men de støtter hinanden, er kærlige overfor hinanden, mobber hinanden og så videre. Det føles virkeligt, på den gode måde. For familien er lyset i det mørke som Starr befinder sig i. Det er hos dem, vennerne og Chris at hun finder trøst.

Selvom det er en trist og skræmmende historie, er den hjertevarm og kærlig historie om venskab, familie, kærlighed og om modet til at gøre det rigtige - selv når situationen man står i er svær. Et helt klart must read!

Tak til Bog & Ide for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Hate U Give
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 382
5 ud af 5 stjerner

Mere om forfatteren - læs her.
Mere om bogen - læs her.

mandag den 19. februar 2018

Jennifer Bell; Det rygende timeglas

Jennifer Bell; Det rygende timeglas (De Ualmindelige, #2) [Sponsoreret af Høst & Søn]

Bagsidetekst:
Et symbol i en skrigende lilla farve var malet på den hvide marmor. Det sydede og udsendte skyer af røg ... Der var ikke noget at tage fejl af: Det rygende timeglas!

Foråret er kommet til Lundinor, men mørket lurer stadig lige under overfladen. Søskendeparret Ivy og Seb er tilbage i den ualmindelige underverden, hvor et ildevarslende symbol synes at forfølge dem. Hver gang det viser sig, sker der noget frygteligt, og de to søskende bliver nødt til at handle for at redde alle i Lundinor.

Pak kufferterne og tag med på endnu en hæsblæsende tur til Lundinor! Jeg er noget mere begejstret for bog nummer to, end jeg var for etteren. Jo, den var god, medrivende og spændende, men den mindede bare for meget om Harry Potter. Jeg havde virkelig svært ved at lade være med at trække tråde til Potter-universet og det er lidt synd. For "De Ualmindelige" er stærk nok til at stå på egne ben. Det tager vi så første skridt til nu. Der er stadig nogle paralleller til Potter, men jeg synes ikke de er så tydelige i "Det rygende timeglas" som i "Den bøjede mønt", måske fordi vi lige skulle ind i historien, lære personerne at kende og så videre. I så fald, synes jeg at bind to står meget mere på egne ben og trækker opmærksomheden væk fra alt det jeg sammenligner med Potter.

Jeg er stadig meget betaget af ideen om at give almindelige ting, ualmindelige kræfter og det kommer endnu mere til sin ret i "Det rygende timeglas", da vi lærer mere om de magiske kræfter bag både Lundinor og "Det store ualmindelige gode". Der må ligge en masse arbejde i at binde alle de tråde sammen, og det tager jeg hatten af for. Jeg ville dog gerne have haft flere af familiens hemmeligheder afsløret, men der er stadig tid til det - forhåbentlig. Samtidig får vi mere at vide om Ivys evne, som stadig ikke er helt almindelig og mon ikke den udvikler sig videre i næste bind. Venneflokken vokser også, selvom det ikke er med Sebs gode vilje. De to søskende skal også lære at ikke alle er hvad de giver sig ud for at være, og både Ivy og Seb lærer dette på den hårde måde.

Det er underholdende, medrivende og hyggelig læsning. Stemningen og sproget er det samme, og jeg kunne sagtens forestille mig Lundinor i forårsklæder mens jeg læste. Det sted, ville jeg ønske man kunne besøge i virkeligheden. Historien er lidt mørkere end "Den bøjede mønt", men stadig passende for aldersgruppen 9-10 år og op efter.

"Det rygende timeglas" er et klar must read hvis man har læst foregående bind i serien og er klar til endnu flere oplevelser!

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: The Smoking Hourglass
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 300
5 ud af 5 stjerner

fredag den 16. februar 2018

Benni Bødker; Krystalskibet [Sponsoreret]

Benni Bødker; Krystalskibet [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Kajsa er byens bedste klatretyv. Hun bor i den druknede by, hvor alle huse og gader er oversvømmede. Heldigvis har hendes bedste ven Isak en ramponeret undervandsbåd, som de drømmer om at reparere og sejle langt væk i sammen. Men en dag stjæler Kajsa nogle værdifulde krystaller, og pludselig har hun og Isak byens mest frygtede forbryder efter sig ...

Benni Bødkers fantastiske og levende skrivestil passer så godt sammen med Rasmus Bregnhøis dystre og stemningsfulde sort/hvide illustrationer i denne fantasy/dystopi/steam punk-agtige fortælling der både er for de store og små.

Det er en historie om en verden der er druknet af massive vandmasser og om hvad man må gøre for at overleve. Kajsa har kæmpet for overlevelse og sammen med Isak klarer hun sig egentlig meget godt, men det er stadig en kamp at få mad på bordet og holde deres ubåd flydende (eller dykkende?). Selvom det med at jorden er oversvømmet ikke er nogen ny ide - "Kloden under vand" af Ida-Marie Rendtorff eller "Valentina" af Kevin McDermott - så er det her alligevel forfriskende og spændende læsning. For selvom det hele lugter af en fremtidsfortælling, er det samtidig steam punked med de mekaniske opfindelser og hjælpemiddel de har. Jeg elsker steam punk! Jeg synes det er en alt for undervurderet genre og ville ønske der var mere af det på dansk.

Samtidig er det en historie om venskab, loyalitet og om at forsøge at overleve i en dyster verden, der, hvis man ikke er stærk nok, vil æde en rå. Selvom Kajsa og Isak har deres uenigheder, finder de ud af det og løser problemerne på en pragmatisk måde - også selvom det indebærer at holde ting skjult for hinanden. Man skal ikke nødvendigvis være den stærkeste for at overleve, men den klogeste og smarteste. Den der kan tænke ud af boksen og tør tage chancer.

Jeg kan rigtig godt lide skrivestilen, der både er meget beskrivende og levende. Jeg kan sagtens se Londons gader for mig - også selvom de er under vand. Jeg kan mærke hvor desperat Kajsa er, da hun er ved at drukne og hvor dejligt et varmt bad må føles i en ellers kold og grå hverdag. Samtidig er illustrationerne kunstværker i sig selv. De er holdt i sort hvide nuancer er de stemningsfulde og meget detaljerede - jeg er meget imponeret over kreativiteten i dem og hvor godt de passer til historien. Det er Rasmus Bregnhøis klassiske streg, tilført Benni Bødkers talent for at skabe dysterhed - det fungerer rigtig godt!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 161
4 ud af 5 stjerner

onsdag den 14. februar 2018

Cecelia Ahern; Flosset

Cecelia Ahern; Flosset (Flawed, #1)

Bagsidetekst:
I Celestines verden er alt perfekt, og alt skal være perfekt. Celestine er smuk, får gode karakterer og har en kæreste, Art, der elsker hende.

Flosset foregår i en tid ikke langt fra vores, i en verden hvor det perfekte efterstræbes af alle. Arts far, dommer Crevan, leder et korstog med de svage, de moralsk forkerte, mod alle dem, der forbryder sig mod reglen om at være en perfekt borger. Det er ham, der dømmer og bestemmer, hvem der skal mærkes med det frygtede F, hvis de falder uden for normen.

Da Celestine ser en ældre Flosset mand komme i problemer, tøver hun ikke med at hjælpe ham. Beslutningen om at hjælpe en Flosset stiller Celestine over for hendes livs valg: hun må enten benægte, hvad hun har gjort eller stå fast på sine principper med fare for, at hun dermed må vinke farvel til det perfekte liv, hun hidtil har levet - inklusive Art ...

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at læse denne bog. Jeg har haft den lånt flere gange, men den blev bare aldrig rigtig læst. Da jeg så at to'eren snart udkommer, tænkte jeg at nu måtte jeg til at få den læst og det er nu gjort! Jeg kan slet ikke forstå at jeg ikke har læst den noget før!

Lidt ligesom i fx "Matched" af Ally Condie og "Celle 7" af Kerry Drewery, befinder vi os en ikke så fjern fremtid, hvor samfundet gør meget ud af at sikre at det er de bedste der klarer sig. De smukkeste, klogeste, rigeste og så videre. I Celestines verden er der ikke plads til fejl og hvis de begås straffes man på det groveste - ikke med fængsel, men med brændemærker som alle kan se. Herefter bliver man udstødt af samfundet. Det er en farlig praksis at praktisere - for hvem skal bedømme når nogen har begået en fejl og hvad hvis dommerne pludselig begår en fejl, hvad siger det så om systemet? Celestine er egentlig fortaler for systemet. Hun mener det virker, at samfundet er godt og at Lavets domstole fungerer. Lige indtil hendes nabo bliver ført væk og spørgsmål, som hun ellers aldrig har skænket en tanke, begynder at trænge sig på. Hun kan ikke slippe det og nærmest før hun ved af det, befinder hun sig i en situation hvor hun skal træffe et valg. Dette valg får store konsekvenser for hende, for hendes familie, og for det samfund hun lever i.

Som læser bliver man suget ind i et samfund der er virkelig gennemført beskrevet, så man virkelig kan se slottet på højen for sit indre blik, vejen Celestine bor på, og man kan smagen foragten for de flossede på ens tunge og mærke panikken når sandhederne går op for Celestine undervejs. Jeg sad flere gange med knugen for brystet for det samfund Celestine lever i. Et samfund hvor der ikke er plads til de fejl, som ellers skal lære os at være menneske. Det er ikke et samfund jeg håber vi bevæger os henimod. Det er et samfund hvor der ikke er plads til vise medfølelse overfor ens medmennesker. Et samfund hvor der næsten ikke plads til at tænke selv - det er bedre bare at følge med strømmen og være perfekt. Man skal være perfekt både uden på og indeni, men hvem kan sige at de virkelig er det?

"Flosset" giver et skræmmende indblik i et samfund hvor stræben efter perfektion, har gjort det umuligt at være perfekt og medført at vigtige egenskaber ved at være menneske, er forsvundet og blevet ulovligt. Hvis man ikke kan vise næstekærlighed, medfølelse og forståelse for andre, hvordan kan man så kalde sig et menneske?

Fakta:
Forlag: Politiken
Original titel: Flawed
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 343
5 ud af 5 stjerner